< Johannes 13:1-17 >

”Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid - Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: ”Herre, hvorfor vasker du mine fødder?” Jesus svarede ham: ”Hvad jeg gør nu, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Peter sagde: ”Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder”. Jesus svarede: ”hvis jeg ikke vasker dig, har du ikkelod og del sammen med mig”. Simon Peter sagde til ham: ”Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!” Jesus sagde til ham: ”Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene, dog ikke alle”. Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.

Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: ”Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer. Sandelig, sandelig, siger jeg jer: En tjener er ikke større end sin herre, og en udsending ikke større end den, der har sendt ham. Når I ved det, er I salige, hvis I gør det”.

Hvorfor vaskede Jesus Peters fødder dagen før påskefesten? Imens Han vaskede Peters fødder, sagde Jesus: ”Hvad jeg gør nu, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Simon Peter var den bedste af Jesu disciple. Han troede, at Jesus var Guds Søn og bevidnede, at Jesus var Kristus. Og eftersom Jesus vaskede hans fødder, måtte der være en god grund til det. Da Peter vedkendte sig sin tro på, at Jesus var Kristus, så betød det, at han troede, at Jesus var frelseren, som ville redde ham fra alle hans synder.

Hvorfor vaskede Han Peters fødder? Jesus vidste, at Peter snart ville fornægte Ham tre gange, og at han ville begå mange synder i fremtiden.

Hvis Peter havde synd tilbage i sit hjerte, efter at Jesus var steget til himmels, så ville han ikke være i stand til at blive forenet med Jesus. Men Jesus kendte alle Sine disciples svagheder, og Han ville ikke have, at deres synder skulle komme imellem Ham og Hans disciple. Defor blev Han nødt til at belære dem om, at alle deres små forseelser allerede var blevet vasket bort. Det var grunden til, at Han vaskede disciplenes fødder. Før Han døde og forlod dem, sikrede Jesus Sig, at de forstod evangeliet om Hans dåb og også den fuldstændige tilgivelse for deres livslange synder.

I Johannes evangeliet kapitel 13 taler han om den fuldendte frelse, som Jesus havde opfyldt for Sine disciple. Idet Han vaskede deres fødder, fortalte Jesus dem om dåbens evangeliums visdom, gennem hvilket alle mennesker kunne blive vasket rene for deres forseelser.

”Lad ikke djævelen narre jer i fremtiden. Jeg har fjernet alle jeres synder med min dåb i Jordanfloden og jeg skal modtage dommen for dem på korset. Derefter skal jeg genopstå fra de døde og opfylde frelsen ved at blive født på ny for jer alle sammen. For at lære jer, at jeg allerede har vasket jeres daglige synder væk, for at lære jer det sande evangelium, som tilgiver al synd, så vasker jeg jeres fødder, før jeg bliver korsfæstet. Dette er hemmeligheden om genfødslens evangelium. Således skal I alle tro”.

Vi bør alle forstå, hvorfor Jesus vaskede disciplenes fødder, og forstå hvorfor Han sagde: ”Hvad jeg gør nu, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Først da kan vi tro på genfødslens evangelium og selv blive genfødt.

Før Han døde på korset, fejrede Jesus påskefesten med Sine disciple og overbeviste dem om evangeliet om deres synders forladelse ved at vaske deres fødder med Hans egne hænder.

”At han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud - så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: ”Herre, hvorfor vasker du mine fødder?” Jesus svarede ham: ”Hvad jeg gør nu, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”.

Han lærte disciplene om dåbens evangelium og syndernes forladelse gennem vandet fra Hans dåb.

Peter, som var trofast mod Jesus, forstod på det tidspunkt ikke, hvorfor Jesus vaskede hans fødder. Efter at Jesus havde talt til ham, ændredes den måde, hvorpå han havde troet på Jesus, sig. Jesus ville lære ham om syndernes forladelse, om evangeliet om vandet fra Hans dåb.

Han var bekymret for, om Peter ville være i stand til at komme til Ham på grund af al hans fremtidige synd, i særdeleshed hans køds synder i fremtiden. Jesus vaskede deres fødder, så at djævelen ikke kunne fjerne troen fra Hans disciple. Senere forstod Peter hvorfor.

Jesus forberedte vejen, således at enhver, som troede på vandet fra Hans dåb og blodet, ville blive frelst fra sine synder for altid.

I Johannes evangeliet kapitel 13 er de ord, som Jesus talte, idet Han vaskede disciplenes fødder, nedskrevet. De er meget vigtige ord, som kun de genfødte virkelig kan forstå.

Grunden til, at Jesus vaskede disciplenes fødder efter påskefesten, er, at Han ville hjælpe dem til at indse, at Han allerede havde vasket alle deres livslange synder bort. Jesus sagde: ”Hvad jeg gør nu, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”. Disse ord til Peter indeholder sandheden om genfødslen.

Vi skal alle kende og tro på Jesu dåb, som har vasket alle vores forseelser bort. Jesu dåb ved Jordanfloden var evangeliet om overførelse af synd ved håndspålæggelse. Vi skal alle tro på Jesu ord. Han fjernede al synd i verden med Sin dåb og opnåede syndernes forladelse ved at blive dømt og korsfæstet. Jesus blev døbt for at fjerne alle menneskers synd.

Jesus var klar over, at efter Hans korsfæstelse, efter genopstandelsen til himlen, så ville djævelen og andre leverandører af den falske tro komme og forsøge at bedrage disciplene. Vi kan se i Peters vidnesbyrd, ”Du er Kristus, den levende Guds søn”, at han troede på Jesus. Men stadigvæk ville Jesus endnu en gang belære Peter om det sande evangelium om syndernes forladelse. Evangeliet var Jesu dåb, igennem hvilken Han fjernede al synd i verden. Han ville endnu en gang belære Peter og disciplene og os, som ville komme senere. ”Hvad jeg gør nu, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det”.

Når disciplene syndede, ville djævelen hver gang lokke og dømme dem ved at sige: ”Hvis I synder, hvordan kan I så være uden synd! I er ikke blevet frelst. I er syndere!”. For at forhindre dette fortalte Jesus dem, at deres tro på Jesu dåb allerede havde vasket al deres livslange synd væk - de fortidige, de nutidige og de fremtidige.

”I ved alle, at jeg blev døbt! Grunden til, at jeg blev døbt i Jordanfloden, var at vaske alle jeres livslange synder bort, såvel som arvesynden. Er I nu i stand til at forstå, hvorfor jeg blev døbt, hvorfor jeg skal korsfæstes og dø på korset?”. Jesus vaskede Sine disciples fødder for at vise dem, at Han havde fjernet alle deres daglige synder gennem Sin dåb, og at Han ville modtage dommen for dem på korset.

Så I og jeg er blevet frelste fra alle vores synder ved vores tro på evangeliet om Jesu dåb og blod, som er tilgivelsen for alle vores synder. Jesus blev døbt og korsfæstet for os. Han har vasket alle vores synder bort med Sin dåb og Sit blod. Enhver, som kender og tror på evangeliet om syndernes forladelse, enhver, som tror på sandheden, er frelst fra alle sine synder.

Men hvad skal man så gøre efter, at man er blevet frelst? Man skal indrømme sin synd hver dag og tro på dåbens og Jesu blods frelse, evangeliet om syndernes forladelse. I sit hjerte må man nedfælde det evangelium, som prædiker, at Jesus fjernede alle synder med Sin dåb og Sit blod. 

Blot fordi I synder igen, vil I så nogensinde blive syndere igen? Nej. Når vi ved, at Jesus fjernede alle vores synder, hvordan skulle vi så kunne blive syndere igen? Jesu dåb og Hans blod på korset var evangeliet om tilgivelsen for vores synder. Enhver, som tror på dette sande evangelium om syndernes forladelse, er født på ny som ”et retfærdiggjort menneske”.

Hvis I tror på evangeliet om syndernes forladelse, om vandet, blodet og Ånden, men stadig føler, at I er syndere på grund af jeres dagligdags forseelser, så skal I gå til Jordanfloden, hvor Jesus blev døbt for at fjerne vores synder. Hvis I bliver syndere igen efter, at I har modtaget tilgivelsen, så ville Jesus være nødt til at blive døbt igen og igen. I bliver nødt til at tro på jeres synders tilgivelse, på evangeliet om Jesu dåb. I må huske på, at Jesus fjernede alle jeres synder én gang for alle gennem Sin dåb. I må have en urokkelig tro på Jesus Kristus som jeres frelser.

At tro på Jesus som jeres Frelser betyder, at I tror på Jesu dåb, som fjernede alle jeres livslange synder. Hvis I virkelig tror på dåben, på korset, på døden og på Jesu genopstandelse, så kan I aldrig blive syndere igen, ligegyldigt hvilken synd I har begået. I er blevet tilgivet for alle jeres synder igennem hele livet gennem jeres tro.

Jesus Kristus vaskede også fremtidens synder bort, selv de synder, som vi begår, fordi vi er så svage. Og fordi Jesus blev nødt til at understrege vigtigheden af Sin dåb, vaskede Han disciplenes fødder med vand for at symbolisere evangeliet om syndernes forladelse og dåben. Jesus Kristus blev døbt, korsfæstet, genopstod og steg til himmels for at opfylde Guds løfte om en overvældende tilgivelse for alle synder i verden og for at frelse menneskeheden. Som et resultat blev Hans disciple i stand til at prædike evangeliet om syndernes forladelse, Jesu dåb, korset og genopstandelsen til deres dages ende.

Bibelen fortæller os, at da Peter blev konfronteret med nogle folk, som beskyldte ham for at være en af Jesu tilhængere, så benægtede han det to gange, idet han sagde: ”Nej, jeg kender ikke den mand”. Så bandede han og svor det for tredje gang.

Lad os læse denne passage. Fra Matthæus evangeliet kapitel 26:69: ”Imens sad Peter udenfor i gården. Og en tjenestepige kom hen til ham og sagde: ”Du var også sammen med galilæeren Jesus”. Men han nægtede det i alles påhør og sagde: ”Jeg forstår ikke, hvad du mener”. Da han gik ud i portrummet, var der en anden af tjenestepigerne, som så ham og sagde til dem, som var der: ”Han dér var sammen med Jesus fra Nazaret”. Atter nægtede han det og svor på det: ”Jeg kender ikke det menneske!”. Lidt efter kom de, som stod der, hen til Peter og sagde: ”Jo, sandelig er du også en af dem; dit sprog røber dig”. Da gav han sig til at bande og sværge: ”Jeg kender ikke det menneske”. I det samme galede hanen. Og Peter huskede det ord, Jesus havde sagt: ”Før hanen galer, vil du fornægte mig tre gange”. Og han gik udenfor og græd bitterligt”, (Matt 26:69-75).  

Peter troede virkelig på Jesus og fulgte Ham trofast. Han troede, at Jesus var hans Herre og hans Frelser, Profeten. Men da Jesus blev ført til Pilatus’ domstol, da det blev farligt at blive sat i forbindelse med Jesus, da fornægtede og forbandede Peter Ham.

Peter vidste ikke, at han ville fornægte Jesus. Men Jesus vidste, at det ville han. Jesus vidste, at han var svag. Derfor vaskede Jesus Peters fødder og belærte ham om evangeliet om frelsen, som der står skrevet i Johannes evangeliet kapitel 13: ”I vil synde i fremtiden, men jeg har allerede vasket alle jeres fremtidige synder bort”.

Jo, Peter fornægtede Jesus, da hans liv var i fare, men det var kødets svaghed, som fik ham til at gøre det. Derfor for at frelse Sine disciple fra fremtidige forseelser, så vaskede Jesus deres fødder.

”Jeg vil også udviske alle jeres fremtidige synder. Jeg skal korsfæstes, fordi jeg blev døbt og fjernede al jeres synd, og jeg skal sone dem for at blive den sande frelser for jer alle sammen. Jeg er jeres Gud, jeres Frelser. Jeg skal helt og aldeles sone jeres synder, og jeg skal blive jeres hyrde gennem min dåb og mit blod. Jeg er jeres frelses hyrde”.

For at plante denne tro sikkert i deres hjerter så vaskede Jesus deres fødder efter påskefesten. Dette er sandheden om evangeliet.     

Fordi vores kød er svagt, selv efter at vi er blevet født på ny, så vil vi synde igen. Selvfølgelig burde vi ikke synde, men når vi synder og må se så alvorlige problemer i øjnene, som Peter gjorde, så synder vi ofte uden egentlig at ville det. Fordi vi lever i kødet, bliver vi nogle gange ført til ødelæggelse af vores synder. Kødet vil synde, så længe vi lever i denne sekulære verden, men Jesus tilgav alle disse synder med Sin dåb og blodet på korset.

Vi fornægter ikke, at Jesus er vores Frelser, men når vi lever i kødet, så vedbliver vi at synde imod Guds vilje. Det er fordi, vi er født af kødet.

Men Jesus vidste godt, at vi er syndere i kødet. Jesus blev vores Frelser ved at betale for vores synd med Sin dåb og blodet. Han har fjernet al synd for dem, som tror på Hans frelse og Hans genopstandelse.

Alle de fire evangelier begynder med Johannes Døberens dåb af Jesus. Formålet med hans liv som menneske var at opfylde genfødslens evangelium, frelsens evangelium.

Da Peter fornægtede Ham, ikke én gang, eller to gange, men tre gange før hanen galede, hvor meget må det ikke have knust hans hjerte? Hvor skamfuld må han ikke have følt sig? Han svor foran Jesus, at han aldrig ville forråde Ham. Han syndede, på grund af hans køds svaghed, men hvor elendig han må have følt sig, da han gav efter for sin svaghed og fornægtede Jesus ikke én, men hele tre gange. Hvor flov må han have følt sig, da han så på Jesus.

Men Jesus vidste alt dette. Derfor sagde Han: ”Jeg ved, at du vil synde igen. men jeg har allerede fjernet disse synder med min dåb, medmindre at de synder får dig til at falde og gør dig til synder igen, medmindre du finder det umuligt at komme tilbage til mig. Jeg er blevet den fuldkomne Frelser for dig ved at blive døbt og dømt for alle synder. Jeg er blevet din Gud, din hyrde. Tro på evangeliet om syndernes forladelse. Jeg vil blive ved med at elske dig, selvom du begår kødets synder. Jeg har allerede vasket dine forseelser bort. Evangeliet om syndernes forladelse er evigt. Min kærlighed til dig er også evig”.

Jesus sagde til Peter og disciplene: ”hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig”. Grunden til, at Han talte om dette evangelium i Johannes evangeliet kapitel 13 er, at det var vigtigt for mennesker at blive født igen af vandet og Ånden. Tror I på dette?

I vers 9 står der: ”Simon Peter sagde til ham: ”Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!” Jesus sagde til ham: ”Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele”.

Kære venner, vil I begå kødets synder i fremtiden eller vil I ikke? Det vil I. Men Jesus sagde, at Han allerede havde vasket alle synder bort, selv fremtidens synder, alle vores køds forseelser er vasket bort med Hans dåb og blod, og Han fortalte Sine disciple sandhedens ord, Han fortalte dem om forsoningens evangelium, før Han blev korsfæstet.

Fordi vi lever i vores kød med alle vores svagheder, så kan vi ikke undgå at synde. Jesus vaskede al synd i verden bort med Sin dåb. Han vaskede ikke blot vores hoved og vores krop, men Han vaskede også vores fødder, vores synder i fremtiden. Dette er evangeliet om genfødslen, om Jesu dåb.

Efter Jesus var blevet døbt, bevidnede Johannes Døberen: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”, (Joh 1:29). Vi bør tro på, at al synd i verden er blevet vasket bort ved at blive overført til Jesus, da Han blev døbt.

Imens vi lever i denne verden, kan mennesket ikke lade være med at synde. Vi bliver nødt til at acceptere dette som et ultimativt faktum. Når som helst vores kroppes svaghed stiger til overladen, så må vi huske os selv på, at Jesus vaskede alle vores synder og al synd i verden bort gennem tilgivelsens evangelium og betalte for dem med Sit blod. Vi bør takke Ham af hele vort hjerte. Lad os bekende med tro, at Jesus er vores Frelser og vores Gud. Priset være Herren.

Alle i denne verden synder med kødet. Folk dør af deres livslange kødelige synder. Mennesket synder altid med kødet.

I Matthæus evangeliet kapitel 15:19-20 står der: ”Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent”. Fordi forskellige slags synd i menneskets hjertet gør det urent, er mennesket urent.

Vi bliver nødt til at kunne sige: ”De tolv synder er i menneskets hjerte. Jeg har dem alle i mit hjerte. Jeg har de tolv synder, som der står skrevet om i Bibelen, inden i mig”. Før vi kan genfødes af vandet og Ånden, så bliver vi nødt til at indse, at disse synder er i vores hjerter. Vi må anerkende, at vi er fuldstændige syndere i Guds øjne. Men det gør vi ikke så ofte. De fleste af os undskylder vores synder ved at sige: ”Jeg har aldrig før haft den slags tanker i mit hjerte. Det var blot et øjebliks distraktion, som forledte mig”.

Men hvad sagde Jesus om mennesket? Han sagde tydeligt, at det, som kommer ud af menneskets hjerte, er det, som gør det urent. Han fortalte os, at mennesket nærer onde tanker. Hvad tror I? Er I gode eller onde? Ved I, at mennesket nærer onde tanker? Ja, menneskets tanker er onde.

For få år siden faldt Sampoong Stormagasin pludselig sammen. De familier, som mistede deres kære, var i dyb sorg. Men mange folk tog derhen for at nyde det tragiske syn.

Nogle tænkte: ”Hvor mange døde? 200? Nej, det er for lavt et tal. 300? Måske. Tja, det ville have været meget mere interessant, hvis antallet af døde havde været mindst et tusind...”. Menneskets hjerte kan være så ondt som dette. Det må vi acceptere. Hvor var det dog respektløst overfor de døde! Hvor var det ødelæggende for familierne. Nogle blev økonomisk ruinerede.

Men nogle af tilskuerne var ikke synderligt medfølende. ”Det ville have været meget mere interessant, hvis flere var blevet dræbt! Sikke et syn! Hvad hvis det samme skete på et stadium? Tusinder ville blive begravet under ruinerne, ville de ikke? Åh jo, det ville helt klart være mere interessant end dette!”. Måske havde nogle sådanne tanker.

Og vi ved alle, hvor ondskabsfuldt mennesket kan være nogle gange. Åh, de siger det aldrig højt. Måske slår de smæld med tungen og udtrykker deres medfølelse, men hemmeligt i deres hjerter så længes de efter, at det skal være endnu mere spektakulært. De vil gerne se forfærdelige tragedier, hvor tusindvis bliver dræbt, så længe det ikke skader deres egne interesser. Det er på denne måde, at menneskets hjerte arbejder. Og de fleste af os er sådan, før vi bliver genfødt.

Gud fortalte os, at der er mord i ethvert menneskes hjerte. Men mange vil benægte dette. ”Hvordan kan du sige det! Jeg har ikke tanker om mord i mit hjerte! Hvordan kan du overhovedet tænke på noget sådant!”. De ville aldrig indrømme, at de har mord i deres hjerter. De tror, at mordere er en anden slags mennesker.

”Den massemorder i nyhederne den anden dag, de bander, som dræbte og brændte folk i deres kælder, det er dem, som har mord i deres hjerter! De er en anden slags mennesker, jeg kan aldrig blive som dem! De er forbrydere! Mordere!”. De bliver forargede og råber: ”De, som er født af ondt sæd, skulle udryddes fra jordens overflade! De skulle dømmes til døden!”.

Men uheldigvis er tanken om mord inden i hjerterne på disse forargede mennesker, såvel som i hjerterne på mordere og masseforbrydere. Gud fortæller os, at i alle menneskers hjerter er der mord. Vi må acceptere Guds ord, Han ser lige igennem os. Vi må indse: ”Jeg er synder med mord i mit hjerte”.  

Ja, Gud fortalte os, at der er onde tanker, inklusiv mord, i menneskenes hjerter. Lad os acceptere Guds ord. Som menneskenes generationer bliver mere og mere onde, således bliver alle mulige slags personlige beskyttelsesforanstaltninger redskaber for mord. Dette er et resultat af mordet i vores hjerter. Man kan myrde i affekt eller i angst. Jeg siger ikke, at vi alle vil dræbe, jeg siger blot, at vi alle har tanken i vores hjerter.

Fordi mennesket er født med onde tanker, så har vi dem alle i vores hjerter. Nogle dræber, ikke fordi de er født som mordere, men fordi vi alle er i stand til at blive mordere. Gud fortæller os, at vi har onde tanker og mord i vores hjerter. Det er sandheden. Ingen af os er en undtagelse fra denne sandhed.

Derfor er den rette vej for os at acceptere Guds ord og adlyde. Vi synder i denne verden, fordi vi har onde tanker i vores hjerter.

Gud siger, at der er utroskab i hvert eneste menneskes hjerte. Er I enige? Indrømmer I, at der er utroskab i jeres hjerter? Ja, der er utroskab i hvert eneste menneskes hjerte.

Det er derfor, at prostitution og andre syndige foreteelser trives i vores samfund. Det er en af de sikreste måder at tjene penge på i hver eneste generation. Andre forretningsområder lider måske under den økonomiske depression, men disse skændige forretninger lider ikke nær så meget, for der er så meget utroskab i hvert eneste menneskes hjerte.

Ligesom æbletræet bærer æbler, pæretræer pærer, daddelpalmer dadler og blommetræer blommer, således bærer vi, som er født med 12 slags synd i vores hjerter, syndens frugt.

Jesus siger, at det er det, som kommer ud af et menneskes hjerte, som gør det urent. Er I enige? Vi kan kun være enige med Jesu ord og sige ”Ja, vi er en slægt af syndere, misdædere. Ja. Du har ret, Herre”. Ja, vi må erkende vores ondskab. Vi må erkende sandheden om os selv foran Gud.

Ligesom Jesus Kristus adlød Guds vilje, således må vi acceptere Guds ord og adlyde Ham. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan blive frelst fra vores synder, igennem vandet og Ånden. Disse er Guds gaver.

Mit land er velsignet med fire smukke årstider. Og som årstiden vinder frem så bærer forskellige træer frugt. På samme måde har de 12 synder i vores hjerter fat i os og leder os konstant til at synde. I dag er det måske mord, som har taget om vores hjerter, i morgen er det måske utroskaben.

Så den næste dag er der onde tanker, hor, tyveri, falsk vidnesbyrd... og så videre. Og vi bliver ved med at synde hele året rundt, hver måned, hver dag, hver time. Ikke én dag går uden at vi begår en eller anden synd. Vi vedbliver at sværge, at vi vil holde os fra synd, men vi kan ikke lade være med at synde, for sådan er vi født.

Har I nogensinde set et æbletræ nægte at bære æbler, fordi det ikke ville? ”Jeg vil ikke bære æbler!”. Selvom det besluttede sig for at nægte at bære æbler, hvordan kunne det så ikke bære æbler? Blomsterne ville blomstre i foråret alligevel, og æblerne ville vokse og modnes om sommeren, og frugten ville være klar til at blive plukket og spist til efteråret.

Det er naturens orden, og synderes liv må også følge naturens orden. Syndere kan ikke andet end at bære syndens frugt.

Lad os læse et afsnit fra Bibelen for at finde ud af, hvordan syndere, misdæderes slægt, kan sone deres synder i Guds øjne og leve deres liv lykkeligt. Dette er evangeliet om syndernes forsoning.

I Tredje Mosebog kapitel 4 står der: ”Hvis det er et almindeligt menneske, der synder uforsætligt ved at overtræde et af Herrens bud, som ikke må overtrædes, og pådrager sig skyld, og han så får at vide, at han har begået den synd, skal han som sin gave bringe en lydefri ged for den synd, han har begået. Han skal lægge sin hånd på syndofferdyrets hoved og slagte dyret på det sted, hvor man slagter brændofferdyret. Så skal præsten tage noget af dets blod på sin finger og stryge det på brændofferalterets horn; resten af dets blod skal han hælde ud ved alterets sokkel. Alt dets fedt skal han skære fra, ligesom fedtet skæres fra måltidsofferet, og præsten skal brænde det på alteret, en liflig duft for Herren. På den måde skaffer præsten ham soning, så han får tilgivelse”, (3 Mos 4:27-32).

Hvordan sonede folk deres synder på Det Gamle Testamentes tid? De lagde deres hænder på syndofferet og overførte deres synd til det.

Der står skrevet i Tredje Mosebog at: ”Når nogen af jer vil bringe Herren en gave, skal den gave, I bringer, være et stykke kvæg, enten hornkvæg eller småkvæg. Hvis den gave, han bringer, er et brændoffer, og den tages fra hornkvæget, skal det være et lydefrit handyr. Han skal bringe det hen til indgangen til Åbenbaringsteltet for at opnå velbehag for Herrens ansigt. Han skal lægge sin hånd på brændofferdyrets hoved. Det bringer ham Herrens velbehag og skaffer ham soning”, (3 Mos 1:2-4).

Gud fik dem til at forberede syndofre, som skulle bruges til at sone Israels synd. og Han beordrede dem til at ’lægge deres hænder’ på hovedet af syndofferdyret for at overføre synden. Inde i det hellige Tabernakels gård var brændofferalteret. Det var en kasse blot en lille smule større end skuebrødsbordet og havde horn på de fire hjørner. Israels folk sonede deres synder ved at overføre deres synder til hovedet af syndofferet og ved at brænde dets kød på brændofferalteret.

Gud sagde i Tredje Mosebog til folk, at de skulle ”ofre det af deres egen frie vilje ved porten til Tabernaklets gård foran Herren”. Deres synder blev overført til syndofferet, når de lagde deres hænder på dets hoved, og derefter ville synderen skære halsen over på offerdyret og smøre blodet på hornene på brændofferalteret.

Efter dette blev offerdyrets indvolde renset, og dets kød skåret i stykker og reduceret til aske på brændofferalteret. Så ville den liflige duft fra kødet ofret til Gud som soning for deres daglige synder brede sig.

Så var der forsoningsofferet for deres årlige synder. Det var anderledes end forsoningsofferet for deres daglige synder på den måde, at ypperstepræsten lagde sine hænder på syndofferet på Israels folks vegne, og han stænkede blodet på østsiden af nådestolen syv gange. Også håndspålæggelsen af den levende ged blev gjort foran Israels folk på den tiende dag i den syvende måned hvert år (3 Mos 16:5-27).

Lad os nu finde ud af, hvordan offersystemet ændrede sig i Det Nye Testamente, og hvordan Guds evige forordning er forblevet konstant igennem alle årene.

Hvorfor skulle Jesus dø på korset? Hvad gjorde Han forkert på denne jord, så at Gud blev nødt til at lade Sin eneste Søn dø på korset? Hvem fik Ham til at dø på korset? Da alle syndere i verden, det vil sige os alle sammen, var faldet helt ned i synd, så kom Jesus til verden for at frelse os.

Han blev døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden og tog dommen på korset for al synd for menneskeheden. Den måde Jesus blev døbt, den måde Han blødte på korset var ligesom forsoningsofferet i Det Gamle Testamente, håndspålæggelsen på syndofferet og blodsudgydelsen.

Det var den måde, hvorpå det var blevet gjort i Det Gamle Testamente. En synder lagde sine hænder på syndofferet og bekendte sine synder, idet han sagde: ”Herre, jeg har syndet. Jeg har begået mord og utroskab”. Så blev hans synder overført til syndofferet.

Og ligesom synderen skar halsen over på syndofferet og ofrede det til Gud, således blev Jesus på samme måde ofret for at sone alle vores synder. Jesus blev døbt og blødte på korset for at frelse dig og mig og sone al vores synd gennem Sit offer.

Faktisk døde Jesus på grund af os. Når vi tænker over det, hvad var så meningen med at ofre de lydefri dyr som ofre for alle menneskenes synder? Vidste alle disse dyr, hvad synd var? Dyr kender ikke til synd. de kunne ikke fjerne menneskers synd.

Ligesom de lydefri dyr var Jesus uden synd. Han er den hellige Gud, Guds Søn, og Han har aldrig syndet. Så Han fjernede vores synder gennem Sin dåb i Jordanfloden, da Han var 30 år gammel.

Det var for at fjerne alle vores synder, og Han døde på korset på grund af disse synder, som Han tog væk fra os. Det var Hans frelses præstekald, som vaskede menneskehedens synd væk. Og det står skrevet i Matthæus evangeliet kapitel tre.

Der står skrevet i Matthæus evangeliet kapitel tre: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?” Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”, (Matt 3:13-15).

Vi må kende grunden til, at Jesus blev døbt, da Han var 30 år gammel. Han blev døbt for at sone alle menneskers synder og for at opfylde Guds retfærdighed. For at frelse alle mennesker fra synd blev Jesus Kristus, den rene, selv døbt af Johannes Døberen.

Således tog Han al synd i verden bort og ofrede Sig selv for at sone alle menneskelige skabningers synd. For at blive frelst fra synd bør vi alle kende sandheden og tro på sandheden. Det er vores eget valg, om vi vil tro på Hans frelse og selv blive frelst.

Hvad betyder Jesu dåb? Det er det samme som håndspålæggelse i Det Gamle Testamente, menneskenes synder blev overført til hovedet af syndofferet ved håndspålæggelse, og i Det Nye Testamente fjernede Jesus al synd i verden ved at tilbyde Sig selv som syndofferet og blive døbt af Johannes Døberen.

Johannes Døberen var det største menneske blandt mennesker, menneskehedens repræsentant indsat af Gud. Som menneskehedens, den øverste ypperstepræst, lagde han sine hænder på Jesus og overførte al synd i verden til Ham. ”Dåb” betyder ”at overføre”, ”at blive begravet” og ”at blive renset”.

Ved I nu hvorfor Jesus kom ned til denne verden og blev døbt af Johannes Døberen? Tror I på Jesus, når I kender meningen med Hans dåb? Jesu dåb skulle fjerne al vores synd, de synder, som vi, misdædernes slægt, begår med vores kød gennem hele livet. Jesus blev døbt af Johannes Døberen for at opfylde det oprindelige evangelium om forsoning for alle vores synder.

I Matthæus evangeliet 3:13-17 står det skrevet: ”da”, og det betyder den tid, hvor Jesus blev døbt, den tid, hvor menneskehedens synder blev overført til Ham.

”Da” Jesus fjernede al synd i verden, døde på korset efter tre år og genopstod efter tre dage. For at vaske al synd i verden bort blev Han døbt én gang for alle, døde på korset én gang for alle og genopstod fra de døde én gang for alle. For alle dem, som vil frelses fra deres synd foran Gud, frelste Han dem alle én gang for alle.

Hvorfor blev Jesus nødt til at blive døbt? Hvorfor skulle Han bære en tornekrans og dømmes af Pilatus’ domstol som en almindelig forbryder? Hvorfor skulle Han korsfæstes og bløde til døden? Fordi Han fjernede al synd i verden, dine og mine synder, Han overførte dem til Sig selv gennem Sin dåb. Og for vores synder døde Han på korset.

Vi må tro på frelsens ord, at Gud har frelst os og være taknemmelig overfor Ham. Uden Jesu dåb, Hans kors og Hans genopstandelse så ville der ikke være nogen frelse for os.

Da Jesus blev døbt af Johannes Døberen for at fjerne al synd i verden, så fjernede Han vores synd og frelste således os, som tror på Hans evangelium om frelsen. Der er folk, som tænker: ”Men Han fjernede jo blot arvesynden, gjorde Han ikke?”. Men de tager fejl.

Det står højt og tydeligt i Bibelen, at Jesus fjernede al synd i verden én gang for alle, da Han blev døbt. Alle vores synder, også arvesynden, blev vasket væk. Det står skrevet i Matthæus evangeliet 3:15: ”For således bør vi opfylde al retfærdighed”. At opfylde al retfærdighed betyder, at alle synder uden undtagelse er blevet fjernet fra os.

Har Jesus også vasket vores livslange synder bort? Ja, det har Han. Lad os først finde beviset i Tredje Mosebog. Den fortæller os om ypperstepræsten og Forsoningsdagens offer.

”Aron skal føre sin egen syndoffertyr frem og skaffe soning for sig selv og for sit hus. Så skal han tage de to gedebukke og stille dem frem for Herrens ansigt ved indgangen til Åbenbaringsteltet, og han skal kaste lod om de to gedebukke, det ene lod for Herren og det andet for Azazel (Syndebukken). Derefter skal Aron føre den buk frem, som loddet for Herren falder på, og bringe dem som syndoffer. Den buk, som loddet for Azazel (Syndebukken)  falder på, skal blive i live for Herrens ansigt, for at Aron kan skaffe soning med den ved at sende den ud i ørkenen til Azazel (Syndebukken)”, (3 Mos 16:6-10). Her tog Aron to bukke til indgangen til Åbenbaringsteltet for at sone Israels folks årlige synder.

”Og han skal kaste lod om de to gedebukke, det ene lod for Herren og det andet for Azazel”. Syndebukken var nødvendig for soningen.

Dette var offeret for soningen af daglige synder ved hvilken, synderen lagde sine hænder på offerdyrets hoved for at overføre synden til den. Men for folkets årlige synder måtte ypperstepræsten på vegne af folket overføre de årlige synder til syndofferet på den tiende dag i den syvende måned hvert år.

I Tredje Mosebog 16:29-31 står der: ”I den syvende måned, på den tiende dag i måneden, skal I spæge jeres legeme, og I må ikke udføre noget arbejde; det gælder både landets egne og de fremmede, der bor som gæst blandt jer. For på den dag bliver der skaffet jer soning, og I bliver renset; I bliver renset for alle jeres synder for Herrens ansigt. I skal holde fuldstændig hvile, og I skal spæge jeres legeme. Det skal være en eviggyldig ordning”.

I Det Gamle Testamente bragte Israels folk et syndoffer for at sone deres daglige synder og overførte deres synder til dets hoved, idet de bekendte: ”Herre, jeg har begået denne og hin synd. tilgiv mig”. Så blev halsen skåret over på syndofferet, blodet givet til præsten, og synderne gik hjem overbeviste om, at synden nu var taget væk. Syndofferet døde for synderen med synden på sit hoved. Syndofferet blev dræbt i stedet for synderen. I Det Gamle Testamente kunne syndofferet være en ged, en kalv, en tyr, alle de hellige dyr, som Gud havde udpeget.

I stedet for, at synderen døde for sine synder, så tillod Gud, i sin uendelige barmhjertighed, at et dyrs liv blev ofret i stedet.

På sådan en måde i Det Gamle Testamente kunne syndere sone deres synder gennem forsoningsofferet. Synderens forseelser blev overført til syndofferet ved håndspålæggelse, og dets blod blev givet til præsten, så at han kunne udviske synderens synder.

Men det var umuligt at sone hver eneste dags synder. Defor tillod Gud ypperste-præsten at gøre bod for et helt års synd hvert år på den tiende dag i den syvende måned, på hele Israels folks vegne.

Hvad var så ypperstepræstens rolle på Forsoningsdagen? Først skulle Aron, ypperstepræsten, lægge sine hænder på syndofferet, idet han bekendte sit folks synder, ”Herre, Israels folk har begået disse og hine synder, mord, utroskab, hor, tyveri, falsk vidnesbyrd, blasfemi....”.

Dernæst skar han halsen over på syndofferet og tog blodet og stænkede det syv gange på nådestolen inden i Åbenbaringsteltet. (I Bibelen anses syv for at være det perfekte tal).

Det var hans opgave at overføre folkets årlige synder til hovedet af offerdyret på vegne af folket, og syndofferet blev ofret i deres sted.

Fordi Gud er retfærdig, for at frelse alle folk fra deres synd, så tillod Han syndofferets død i menneskenes sted. Fordi Gud vitterlig er barmhjertig, så tillod Han menneskene at ofre et andet liv i deres sted. Så stænkede ypperstepræsten blodet på østsiden af nådestolen og sonede således alle synderne i det forgangne år på Forsoningsdagen, på den tiende dag id en syvende måned.

Ypperstepræsten måtte ofre to geder på Forsoningsdagen for Israels folk. En af dem blev kaldt syndebukken, som betyder ”at sætte ud”. På samme måde er syndebukken i Det Nye Testamente Jesus Kristus. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”, (Joh 3:16).

Gud gav os sin enbårne Søn som offerlam. Og som offerlammet for hele menneskeheden blev Han døbt af Johannes Døberen og blev Frelseren, verdens Messias. Messias betyder ”Frelseren”, og Jesus Kristus betyder ”Kongen, som er kommet for at frelse os”.

Derfor er det, at ligesom folks årlige synder blev sonet på Forsoningsdagen i Det Gamle Testamente, så kom Jesus Kristus, for næsten 2000 år siden, til denne verden for at blive døbt og blødte på korset for at opfylde evangeliet om syndernes forladelse for alle vores synder.

Lad os her læse et afsnit i Tredje Mosebog. ”Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen med en mand, der står rede. Bukken skal bære alle deres synder ud i ødemarken, og manden skal slippe den løs i ørkenen”, (3 Mos 16:21-22).

Der står skrevet, at alle menneskenes synder blev lagt på gedens hoved. ”Alle deres overtrædelser” betyder alle de synder, som de begik med deres kød. Og ”Alle de overtrædelser” blev lagt på hovedet af syndofferet ved håndspålæggelse.

Guds lov består af 613 påbud. Faktisk, når vi tænker over det, så har vi gjort, hvad Han sagde til os, at vi ikke skulle gøre og har ikke gjort, det Han sagde, vi skulle gøre.

Derfor er vi syndere. Og det står skrevet i Bibelen, at Gud gav os disse påbud for at få os til at erkende vores synder (Romerbrevet 3:20). Det betyder, at Han gav os Sin lov og Sine bud for at lære os, at vi er syndere. Han gav dem ikke, fordi vi er i stand til at efterleve dem, men for at vi skal kende vores synder.

Han gav os ikke lovene og budene, for at vi skal holde dem. Man kan ikke forvente, at en hund skal leve som et menneske. På samme måde kan vi aldrig efterleve Guds lov, men kun indse vores synder gennem Hans lov og budene.

Gud gav dem til os, fordi vi er syndefulde masser, men det indser vi ikke selv. ”I er mordere, horebukke, misdædere”. Han fortalte os, at vi ikke skal slå ihjel, men ikke desto mindre slår vi ihjel i vores hjerter og nogle gange også i virkeligheden.

Men fordi der står skrevet i loven, at vi ikke må slå ihjel, så ved vi, at vi er mordere, og vi siger: ”Åh, jeg tog fejl. Jeg er en synder, fordi jeg gjorde noget, jeg ikke skulle have gjort. Jeg har syndet”.

Derfor for at frelse Israels folk fra synd så tillod Gud Aron at ofre soningsofferet i Det Gamle Testamente, og det var Aron, som sonede folkets synd én gang om året.

I Det Gamle Testamente var det nødvendigt at ofre to soningsofre på Forsonings-dagen. Et blev ofret til Gud, imens det andet blev sendt ud i ødemarken efter håndspålæggelsen, og det tog alle folkets årlige synder med sig. Før geden blev sendt afsted ud i ørkenen ved hjælp af en passende mand, så lagde ypperstepræsten sine hænder på hovedet af den levende ged og bekendte Israels synd. ”Herre, folket har dræbt, horet, stjålet, tilbedt afguder.... Vi har syndet”.

Palæstinas land er en ødemark af sand og ørken. Syndebukken blev sendt ud i den uendelige vildmark og døde. Idet bukken blev sendt afsted, så Israels folk på og troede, at deres synder blev sonet. Folkene fik fred i sindet, og syndebukken døde i ødemarken for folkets årlige synder.

Og Gud sonede for alle vores synder gennem Guds lam, Jesus Kristus. Alle vores synder blev vasket fuldstændigt væk gennem Jesu dåb og Hans blod på korset.

Jesus er Gud og vores Frelser. Han er Guds Søn, som kom for at frelse menneskeheden fra synd, og Han er Skaberen, som formede os i Sit billede. Han kom ned til denne verden for at frelse os fra synd.

Ikke blot de daglige synder, som vi begår med vores kød, men også de fremtidige synder, alle synderne i vores sjæl og vores krop blev overført til Jesus. Han var nødt til at blive døbt af Johannes Døberen for at opfylde Guds retfærdighed, den fuldstændige soning for al synd i verden.

Tre år før Jesus blev korsfæstet, da Han først begyndte sit præstekald, fjernede Han al synd i verden ved at blive døbt af Johannes Døberen i Jordanfloden. Hans frelse af menneskeheden gennem soningen af alle vores synder begyndte med Hans dåb.

I Jordanfloden på et sted, hvor vandet gik til taljen, lagde Johannes Døberen sine hænder på Jesu hoved og sænkede Ham ned i vandet. Denne dåb var det samme som håndspålæggelsen i Det Gamle Testamente og havde den samme effekt som overførslen af synd.

At blive nedsænket i vand betød døden, og det at komme op af vandet igen betød genopstandelse. Således, ved at blive døbt af Johannes Døberen, havde Jesus opfyldt og åbenbaret alle tre: fjernelsen af al synd, korsfæstelsen og genopstandelsen.

Vi kan kun frelses, hvis vi adlyder de ord med hvilke, Jesus frelste os fra synd. Gud havde besluttet at frelse os gennem Jesus, og den pagt, som Han havde stiftet i Det Gamle Testamente var således blevet indfriet. Og Jesus gik til korset med vores synd på Sit hoved.

I Johannes evangeliet kapitel 1:29 står der: ”Næste dag så han Jesus komme hen imod sig og sagde: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”. Johannes Døberen bevidnede: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”. Alle menneskehedens synder blev overført til Jesus, da Han blev døbt i Jordanfloden. Tro på det! Så vil I blive velsignet med forsoningen for alle jeres synder.  

Vi mennesker må tro på Guds ord. Vi må sætte vores egne tanker og stædighed til side og simpelthen tro på den sandhed, at Jesus fjernede al synd i verden, og tro på Guds skrevne ord.

At sige, at Jesus fjernede al synd i verden, og at sige, at Han opfyldte Guds retfærdighed ved at sone vores synder, er nøjagtigt det samme. Og håndspålæggelsen og dåben er også en og samme ting.

Ligegyldigt om vi siger ”alt”, ”det hele” eller ”alting”, så er meningen den samme. Betydningen af ordet ”håndspålæggelse” i Det Gamle Testamente vedbliver den samme i Det Nye Testamente, bortset fra at ordet ”dåb” bliver brugt i stedet.

Hvad det hele munder ud i, er den enkle sandhed, at Jesus både blev døbt og korsfæstet for at sone vores synder. Og vi er frelste, når vi tror på dette sande evangelium.

Når vi siger, at Jesus fjernede al synd i verden, hvad mener vi så med det? Vi mener alle de synder, som vi er født med og alle de onde tanker om tyveri, hor, griskhed, ondskabs, blasfemi, stolthed og idioti, som vi nærer i vores hjerter.

”For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus, Jesus, vor Herre”, (Rom 6:23). ”Der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod”, (Hebr 9:22). Som det er sagt i disse vers, må man bøde for al synd. og Jesus Kristus ofrede sit liv og betalte syndens løn for os én gang for alle for at frelse menneskeheden fra synd.

Derfor er alt vi skal gøre at tro på Jesu dåb og Hans blod, det oprindelige evangelium og på Jesu eksistens som vores Gud og vores Frelser for at blive frelst fra alle vores synder.

Morgendagens synder og den efterfølgende dags synder  og de synder, som vi begår til den dag vi dør, er også inkluderede i ”al synd i verden” ligesom nutidens synder, fortidens synder og synden fra dagen før i dag også er inkluderet i ”al synd i verden”. Menneskets synder fra fødsel til død er del af ”al synd i verden”, og verdens synd blev overført til Jesus gennem Hans dåb. Derfor er alle de synder, som vi vil begå, indtil den dag vi dør, allerede blevet fjernet fra os. 

Og vi behøver blot at tro på det oprindelige evangelium, Guds skrevne ord, og adlyde for at blive frelst. Vi skal sætte vores egne tanker til side for at blive udfriet fra alle vores synder. I kan naturligvis spørge ”Hvordan kunne han fjerne synder, som endnu ikke er begået?”. Til dette vil jeg gerne spørge jer: ”Skulle Jesus komme tilbage til denne verden, hver gang vi synder og lade blodet flyde hver gang igen og igen?”

I genfødslens evangeliet findes loven om syndernes forladelse. ”Der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod”, (Hebr 9:22). Når en mand ville udfries fra synd, skulle han overføre sin synd til et syndoffer ved at lægge sine hænder på dets hoved, og syndofferet måtte dø for hans synder.

På en lignende måde kom Guds Søn ned til denne verden for at frelse menneskeheden. Han blev døbt for at fjerne vores synd, og Han blødte på korset for at sone vores synd, og Han døde på korset, idet Han sagde: ”Det er fuldbragt”. Han genopstod efter tre dage og sidder nu ved Guds højre hånd. Han er blevet vores evige Frelser.

For at blive fuldstændigt udfriet fra vores synder så må vi kaste alle vores fikse ideer overbord og gå væk fra den religiøse tro, at vi skal frelses fra vores synder hver eneste dag. For at menneskehedens synder skulle blive udvisket, var et offer nødvendigt én gang for alle. Gud i himlen overførte al synd i verden til Sin egen Søn gennem dåben, og Han blev korsfæstet for vores skyld. Og med Hans genopstandelse fra de døde var vores frelse fuldendt.

”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud,....men Herren lod al vor skyld ramme ham”. I Esajas’ Bog kapitel 53 står der, at Gud overførte alle verdens overtrædelser og forseelser til Jesus Kristus.

Og i Det Nye Testamente, i Efeserbrevet kapitel 1:4 står der skrevet: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os”. Dette fortæller os, at Han valgte os i Ham, før verden blev skabt.Før verden overhovedet blev skabt, valgte Gud at gøre os til Sit folk, de retfærdiggjorte syndfrie i Jesus Kristus. Hvad vi end måtte have troet før, skal vi nu tro og adlyde Guds ord, ordet om vandet, blodet og Ånden.

Gud fortalte os, at Hans lam, Jesus Kristus, fjernede al synd i verden og sonede menneskehedens synd. I Hebræerbrevet kapitel 10 står der: ”for da loven kun indeholder en skygge af de kommende goder og ikke selve tingenes skikkelse, kan den aldrig ved hjælp af de gentagne, årlige ofre, som man vedvarende frembærer, føre dem, der kommer med dem, til målet”, (Hebr 10:1).

Her siges det at gentagne, årlige ofringer aldrig kan gøre os perfekte, få os til at nå målet. Loven er en skygge af de kommende goder og er ikke selve tingenes skikkelse. Jesus Kristus, Messias, som skulle komme, gjorde os perfekte én gang for alle (ligesom Israels årlige synder blev sonet én gang for alle) ved at blive døbt og korsfæstet for at sone alle vores synder.

Derfor sagde Jesus i Hebræerbrevet kapitel 10: ”Så fortsætter han: ”Se, jeg er kommet for at gøre din vilje”. Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder. For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet. Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: ”Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud”. Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”, (Hebr 10:9-18).

Og vi tror på, at Jesus har frelst os fra al synd i verden gennem dåben og blodet på korset.

Tror I alle? Amen. Adlyder I trofast Guds ord, at Jesus Kristus blev døbt og blødte på korset for at frelse os? Vi må adlyde for at blive født igen. Når vi tror på, at Jesus Kristus gennem evangeliet om syndsforladelsen vaskede alle vores synder bort og al synd i verden, ja så kan vi frelses.

Vi kan aldrig blive perfekte ved at adlyde Guds lov, men vi kan blive perfekte gennem vores tro på Guds gerninger. Jesus Kristus fjernede al synd i verden gennem Sin dåb i Jordanfloden og led under dommen og straffen for alle vores synder på korset. Ved af hele vores hjerte at tro på dette evangelium, kan vi frelses fra alle vores synder og blive retfærdige. Tror I på dette?

Jesu dåb, Hans korsfæstelse og Hans genopstandelse er for forsoningen af alle menneskehedens synder og frelsens lov baseret på Guds uendelige kærlighed. Gud elsker os, som vi er, og Han er retfærdig, så Han gjorde os retfærdige først. Han gjorde os retfærdige ved at overføre alle vores synder til Jesus gennem dåben.

For at vaske alle vores synder bort sendte Han sin enbårne Søn, Jesus, ned til denne verden for vores skyld. Han tillod Jesus at fjerne al synd i verden gennem Jesu dåb og overførte dernæst dommen for alle vores synder til Sin Søn. Han gjorde os til Sine retfærdiggjorte børn gennem vandets og blodets frelse, Guds kærlighed, Guds agape.

Der står skrevet i Hebræerbrevet kapitel 10:16: ”Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre”.

I vores hjerter og i vores indre er vi syndere i Guds øjne eller er vi retfærdiggjorte? Hvis vi adlyder Guds ord, bliver vi retfærdiggjorte. Jesus Kristus fjernede al vores synd og dommen for dem. Jesus Kristus er vores Frelser. Vi tænker måske ”Fordi vi synder hver dag, hvordan kan vi så være retfærdiggjorte?. Vi er helt klart syndere”. Men når vi adlyder Guds ord, ligesom Jesus Kristus adlød Faderen, så bliver vi retfærdiggjorte.

Som jeg har sagt før, havde vi selvfølgelig synd i vores hjerter, før vi blev født på ny. Efter vi tog evangeliet om syndernes forladelse ind i vores hjerter, blev vi frelst fra al synd. Da vi ikke kendte evangeliet, var vi syndere. Men vi blev retfærdiggjorte, da vi begyndte at tro på Jesu frelse, og så blev vi Guds retfærdiggjorte børn. Dette er troen på retfærdiggørelse, som apostelen Paulus talte om. Troen på evangeliet om syndernes forladelse gør os retfærdige.

Hverken apostelen Paulus eller Abraham eller troens forfædre blev retfærdiggjorte ved deres handlinger, men snarere ved deres tro og ved at adlyde Guds ord, ordene om Hans velsignelse.

I Hebræerbrevet kapitel 10:18 står der: ”Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer”. Som der står skrevet, så frelste Gud os, så at vi ikke skal dø for vores synder. Tror I på dette? Amen.

I Filipperbrevet kapitel 2 står der følgende: ”I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at I Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære”, (Fil 2:5-11).

Jesus Kristus gjorde ikke noget væsen af Sig selv, men påtog Sig tjenerens rolle og kom i menneskets skikkelse. Han ydmygede Sig selv og forblev lydig indtil døden for at frelse os.

Derfor priser vi Jesus ”Han er vor Gud, Frelseren og Kongen”. Grunden til, at vi glorificerer Gud og priser Jesus er, at Jesus adlød Sin Faders vilje til enden. Hvis Han ikke havde adlydt, ville vi ikke nu glorificere Guds Søn. Men fordi Guds Søn adlød Sin Faders vilje til døden, vil alle skabninger og alle mennesker på denne jord ære Ham for evigt.

Jesus Kristus blev Guds lam, som fjernede al synd i verden, og der står skrevet, at Han fjernede dem med Sin dåb. Nu er der gået næsten 2000 år siden, at Han fjernede al synd i verden. Og fordi du og jeg har levet i denne verden, siden vi blev født, er alle vores synder også inkluderet i al synd i verden.

Uden at skelne arvesynden fra vores egen livslange overtrædelser har vi så ikke syndet lige fra vi blev født?

Jesus vidste, at vi ville synde lige fra den dag, vi blev født til den dag, vi dør, og Han fjernede på forhånd alle vores synder. Kan I nu se det? Hvis vi skulle leve, til vi blev 70, så ville vores synder fylde mere end 100 lastbiler. Men Jesus fjernede al synd én gang for alle og for alle med Sin dåb. Han tog alle vores synder med Sig på korset.

Hvis Jesus kun havde fjernet arvesynden, så ville vi alle dø og komme i helvede. Selvom vi føler, at Han aldrig kunne have fjernet alle vores synder, så kan det aldrig ændre det faktum, at det har Han gjort.

Hvor meget synd kan vi begå i denne verden? Alle de synder, som vi begår, er inkluderet i hele verdens synd.

Da Jesus bad Johannes Døberen om at døbe Sig, så er det præcis, hvad Han mente. Jesus bevidnede selv, at Han havde fjernet alle vore synder. Gud sendte Sin tjener før Jesus og fik Jesus døbt af ham. Og ved at blive døbt af Johannes Døberen, menneskehedens repræsentant, ved at bøje Sit hoved foran ham for at blive døbt, så fjernede Jesus hele menneskehedens synd.

Altså, alle vores synder fra 20 til 30, fra 30 til 40 og så videre, selv vores børns synder var inkluderede i al verdens synd, som Jesus fjernede med Sin dåb.

Hvem kan sige, at der er synd i denne verden? Jesus Kristus fjernede al synd i verden, og vi kan alle frelses, når vi tror i vores hjerter, uden skyggen af tvivl, på hvad Jesus gjorde for at sone vores synd: Hans dåb og udgydelsen af Hans dyrebare blod.

De fleste mennesker lever deres travle liv indhyllet i deres egne tanker; de taler om deres liv, som om de var det hele, det vigtigste. Men der er mange, som har levet meget hårdere liv. Mange mennesker, jeg selv inklusive, har levet et turbulent liv. Hvordan kan I ikke forstå eller acceptere tilgivelsens evangelium, evangeliet om Jesu dåb og blod?

Lad os læse Johannes evangeliet kapitel 19: ”Så tog de Jesus med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata, hvor de korsfæstede ham, og sammen med ham to andre, én på hver side, med Jesus i midten. Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: ”Jesus fra Nazaret, jødernes konge”. Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk”, (Joh 19:17-20).

Kære venner, Jesus Kristus tog al synd i verden på Sig, og Han blev dømt til korsfæstelse af Pilatus’ domstol. Lad os sammen tænke over denne scene.

Fra vers 28: ”Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: ”Jeg tørster”. Jesus fjernede vores synder, for at Skriften skulle opfyldes. ”Jeg tørster”, sagde han. ”Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: ”Det er fuldbragt”. Og han bøjede hovedet og opgav ånden”, (Joh 19:28-30).

Efter tre dage genopstod Han fra de døde og steg til himmels.

Jesu dåb af Johannes Døberen og Hans død på korset er unægtelig forbundet, den ene kan ikke eksistere uden den anden. Lad os derfor prise Herren Jesus for at frelse os med Sit evangelium om syndernes forladelse, om tilgivelsen.

Menneskets krop følger altid kroppens behov, og vi kan intet andet gøre end synde med kroppen, med kødet. Jesus Kristus gav os Sin dåb og Sit blod for at frelse os fra vores køds synder. Han frelste os fra vores egne kroppes synd med Sit evangelium.

Og de, som har fået fuldstændig tilgivelse for deres synder, kan til enhver tid komme ind i himlen ved at tro på Jesus, som blev født i Betlehem, som blev døbt i Jordanfloden, som døde på korset og genopstod efter tre dage. Derfor priser vi Herren og ærer Hans navn for altid.

I Johannes Evangeliets sidste kapitel tager Jesus til Galilæa efter, at Han genopstod fra de døde. Han gik hen til Peter og sagde til ham: ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Han svarede: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær”. Jesus sagde til ham: ”Vogt mine lam!”

Peter indså alt: evangeliet om Jesu dåb og blod, syndernes forladelse. Nu da han troede på evangeliet om vandet, blodet og Ånden og indså grunden til, at Jesus havde vasket hans fødder, blev hans tro på Jesus endnu stærkere.

Lad os læse Johannes Evangeliet kapitel 21:15 igen: ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Han svarede: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær”. Jesus sagde til ham: ”Vogt mine lam!”. Han kunne betro Sine lam til Peter, fordi Peter var Hans discipel, fordi Peter var blevet fuldstændig frelst, og fordi Peter var blevet retfærdiggjort og blevet til Guds fuldendte tjener.

Hvis Peter var blevet synder på grund af hans daglige synder, så ville Jesus ikke have bedt ham om at læse evangeliet om syndernes forladelse, fordi han, og alle de andre disciple, kunne ikke gøre andet end at synde hver eneste dag igennem deres kroppe. Men Jesus bad dem om at prædike evangeliet, som rensende alle synder væk, fordi de troede på Jesu dåb og Hans blod på korset, evangeliet om syndernes forladelse.

Lad os tænke på de ord, som Jesus sagde til Peter: ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” Han svarede: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær”. Hans kærligheds- erklæring var sand, den opstod fra troen på evangeliet om syndernes forladelse.

Hvis Jesus ikke havde belært Peter og de andre disciple om tilgivelsen af synd ved at vaske deres fødder, så ville de ikke have været i stand til at bekende deres kærlighed på denne måde.

Da Jesus kom til dem og spurgte: ”Elsker du mig mere end de andre?”, så ville Peter i stedet have sagt: ”Herre, jeg er ufuldstændig, og jeg er synder. Jeg er en synder, som ikke kan elske dig mere end de andre. Forlad mig”. Og Peter ville have løbet bort og gemt sig for Jesus.

Men lad os tænke på Peters svar. Han var blevet velsignet med tilgivelsens evangelium, evangeliet om Jesu dåb og blod, som frelste menneskeheden.

Derfor sagde han : ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær”. Denne kærligheds-erklæring stammede fra hans tro på evangeliet om Jesu tilgivelse. Peter troede på det sande evangelium om tilgivelsen, gennem hvilket Jesus havde fjernet al synd i verden, selv de fremtidige synder, som menneskene vil begå på grund af deres utilstrækkelighed og deres køds svaghed.  

Fordi Peter troede fuldt og fast på evangeliet om syndernes forladelse, og fordi han også troede på, at Jesus var Guds lam, så var han i stand til at svare Herren uden tøven. Jesu frelse kom fra evangeliet om syndernes forladelse, og således var Peter også blevet frelst fra sine synder. Peter troede på frelsen gennem evangeliet om tilgivelsen af alle synder i verden.

Er I på samme måde? Kan I elske og stole på Jesus, som fjernede al synd i verden for vores skyld med Sit evangelium om syndernes forladelse, med Sin dåb og med Sit eget blod? Hvordan kan I hverken elske eller tro på Ham? Der er ingen anden vej.

Hvis Jesus kun havde fjernet fortidens og nutidens synder, men overladt fremtidens synder til os, så kunne vi ikke prise Ham, som vi gør nu. Og for det ville vi alle komme i helvede. Derfor bør vi alle nu erkende, at vi er blevet frelst ved at tro på evangeliet om syndernes forladelse.

Kødet er altid modent til synd, og vi synder hele tiden. Derfor må vi tilstå, at vi er blevet frelst ved at tro på evangeliet om den rigelige forsoning af synd, som Jesus har givet os, Jesu dåb og blod.

Hvis vi ikke troede på forsoningens evangelium, dåben og Jesu blod, så kunne ingen troende blive frelst fra sine livslange synder. Og hvis vi blev frelst fra vores livslange synder ved at gå til bekendelse og angre hver eneste gang, så ville vi sandsynligvis være for dovne til at forblive retfærdiggjorte hele tiden, og vi ville altid have synd i vores hjerter.

Hvis det var sådan, så ville vi igen blive syndere og ikke være i stand til at elske Jesus eller komme tæt på Ham. Så ville vi ikke være i stand til at tro på Jesu frelse, og vi ville ikke kunne følge Ham til vore dages ende.

Men Jesus gav os evangeliet om syndernes forladelse og frelste dem, som troede. Han er blevet den fuldendte Frelser og har vasket alle vores daglige overtrædelser bort, så at vi oprigtigt kan elske Ham.

Derfor kan vi, som tror, ikke gøre andet end elske evangeliet om Jesu dåb og blod, om vores synders tilgivelse. Alle troende kan elske Jesus for altid og blive kærlighedens fanger gennem evangeliet om syndernes forladelse, som Jesus har givet os.

Kære, kære venner. Hvis Jesus havde ladt blot en lille bitte smule synd være tilbage, så ville I ikke være i stand til at tro på Jesus, og I ville heller ikke være i stand til at bevidne evangeliet om syndernes forladelse. I ville ikke være i stand til at arbejde som Guds tjenere.

Men hvis I tror på evangeliet om syndernes forladelse, så kan I blive frelst fra al synd i verden. Han tillader jer at blive frelst fra alle verdens synder, når I indser det sande evangelium om syndernes forladelse nedfældet i Jesu ord.       

Gud overlod Sine lam til Sine tjenere, som troede på evangeliet om syndernes forladelse. Jesus spurgte tre gange: ”Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?” og Peter svarede tre gange: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær”. Lad os tænke over Peters svar. Vi kan se, at dette ikke var et udtryk for hans vilje, men hans tro på evangeliet om syndernes forladelse.

Når vi elsker nogen, og hvis den kærlighed er født ud af vores vilje, så kan den vakle, når vi er svage. Men hvis denne kærlighed afhænger af styrken af hans kærlighed, så vil den vare for altid. Guds kærlighed, nemlig den fuldstændige forsoning af alle vores synder, frelsen gennem vandet fra Jesu dåb og Ånden er som den.

Vores tro på evangeliet om syndernes forladelse må blive grundlaget for vores arbejde for Herren og vores kærlighed til Ham. Hvis vi blot elskede Ham på grundlag af vores vilje, så ville vi snuble i morgen og ende med at hade os selv for vores utilstrækkelighed. Men Jesus vaskede alle vores synder bort: arvesynden, vores daglige synder i fortiden, morgendagens synder og alle de synder, som vi begår gennem hele livet. Han har ikke ladt en eneste synd tilbage på jordens overflade, og Han har ikke nægtet en eneste person frelsen.

Ja, hvis vores kærlighed og tro afhang af vores vilje, så ville vi fejle i vores tro. Men fordi vores kærlighed og tro afhænger af tilgivelsens evangelium, som blev givet til os af Jesus, så er vi allerede Guds børn, de retfærdiggjorte. Fordi vi tror på frelsen gennem vandet, blodet og Ånden, er vi syndfrie.

Og fordi vores frelse kom, ikke fra vores tro på os selv, men fra Guds kærlighed, fra Hans lov om sand frelse gennem tilgivelsen af vores synder, så er vi retfærdiggjorte, uanset hvor ufuldstændige eller svage vi virkelig er. Vi vil komme ind i himlens rige og endelig prise Gud i al evighed. Tror I på dette?

Jesus sagde: ”Ikke at I elskede mig, men at jeg elskede jer”. ”I dette er kærlighed: ikke at I elsker mig, men at jeg elsker jer”. Jesus frelste os gennem vandet og Ånden, så at vi skulle tro på tilgivelsens evangelium, Jesu dåb og Hans blod.

Hvis Gud ikke havde frelst os gennem evangeliet om syndernes forladelse, så kunne vi ikke frelses, uanset hvor lidenskabeligt vi troede. Men Jesus vaskede alle de synder væk, som vi begår i vores hjerter og med vores kroppe.

For at vi kan tro på Gud og blive retfærdiggjorte, så må vi være sikre på vores frelse gennem troen på ordene om vandet og Ånden, tilgivelsens evangelium. Evangeliet om tilgivelsen af alle synder i verden er at tro på Jesu dåb og Hans blod. Tilgivelsens evangelium er den sande tro, frelsens sande grundlag, n