På den tid ventede alle jøder på Messias, som Gud havde forudsagt det. Derfor kendte de udmærket til "loven og offersystemet", som Gud havde givet dem gennem Moses, ja faktisk mere end noget andet folk. De troede, at Messias ville komme i overensstemmelse med Guds lov og ville befri dem for alle deres synder.

Men de troede ikke på det faktum, at Jesu dåb af Johannes Døberen kom fra Gud og havde til hensigt at overføre al synd i verden til Jesus (Mark 11:27-33), men de betragtede Ham snarere som en mand, der ledte folk på vildspor, og derfor korsfæstede de Ham.

Eftersom romere var beskyttet imod at blive pisket eller korsfæstet ifølge den romerske lov (ApG 22:25-29 og 23:27), så ved vi, at røverne på korsene ikke var romere, men jøder. Og fra hans ord ved vi også, at røveren var en jøde, som frygtede Gud: "Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige", (Luk 23:42). Evangeliet om himlens rige blev ikke prædiket for de vantro, indtil Peter prædikede evangeliet for dem (ApG 10:1-11, 18). Røveren kendte allerede loven og offersystemet, som Gud gav Moses. Så han troede, at Messias ville komme i overensstemmelse med Guds lov.

De, som kommer til Gud, må bekende, at de er syndere, bestemt for helvede på grund af deres synder. Røveren bekendte sine synder og sagde: "Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort", (Luk 23:41). Vi ved også, at røveren var bange for Gud, og at han håbede på himlens rige, idet han sagde: "Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige", (Luk 23:42).

Han sagde: "men han har intet ondt gjort", (Luk 23:41). Hvad kendte røveren til Jesu gerninger? Han troede på, at Jesus var blevet undfanget af Helligånden, blev født af Jomfru Maria, blev døbt af Johannes Døberen - menneskehedens repræsentant - fjernede al synd i verden og blev korsfæstet. Han var en jøde, som med sit hjerte troede på, hvad Jesus gjorde, selvom han blev korsfæstet og modtog straffen for sine handlinger på jorden.

De, som bekendte deres synder gennem dåben ved Johannes Døberen, anerkendte Guds retfærdighed, da de hørte, at alle deres synder var blevet overført til Jesus gennem Hans dåb. Men de, som ikke modtog omvendelsens dåb ved Johannes Døberen, afviste Guds vilje, fordi de heller ikke troede på Jesu dåb (Luk 7:28-30).

Derimod bekendte røveren, som blev frelst, at alt, hvad Jesus gjorde, var korrekt og retfærdigt, mens de andre jøder ikke gjorde ligeså. Han kunne sige, at Jesus var retfærdig, fordi Han bekendte sine synder gennem Johannes' dåb og troede, at Jesus fjernede al synd i verden gennem Sin dåb. Efterfølgende kunne han blive frelst. Han var også en mand, som troede på evangeliet om vandet og Ånden. Fordi Gud er retfærdig, så retfærdiggører Han dem, som tror på Jesu dåb og korset i overensstemmelse med Hans lov.