“For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle. Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: “Du må ikke begære!” Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død. Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. Blev dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser.”

Jeg priser Herren, som har ført mig til at møde jer, Guds dyrebare folk igen. Jeg takker Ham inderligt for at have velsignet mig til at leve et lykkeligt liv til denne dag. Gud har altid været med mig og vist mig barmhjertighed, selvom der har været tider, hvor jeg har følt mig modløs, oplevet modgang, smerte og svaghed i mig selv ved flere forskellige lejligheder. Han har været levende og ved min side gennem hele mit liv, både i glæde og sorg. Der var aldrig et øjeblik, hvor Han lod mig alene, ikke for et eneste sekund.

Hvor har Gud dog velsignet os meget! Var Gud som os, ville Han måske have følt barmhjertighed med os to eller tre gange, men til slut ville Hans tålmodighed være brugt op. Men Gud er ikke et menneske, og Hans tålmodighed har ingen grænser. Han bliver ved med at kaste Sin grænseløse nåde over os, uanset om vi gør gode gerninger eller ej, om vi adlyder Hans ord eller ej. Med så elskende en Gud kan vi ikke andet end prise, tilbede og tjene Ham. Kong David priste Herren gennem hele sit liv og takkede Ham, fordi Han tog sig af ham, hver gang han var i vanskeligheder og gennem de hårde tider i hans liv. Han erkendte, at “Ved din hjælp stormer jeg volde, ved min Guds hjælp springer jeg over mure” (Sl 18:30).

Hvor har Gud dog velsignet os meget! Vi kan ikke prise Ham nok. Ville vi være tilfredse, hvis vi byggede en kirke så stor som hele verden? Ville vi være tilfredse, hvis vi byggede en kirke, som nåede op til himlen? Selvfølgelig ikke! Vi kan bygge den største og smukkeste kirke, som vi kan forestille os, men det er ikke størrelsen eller kirkens skønhed, som betyder noget, men det faktum, at Guds dyrebare arbejde består i at tilkalde sjælene, at få dem til at høre Hans ord og at tillade dem at blive født på ny ved at tro på Hans ord. Og der er ikke andet, vi kan gøre end at prise vor Herre for alle disse velsignelser. Vi takker Gud for at tillade os at tjene Ham, idet vi bærer frugterne af Hans arbejde, som ganske sikkert ellers ville have været spildte liv.

Er du ikke taknemmelig for, at Gud lader dig sidde i dette nye center? Vores Gud har velsignet os med Sin uendelige nåde og har beholdt os som Sine øjesten. Hvem er vi, og hvad har vi gjort for at fortjene al Hans kærlighed? Vi er ingen, og vi har intet gjort. Og alligevel har Gud gjort os dyrebare i Hans åsyn, ikke fordi vi har noget at prale af, men fordi vi er blevet født på ny. Vi var alt andet end dyrebare, før vi mødte Jesus Kristus. Gud gjorde os, som brusede i vores galskab og vandrede i ørkenen, bestemt til at dø og visne bort i støv og aske, til Sine børn.

Hvor smuk og stor er den kærlighed, som Gud har givet os! Pris Herren! af de mange sjæle i denne verden har Gud frelst os med Hans betingelsesløse kærlighed i Hans retfærdighed. Der er mere i frelsen end blot udfrielse. Det betyder, at vores sjæl nu er i fællesskab med Gud. Det betyder, at Hans kærlighed nu er vores. Det betyder, at også Hans velsignelser er vores.

Det er gennem Guds forbløffende vejledning og opmuntring, at vi stadig befinder os i Hans kirke. Hvis ikke Gud havde beholdt os her, hvordan kunne vi så være her? Hvis ikke Han havde elsket os og velsignet os, hvordan ville vi så have været i stand til at prædike evangeliet og tjene Ham? Vi kan tjene Gud, fordi Han er i live, er hos os og har velsignet os.

Hvis Herren hverken havde beholdt eller velsignet os, så kunne vi ikke have lovprist Ham før eller nu. Gud har elsket, velsignet, opmuntret og beskyttet os med Sine barmhjertige hænder, så at vi kan tjene, følge, prise og tilbede Ham. Er dette ikke sandt? Vi priser Herren af hele vort hjerte for Hans fantastiske arbejde og Hans uendelige kærlighed til os.

Gud har gjort så meget for dem, som Han har frelst. At Han har udfriet os, og at Han fortsætter med at styrke de genfødte helgeners tro, er bevis på, at Gud holder os, og at Han beskytter os. Gud arbejder og opfylder Sin vilje gennem os.

Jeg tror, at Gud har velsignet alle Sine kirker, de genfødtes menigheder, over hele verden og vil velsigne dem for altid. Vi har oplevet hårde tider, men Gud har alligevel altid været med os, fået os til at holde ud og fortsætte Hans arbejde, styrket vores ånd og forberedt vores hjerter til at nære den tro, som er nødvendig for at modtage flere velsignelser. Hvor stor denne nåde dog er! Jeg takker atter Herren!

“For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle” (Rom 7:5-6). Bibelen siger, at da vi var i kødet, boede de syndefulde lidenskaber, som blev vækket af loven, i vores lemmer og bar frugten til døden. Men Bibelen siger også: “Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle.”

Kan kødet udfries fra de syndefulde lidenskaber? Et menneske har to eksistentielle aspekter. Det ene er kødet, og det andet er hjertet. Kødet kan ikke opnå Guds retfærdighed ligegyldigt, hvor hårdt det prøver. Det kan heller ikke overholde Guds lov. Vores kød kan aldrig overholde loven heller ikke efter, at vi er blevet født på ny ligegyldigt, hvor hårdt vi prøver. Så apostelen Paulus siger: “For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i.”

Romerbrevet 4:15 siger: “For loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse.” Vi må prise vores Gud med vores hjerter. Gud fik os til at prise Ham i Helligåndens nyskabelse, ikke i bogstavets gamle form, fordi vi, som blev holdt af loven, var allerede fordømt af lovens vrede.

Kødet er anderledes end hjertet. Kødet er begrænset, men hjertet kan modtage Guds ord og prise Ham i troen. Hjertet kan også udfries fra synd.

Vi er døde for loven. Jeg er død, fordi jeg er død for det, som holdt mig. Vores kød er allerede dødt for Gud. Med kødet kan vi hverken nå Hans retfærdighed eller blive retfærdiggjorte foran Guds lov. Kødet kan ikke undgå at blive dømt. Alligevel sendte Gud Faderen Sin enbårne Søn, Jesus Kristus, og overførte hele lovens elendighed til Ham, som så blev korsfæstet i vort sted. Således gjorde Gud os i stand til at tjene Herren i troen ved Helligåndens nyskabelse og ikke ved lovens gamle bogstav, som havde holdt os til loven, under dens vrede.

Vi kan nu prise Herren i troen. Hjertet kan prise Herren, selvom vi stadig er af kød og blod. Vores hjerter kan tro, at Gud elsker os. Vi kan prise vores Herre, fordi vi tror på, at vi døde med Kristus. Gud har frelst os fra lovens vrede. Gud Faderen sendte Sin enbårne Søn til os, som blev holdt under lovens forbandelse og Guds dom, og da tiden oprandt, overførte Han al vores synd og lovens vrede til Sin Søn. Således har Gud frelst dem, som accepterer Hans kærlighed og tror på Ham, fra deres synder, Hans dom og lovens vrede. Vi priser Herren for fuldt og helt at have frelst os fra alle vores synder.

Vi tror af hele vores hjerte, at Gud har frelst os til sin retfærdighed. Vi takker, priser og ærer Gud af hele vores hjerte for Hans kærlighed. Men kan vi gøre dette med vores kødelige legemer? Nej. Da vi var i kødet, arbejdede de syndefulde lidenskaber, som var i loven, i vores lemmer og bar frugt til døden. Kødet hviler kun under Guds vrede.

Vi er nu blevet udfriet fra denne lovens vrede af troen. Gud fik os til at tjene Ham gennem vores tro på Hans kærlighed og frelse og ikke ved lovens gamle bogstav og ikke ved Guds vredes lov, selvom vi skal dømmes af loven.

Ingen af os kan tjene Herren gennem vores gerninger. Selvom vi er blevet født på ny, kan vi ikke tjene Ham med vores kød. Er der nogen blandt os, som er blevet skuffet, idet han forsøgte at tjene Herren med kødet? Vi kan aldrig tjene Herren med vores kød og blod. De syndefulde lidenskaber hersker altid over legemet. Vi kan ikke tjene Herren med vores legeme, ikke engang selvom vi er genfødte. Vi kan kun prise Gud og tjene Ham med vores hjerter i troen. Derfor, når du priser Gud, så tro med dit hjerte og tak Ham for Hans kærlighed. Derefter kan kødet blive et instrument, som følger troen.

Jeg priser Herren, som har frelst os fra al lovens vrede, for jeg tror på Ham med mit hjerte. Jeg takker Herren. Han har frelst mig fuldt og helt. Han har udfriet mig fra mine daglige synder og fra lovens forbandelse. Lad der ikke herske nogen tvivl: vor Herre har frelst os. På trods af vores svaghed og ufuldstændighed, så har Gud frelst os, fordi Han elsker os. Hvor utroligt er det ikke, at Gud skulle gøre os retfærdige, selvom vi er ufuldstændige? Hvor fantastisk er det ikke, at Gud skulle gøre os til Sine tjenere?

Vi kan prise Gud, fordi Han har frelst os fra lovens vrede. Vi kan tjene Herren med Ånden og med vores hjerter. Vi kan følge Herren. Vi takker Herren, som har udfriet os fra vores synder og Hans vrede. Takker du Ham? Åbenbarede vores frelse ikke nøjagtigt, hvor svage vi er? Hvor mange gange har vi fejlet, når vi har forsøgt at leve efter Hans vilje, selvom vi har gjort vores bedste for at gøre dette? Hvor mange gange har vi pralet? Hvor mange svagheder har vi? Vi kan aldrig prise Herren med vores legemer og gerninger, ikke nu og ikke i fremtiden. Vi priser Gud, for hvad Han har gjort, med vores hjerter. Kun med vores hjerter og ved vores tro kan vi prise Herren.

Vores egen retfærdighed vil blive brudt i stykker, når vi følger Herren. Sjælens verden og kødets verden må adskilles. Dette er adskillelsen af Ånden fra kødet.

Tror du på dette? Det er nytteløst for os at forsøge med kødet. Når vi synger, glædes, priser, tror, følger og takker af vores hjerte, kan vores kød tjene Herren, idet det giver efter for vores hjerter. Vi priser Herren og takker Ham for vores frelse, og vi synger: “♫Alle mine synder er væk på grund af Golgata; Livet er fyldt med sang og det skyldes Golgata; Kristus min Frelser lever og vil udfri mig fra synd; En dag vil Han komme åh, vidunderlige, velsignede dag! Alt, på grund af Golgata.♫” Men nogle gange snubler vi på grund af kødet. Vi tænker ved os selv: “Hvorfor er jeg så svag, selvom jeg er uden synd?” Så begynder vi at undre os, “‘♪Alle mine synder er væk♪’ - det er sandt – ‘♪Livet er fyldt med sang♪’ - det er også sandt – ‘♪Alt, på grund af Golgata♪’ - det er alt sammen sandt, men hvorfor er jeg så svag? Jeg burde takke og følge Herren med større glæde, som tiden går, men hvorfor er jeg så ufuldstændig? Åh, mit elendige kød!”

Når vi er triste, siger Gud til os: “Hvorfor er du så nedtrykt, åh min sjæl? Ved du ikke, at jeg er din Frelser? Jeg retfærdiggjorde dig.” Vi kan hverken tjene eller følge Gud med kødet. Vi kan tjene Gud ved at tro på, hvad Han gjorde for at frelse os, ved at elske Ham, ved at takke og ære Ham med vores hjerter.

Jeg vil, at du skal prise Gud med dit hjerte. Jeg vil også have dig til at tro på og takke Ham med dit hjerte. Dette er kun muligt gennem vores hjerter. Det er umuligt gennem kødet. Kødet vil altid forblive uforandret, selv efter vi er blevet frelst. Hvad apostelen Paulus sagde i ovenstående afsnit passer på både før og efter frelsen. Guds ord er det samme til dem, som er frelste, og dem, som ikke er frelste.

Er du fortsat med at behage Gud med kødet, efter at du er blevet frelst? Tror du, at du kan behage Gud, fordi du er anderledes end de andre, og at du tjener Gud mere, end de gør? De, som er opfyldt af deres egen retfærdighed, vil en dag falde ned i en grøft. Der er nogle mennesker, som allerede har oplevet at falde ned i en grøft og et toilethul.

Der er en søster, som faldt ned i en toilethul på dette Sommer Bibelmøde. Jeg mener, at det var et rigtigt toilet, men heldigvis var det ikke blevet brugt endnu. Hvis nogen havde brugt det, så ville hun virkelig have været i vanskeligheder. Vi gravede nogle dybe huller og arrangerede nogle toiletter på en grøn bakke, da vi forberedte Bibelmødet. Så satte vi et dørtrin på hvert toilet, men vi havde endnu ikke sat dem fast. Så denne søster gled og faldt ned i hullet. Gud har gravet sådant et hul for alle dem, som er opfyldte af deres egen retfærdighed. Gud vil have, at vi kun glorificerer Ham.

Min sjæl føles utilpas og utilfreds, når jeg viger bort fra den rette vej, efter at jeg er blevet frelst. Når jeg tænker over, hvorfor jeg føler således, så indser jeg, at mit tøj er plettet af urenheder. Jeg kommer til den erkendelse, at jeg ikke skal gå den vej, men jeg glemmer hurtigt. Så snart jeg indser dette, angrer jeg og siger: “Jeg burde ikke gøre dette. Hvad tænkte jeg på? Åh Herre. Jeg priser Dig for, at Du har vasket min synd bort.” Men med det samme synder jeg igen. Sommetider hviler jeg i Guds nåde og falder pludselig ned i synden. Så ser jeg mig selv undslippe synden og vende tilbage til Guds nåde. Jeg svinger frem og tilbage. Så jeg sukker i sorg og fortvivlelse over min tilværelse.

Jeg fandt ud af, hvor beskidt jeg var, efter at alle mine synder var blevet tilgivet. Jeg kom til en dyb forståelse og tænkte: “Det er forfærdeligt. Hvorfor er jeg så ufuldstændig og svag, selvom jeg tror på Dig, Gud?” De syndefulde lidenskaber, som vækkes af loven, arbejder i vores lemmer. Jeg indså, at jo mere jeg forsøgte at leve ifølge loven, jo mere faldt mit kød ned i syndens lidenskab. Jeg fandt ud af, at kødet aldrig kunne følge Gud. Jeg kom til at tjene Herren ved at præsentere mit kød for Gud som et instrument til retfærdighed og priste, hvad Gud velsignede, efter at jeg troede på Ham af hele mit hjerte.

De, som ikke ved, at de er masser fyldt med syndefulde lidenskaber, bliver forbavsede, når de ser, hvor hurtigt de falder ned i synden, når de ophører med at tjene Herren for en stund. Vi må tro på Herren, prise Ham, ære Ham og følge Ham med vores hjerter. At følge Ham med hjertet er Herrens nådes velsignelse. Kun når vi tror på Ham med hjertet, kan vi følge Ham. Når vi er i kødet, så arbejder de syndefulde lidenskaber, som blev vækket af loven, i vores lemmer og bærer frugt til døden. Når vi ikke priser eller følger Herren med vores hjerter, så vil vores kød hurtigt falde for de syndefulde lidenskaber. Vi har alle denne tendens, også Paulus, apostelen.

Paulus forblev alene hele sit liv og prædikede evangeliet. Men han blev klar over, at synden blev genoplivet gennem kødets syndefulde lidenskaber. Han kan måske have tænkt: “Jeg er bange. For lidt siden var jeg opfyldt af glæde, men nu er jeg trist. Hvorfor? Hvad er der galt med mig? Jeg var så åndeligt koncentreret før, men nu føler jeg mig som affald.” Efter at have tænkt over det kom han til den konklusion, at han ikke kunne tjene Herren uden at adskille kødet fra hjertet. “Åh, jeg elendige menneske! Jeg kan ikke gøre det gode med kødet.”

Kødet giver efter for hjertet, når vi priser og følger Gud med vores hjerte. Paulus indså denne sandhed. Vi kan ikke gøre andet end at synde. Forstår du dette? Når de, som er uden synd, priser, tror på og følger Herren med deres hjerter, så følger kødet hjertet. En person tænker måske først: “Jeg er blevet frelst fra alle mine synder. Halleluja. Jeg er så glad.” Men flere og mere syndefulde lidenskaber åbenbares i denne person med tiden. De, som er opfyldt af deres egen retfærdighed, bliver lettere skuffet over dem selv i takt med, at de syndefulde lidenskaber kommer ud af dem lidt efter lidt. Selvom de måske ikke tror det, så er de faktisk værre end det, de tror om dem selv.

Vi må vide, at vores kød er en syndefuld masse. Vi har ingen tiltro til kødet; du må ikke stole på det. I stedet skal du tro på Guds nåde, ære Herren og følge Ham af hele dit hjerte. Dette er kun muligt gennem hjertet. Pris Herren, for det er Guds nåde, som tillader mig, som var frygtelig til at tale og opfyldt af min egen retfærdighed, at prædike evangeliet! Hvordan kan jeg gøre dette uden Herrens nåde? Jeg kan kun prise min Herre.

Jeg takker Herren, som vaskede alle vores synder bort og gav os Helligånden for at få os til at prise Ham med vores hjerter og ikke med vores kød. Vi kan prise og ære Ham, fordi vi tror på Ham med vores hjerter.

“Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet” (2 Kor 5:6). Jeg priser Herren, som frelste os fra alle vores synder. Jeg priser og takker Herren. Jeg ærer og tror på Ham. Herren frelste os fra alle vores synder, selvom vi var bestemt til døden, efter at vi havde levet for vores syndefulde lidenskaber. Han tillod os at blive frelst ved at tro på Gud med vores hjerter. Han fik os til at prise Ham og gav os glæden.

Forsøg ikke at tjene Gud med kødet - det er umuligt. Forsøg ikke at opnå guddommelighed med kødet - det kan ikke opnås. Opgiv alle anstrengelser med kødet. Hvordan kan vi så tjene Gud? Svaret er med vores hjerter. Vi kan tjene Ham med hjertet, i Åndens nyskabelse. Vor Gud har frelst os, så følg Ham med dit hjerte, som gjorde dig i stand til at modtage frelsen.

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

Jeg priser Gud. Hvor mange mennesker klager over dem selv? De sukker i sorg og piner dem selv, idet de siger: “Hvorfor opfører jeg mig således?” Vær ikke som dem. Det er umuligt for dig ikke at begå synd med kødet. Forsøg ikke at gøre det umulige muligt. Jeg vil have dig til at tro på Gud og prise Ham af dit hjerte. Så vil kødet følge hjertet. Har du forsøgt at følge Herren med kødet igennem længere tid, efter at du er blevet frelst? Har du et problem med at gøre det, som det forventes, du skal gøre? I så fald er problemet, at du har forsøgt at tjene Herren med kødet og ikke med hjertet. Ved du, hvad de, som ikke respekterer mig og bagtaler mig, siger? De ler af mig, håner mig. Men jeg smiler blot af dem, fordi jeg ved, at de ikke ved, hvad der sker i mig.

Jeg kan prædike evangeliet, fordi Herren allerede har vasket al min synd bort. Hvis Herren ikke havde vasket alle mine synder bort, ville jeg allerede være blevet dømt og have været død for Gud. Gud gjorde os perfekte ved at gøre os til ét med Helligånden. Han gjorde os til dem, som priser Ham. Han fik os til at leve med taknemmelige sjæle. Han fik os til at glædes i Hans velsignelser. Pris Gud! Pris Herren, som gjorde os til Sine børn! Må al æren være Hans og kun Hans!

Det er aldrig for sent. Tillæg ikke kødet nogen tiltro. Syndefulde lidenskaber kommer ud af os ved den første og bedste lejlighed. Kødet vil altid forsøge at gøre sig selv til en prioritet før Gud. Det er derfor, at følge Guds vilje kun er muligt ved troen. Det er ikke muligt med kødet. Nar ikke dig selv, selv ikke efter at du er blevet frelst. Det er stadig muligt for os at falde, på trods af vores frelse, under kødets herredømme, fordi vi udmærket ved, at kødet altid er ufuldstændigt og svagt.

Vi er Helligåndens folk, troens folk. Tillæg ikke kødet nogen tiltro. Gentag efter mig: “Mit kød er som en affaldsspand.” Jeg vil have, at du husker dette. Stol ikke på dig selv. Vi må tro på og følge Gud med vores hjerter. Jeg takker Herren og priser Ham for at frelse os fra Guds lovs vrede.