“For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort.”

Disse sætninger fortæller os, at Gud har forudbestemt at frelse folk i Jesus Kristus. for at gøre dette har Gud kaldt dem i Jesu Kristi, Han har retfærdiggjort dem, som Han har kaldet og herliggjort dem, som Han har gjort retfærdige. Grundlaget for de hellige skrifter er planlagt og udført i Jesus Kristus. Dette er, hvad Romerbrevet fortæller os, og alligevel er der mange teologer og falske prædikanter, som har forvandlet denne klare og enkle sandhed til ikke at være andet end en doktrin, som indeholder deres egne tanker og interesser, og de udbreder denne doktrin. Vi vil nu fokusere på, hvor mange, der misforstår sandheden.

Nogle teologer udleder fem overordnede doktriner fra dette afsnit; 1) forudviden, 2) prædestination, 3) effektiv kalden, 4) retfærdiggørelse og 5) herliggørelse. Disse fem doktriner er kendt som “Frelsens Gyldne Kæde” og er blevet udbredt som sandheden til både troende og ikketroende under en kam. Men deres påstande er fyldt med fejl.

Alle fem doktriner taler kun om, hvad Gud har gjort, det vil sige, “Gud vidste allerede, havde allerede udvalgt, allerede kaldt, retfærdiggjort og herliggjort nogen.” Men Doktrinen om Prædestination er en doktrin, som hævder, at Gud betingelsesløst har udvalgt dem, som Han ville frelse, selv før deres fødsel. Men den bibelske sandhed om prædestination er, at Gud har gjort syndere til Sine børn ved at hælde Sin kærlighed ud over dem. Ved på den måde at have valgt dem har Gud kaldt dem, retfærdiggjort dem og herliggjort dem.

I den kristne teologi finder vi calvinismens “fem store doktriner” fremsat af John Calvin. Blandt disse er Doktrinen om Prædestination og Doktrinen om Udvælgelse. I den følgende diskussion vil jeg udpege de bibelske fejl i disse doktriner og bevidne evangeliet om vandet og Ånden.

Udvælgelsens Doktrin blev skabt af en teolog ved navn John Calvin. Selvfølgelig talte Gud om udvælgelsen i Jesus Kristus længe før Calvins tid, men Udvælgelsens Doktrin har gjort mange forvirrede. Denne falske doktrin begrænser Guds kærlighed og definerer den kærlighed som diskriminerende og uretfærdig. Grundlæggende må man sige, at der ikke er grænser for Guds kærlighed, og som sådan kan Doktrinen om Prædestination, som etablerer sådanne grænser for Guds kærlighed, ikke være andet end forkert. Alligevel er det en kendsgerning, at mange troende i Jesus i dag har accepteret denne doktrin som naturlig og fatalistisk.

Ideerne, som stammer fra Doktrinen om Prædestination, har efterhånden fået stor magt over mange mennesker, eftersom doktrinen passer til dem, som kan lide at filosofere, og doktrinen dominerer dem og virker sandfærdig. Doktrinen hævder, at selv før skabelsen forudbestemte og udvalgte Gud nogle, mens andre blev forudbestemt til udelukkelse fra udvælgelsen. Hvis denne doktrin var sand, så ville de sjæle, som ikke blev udvalgt, have god grund til at protestere overfor Gud, og Han ville blive en uretfærdig og fordømmende Gud.

På grund af disse doktriner er mange kristne i dag forvirrede. Derfor lider mange kristne og undrer sig: “Er jeg blevet udvalgt? Hvis Gud har fordømt mig før skabelsen, hvad nytte gør det så at tro på Jesus?” De ender med at være mere interesserede i, om de er inkluderet eller ekskluderet fra Guds udvælgelse. Det er grunden til, at Doktrinen om Prædestination har skabt så megen forvirring blandt de, der tror på Jesus, efterhånden som de lægger mere vægt på spørgsmålet om deres udvælgelse end på det sande evangelium om vandet og Ånden, givet af Gud.

Denne doktrin har forvandlet kristendommens sandhed til blot hvilken som helst anden religion. Men det er nu på tide for os at smide disse forkerte doktriner ud af kristendommen med evangeliet, som har bevidnet Guds retfærdighed. Du må først se ind i dig selv og finde ud af, om Doktrinen om Prædestination er korrekt eller ej og blive udfriet fra alle dine synder ved at kende og tro på evangeliet om vandet og Ånden. De, som i sandhed er blevet udvalgt af Gud, er de, som kender og tror på Hans retfærdighed.

I Efeserbrevet 1:3-5 står der: “Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, som i Kristus har velsignet os med al himlens åndelige velsignelse. For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus.” Den udvælgelse, som der tales om i dette afsnit, er den udvælgelse, som er i “Ham (Jesus) fra før verden blev grundlagt” (Ef 1:4). Det fortæller os også, at Jesus Kristus ikke har udelukket en eneste person fra nåden i syndernes forladelse.

Fra dette afsnit må vi udlede præcis, hvad der er galt med Doktrinen om Prædestination. Den grundlæggende fejl i denne doktrin er, at den er forudindtaget imod Guds udvælgelses procedure - det vil sige, at grundlaget for hvem, der bliver frelst eller ikke frelst, hviler ikke på Guds ord, men i stedet på Hans tilfældige og betingelsesløse beslutning.

Hvis vi skulle basere vores tro på Jesus på logikken i en sådan betingelsesløs prædestination og udvælgelse, hvordan kunne vi så nogensinde tro på Jesus i vores nervøse og bekymrede tilstand? Calvinismen prædiker en falsk doktrin, som gør den retfærdige Gud til en uretfærdig Gud. Grunden til, at Calvin begik denne fejltagelse, er, at han fjernede betingelsen “i Jesus Kristus” fra Guds prædestination, og den fejl er så graverende, at den har forvirret og vildledt mange. Men de hellige skrifter fortæller os ganske klart, at “Gud i ham har udvalgt os” (Ef 1:4).

Hvis Gud betingelsesløst udvalgte nogle for at være deres Gud, imens Han ekskluderede andre uden grund, som Calvinisterne hævder, hvad kunne da være mere absurd end dette? Calvin gjorde Gud til en uretfærdig Gud i tankerne hos mange mennesker. Men Bibelen siger i Romerbrevet 3:29 til os: “Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes.” Gud er alle menneskers Gud og alles frelser.

Jesus er alles frelser. Han gav udfrielsen til alle ved at tage alle menneskehedens synder på Sig med Sin dåb af Johannes Døber og blodet på korset (Matt 3:15). De hellige skrifter fortæller os, at Kristus frelste alle syndere ved at bære al synd i verden med Sin dåb, og Han bar disse synder til korset (Joh 1:29), og blev dømt for disse synder i vort sted (Joh 19). Og i Johannes Evangeliet 3:16 fortælles det også, at “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Med dåben tog Jesus alles synder på Sig, døde på korset og genopstod fra døden for hele menneskehedens skyld i Guds retfærdighed.

Vores forståelse af, hvem Gud har kaldet, må baseres på Hans ord. For at gøre dette lad os da kigge på afsnittet i Romerbrevet 9:10-11: “Men ikke nok med det; sådan også, da Rebekka skulle have børn med én mand, vor fader Isak: endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder.”

Her siges det, at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, “fordi han selv kalder.” Hvem er det da, at Gud har kaldet i Jesus Kristus? Det er lige netop synderne, som Gud har kaldet. Mellem Esau og Jakob, hvem elskede Gud da? Han elskede Jakob. Gud elskede ikke folk som Esau, som var opfyldt af sin egen retfærdighed, men Han kaldte på syndere som Jakob og tillod dem at blive født på ny igennem evangeliet om vandet og Ånden. Dette var Guds retfærdigheds sande vilje, som udvalgte syndere som Jakob for at elske dem og kaldte på dem gennem Jesus Kristus.

Fordi Adam var alles stamfader, nedstammede alle fra en synder. I Salmernes Bog 51 siger David, at han blev fanget i synd allerede, da han var i sin moders livmoder. Fordi mennesker er født syndige, begår de synd på trods af deres hensigter. Igennem hele deres liv fortsætter de med at bære syndens frugter indtil den bitre ende. Markus Evangeliet 7:21-27 fortæller os, at ligesom æbletræer bærer æbler og pæretræer pærer, således er menneskene dømt til at leve i synd igennem hele deres liv, fordi de blev født syndige.

Du må også have oplevet, at du har begået synd imod din egen vilje. Det er fordi, at fra begyndelsen var du født syndig. Folk fødes med onde tanker såsom utroskab, hor, mord, tyveri, begærlighed, ondskab, bedrag, liderlighed og andre lignende synder i deres tanker. Det er derfor, at alle lever livet i synden. Synd nedarves. Eftersom vi blev født med den synd, som vores forfædre overførte til os, er vi grundlæggende bestemt til at leve i synden. Det er grunden til, at vi må tro på Jesus Kristus som vores frelser og tro på Guds retfærdighed.

Betyder dette så, at Guds første værk, Adam, endte som en fiasko? Nej, det gør det ikke. Gud besluttede at gøre menneskeheden til Sine børn, så Han tillod den første mand at falde ned i synden. Grundlæggende tillod Han os at blive syndere, for at Gud kunne frelse os og gøre os til Sine børn med Jesu Kristi dåb og Hans blod på korset. Så vi må vide, at vi alle uden undtagelse er født som syndere.

Men Gud besluttede at sende Jesus Kristus til denne verden før skabelsen velvidende, at menneskeheden ville blive syndere. Derefter overførte Han gennem dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber, al synd i verden til Jesus og lod Ham dø på korset. Med andre ord besluttede Han at skænke enhver, som troede, udfrielsens velsignelse og frelsen fra synd og muligheden for at blive Guds barn. Dette er Guds plan, og Hans mening med at skabe menneskeheden.

I deres misforståelse spørger nogle mennesker måske: “Se på Jakob og Esau. Blev den ene ikke udvalgt og den anden kastet bort af Gud?” Men Gud udvalgte ikke betingelsesløst dem, som insisterede på frelsen udenom Jesus Kristus. Han valgte ganske afgjort at gøre alle til Sine børn gennem Jesus Kristus. Når vi kun tager Det Gamle Testamente i betragtning, kan vi godt få det indtryk, at Gud kun udvalgte én side, men med Det Nye Testamente kan vi uden at tage fejl se, at Han valgte folk som Jakob for at frelse alle syndere gennem Jesus Kristus. Vi må have en klar forståelse af dette og tro på hvem, Gud kaldte på med sit ord.

Af Esau og Jakob hvem var det så, at Gud kaldte på og elskede? Han kaldte på ingen anden end Jakob, en ufuldstændig mand, opfyldt af bedrag og uretfærdighed, for at elske og frelse ham med Guds retfærdighed. Også du må tro på denne sandhed, at Gud Faderen har kaldt på dig gennem Jesus Kristus i Hans retfærdighed. Du må også tro på den kendsgerning, at evangeliet om vandet og Ånden i Jesus Kristus er Guds sande retfærdighed.

Hvorfor valgte Gud da sådanne mennesker som Jakob? Gud valgte Jakob, fordi han repræsenterede hele den uretfærdige menneskehed. Jakobs kald af Gud var et kald, som svarede til Hans vilje; et kald i overensstemmelse med Guds ord, at “vi blev valgt i Jesus Kristus.” Dette kald svarer også til sandhedens ord, at “Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder.”

Måden, hvorpå man skulle frelse syndere gennem Jesus Kristus, var at opfylde Guds retfærdighed fuldstændigt med Hans kærlighed. Dette var frelsens lov fastlagt af Guds retfærdighed for syndere. For at iklæde dem Sin retfærdighed kaldte Gud på folk som Jakob, som overhovedet ingen selvretfærdighed havde, og dem, som svarede Hans kalden gennem Jesus Kristus.

Kaldte Gud på de selvretfærdige og på dem, som virkede perfekte? Eller kaldte Han på dem, som ingen selvretfærdighed havde, som var ufuldstændige? Dem, som Gud kaldte på, var ligesom Jakob. Gud kaldte og frelste syndere bestemt for helvede på grund af deres synder. Du må indse, at lige fra fødslen har også du været en synder, som er langt fra Guds nåde og derfor er bestemt for helvede. Med andre ord må du kende dit sande jeg. Gud kaldte på alle syndere igennem Jesus Kristus og frelste dem med Sin retfærdighed.

Guds folk er dem, som er blevet retfærdiggjorte ved at tro på Hans retfærdighed. Gud forudbestemte at kalde på alle syndere og frelse dem i Jesus, og Han opfyldte, hvad Han havde forudsagt. Dette er prædestinationen og den sande udvælgelse i Jesus Kristus, som Gud taler om. For at forstå Guds sande udvælgelse må vi først forstå baggrunden om udvælgelsens sandhed, som den er beskrevet i Det Gamle Testamente.

Første Mosebog 25:21-26 fortæller historien om Jakob og Esau, imens de stadig var i deres moder, Rebekka. Blandt de to valgte Gud Jakob. Calvin baserede sin Doktrin om Udvælgelsen på dette afsnit, men vi vil snart se, at hans forståelse afviger fra Guds vilje. Der var en grund til, at Gud elskede Jakob mere end Esau. Grunden er, at folk som Esau lever i troen på deres egen styrke i stedet for at stole på Gud, imens folk som Jakob lever ved at stole på Guds retfærdighed. Når der står, at Gud elskede Jakob mere end Esau, betyder det, at Gud elskede mennesker som Jakob. Det er derfor, at vi blev “valgt i Jesus Kristus” (Ef 1:4).

“Betingelsesløs udvælgelse” uden Jesus og udenom Guds retfærdighed er kun en falsk kristen doktrin. Idéen svarer til at indsætte og tro på en skæbnens gud i kristendommen. Men sandheden fortæller os, at Gud valgte alle syndere i Jesus. Fordi Gud valgte at frelse alle syndere “i Jesus Kristus”, var Hans udvælgelse en retfærdig udvælgelse. Havde Gud udvalgt Jakob betingelsesløst og fordømt Esau uden grund, så ville Han have været en uretfærdig Gud, men Han kaldte på os i Jesus Kristus. Og for at frelse dem, som Han kaldte til Sig, sendte Han Jesus til denne verden, for at Han skulle påtage Sig al synd i verden med dåben, som har opfyldt al Guds retfærdighed, og for at Han skulle udgyde Sit dyrebare blod på korset. Dette er, hvordan Gud har udvalgt og elsket os igennem Kristus Jesus.

Vi må kaste vores menneskelige tanker bort og tro på de hellige skrifters ord, ikke på en bogstavtro, men på en åndelig tro. Med andre ord valgte Gud Faderen os alle i Jesus Kristus. Men hvordan behandler Calvin Guds udvælgelse? Sand tro findes, når man kender og tror på Guds retfærdighed. At tro på den menneskelige tanke som sandheden er det samme som at tilbede en afgud, ikke Gud.

At tro på Guds retfærdighed gennem Jesus er ganske afgjort anderledes end at tro på den fejlagtige Doktrin om Prædestination. Hvis vi ikke kendte eller troede på Jesus ifølge Guds skrevne ord, ville vi ikke være anderledes end de rene bæster ude af stand til at tænke en fornuftig tanke. Vi er blevet udvalgt som Guds børn ved Guds retfærdigheds segl “i Jesus Kristus.” Vi bør undersøge vores tro i henhold til de hellige skrifters ord.

En af de fem doktriner i Calvinismen taler om “begrænset soning.” Denne doktrin hævder, at blandt de mange mennesker i denne verden, er der nogen, som er blevet udelukket fra Guds frelse. Men Guds kærlighed og retfærdighed kan ikke være så uretfærdig. De hellige skrifter fortæller os, at Gud “Vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden” (1 Tim 2:4). Hvis frelsens velsignelse var begrænset og gives til nogle, men ikke er tilladt andre, så ville der være mange mennesker, som ville opgive deres tro på Jesus. De, som tror på sådanne falske doktriner, må vende tilbage til evangeliet om vandet og Ånden, blive frelst fra deres synder og modtage evige liv ved at kende og tro på Jesus Kristus som deres frelser. Gud har frelst alle gennem Jesus Kristus med Sin retfærdighed.

Hvis Gud virkelig havde elsket nogen og hadet nogle andre, så ville folk vende Gud ryggen. Lad os antage, at Gud står her lige nu. Hvis Gud udvælger alle dem, som står til højre for Ham, til frelsen, og alle dem, som står til venstre for Ham, til helvede, uden nogen grund, vil dette så være retfærdigt? De, som står til venstre for Gud, vil ikke have andet valg end at vende Gud ryggen. Hvis Gud var sådan, hvem i verden ville da tjene og tilbede Ham som den sande Gud? Alle de, som Gud hadede betingelsesløst, ville protestere, og dernæst ville de også hade Gud, én efter én. Selv de kriminelle i denne verden siges at have deres egen moral og egen form for retfærdighed. Hvordan skulle vores skaber da være så uretfærdig, og hvem ville tro på en så uretfærdig Gud?

Vor Fader besluttede at frelse alle syndere med Guds retfærdighed, som findes i Hans søn Jesus Kristus. Dette er grunden til, at den calvinistiske doktrin om Begrænset Soning intet har at gøre med Guds retfærdighed. Alligevel er der uheldigvis mange mennesker, som stadig er fortabte, som tror på Gud på den forkerte måde eller vender sig bort fra Ham - alt sammen på grund af deres egne misforståelser og de fejlagtige doktriner.

For nogle år siden blev Stephen Kings roman “Opgøret” lavet som en TV mini-serie og blev meget kendt over hele verden. Plottet i filmen udspillede sig således: i året 1991 rammer en epidemi USA og efterlader kun nogle få tusind mennesker i live, som er “immune” overfor epidemien. Af de overlevende mødes de, som rent instinktivt tjener Gud, i Boulder i Colorado, mens de, som tilbeder den “mørke mand” mødes i Las Vegas i Nevada. Adskilt af hinanden bygger de to grupper nye samfund, indtil den ene må ødelægge den anden.

Blandt de overlevende er der en ung mand, Stuart, som igen og igen drømmer, at dommedag er kommet, og i drømmen fortæller en ældre kvinde, Abigail, ham, at han skal gå til et bestemt sted og minder ham om, at Gud allerede har udvalgt ham. I denne film frelser Gud den unge mand, fordi Han havde udvalgt ham allerede før skabelsen, selvom han ikke troede på hverken Gud eller Jesus.

Frelser Gud da betingelsesløst dem, som slet ikke tror på Jesus? Selvfølgelig ikke. Gud har forudbestemt alle i Jesus Kristus for at frelse dem, som tror på Hans retfærdighed, fra synden.

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

Den bagvedliggende historie i denne film er baseret på Calvins Doktriner om Prædestination og Udvælgelse. Denne film er blot en historie, som fortæller en lille del af en teologs doktrin. Hvordan skulle Gud kunne bestemme helt tilfældigt, hvem der skal i helvede, og hvem der ikke skal og alligevel vælge andre til frelsen? Fordi Gud er retfærdig, har Han forudbestemt og udvalgt alle gennem Jesus Kristus, og der er ingen, som er udelukket fra Hans retfærdigheds frelse. Guds prædestination og udvælgelse uden Jesus Kristus er meningsløs og ubibelsk. Det er uheldigt, at så mange teologer fortsætter med at hævde, at Gud udvalgte nogle, mens Han fordømte andre.

Selv før Han skabte universet, planlagde Gud at frelse alle syndere og gøre dem til Sine børn med retfærdigheden gennem Jesus Kristus. Med andre ord udvalgte Han alle syndere gennem evangeliet om Jesus. Hvordan tror du?

Tror du, at de buddhistiske munke, som mediterer dybt inde i bjergene, er udelukket fra Guds udvælgelse? Hvis Guds prædestination og udvælgelse var betingelsesløs uden Jesus Kristus, så ville der ikke være brug for, at vi prædiker Hans ord eller tror på det. Hvis nogle mennesker var forudbestemt til at blive frelst uden Jesus Kristus, og andre ikke var, så ville der overhovedet ikke være nogen grund til, at syndere skulle tro på Jesus. At Jesus har frelst os fra vores synder gennem Sin dåb og Sit blod på korset ville da være meningsløst, når alt kom til alt. Men i Guds retfærdighed, som findes i Jesus Kristus, tillod Gud frelsen at komme til selv buddhistiske munke, som ikke tror på Jesus, men kun hvis de omvender sig og vender deres hjerte mod Gud.

Der er mange mennesker i denne verden, som lever deres liv i troen på Jesus. Skulle vi inddele dem i to grupper, så ville en gruppe ligne Esau, og den anden gruppe ville ligne Jakob. Folk som Jakob definerer dem selv som syndere, der kommer i helvede, og derfor bliver de frelst fra deres synder ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Jesus. Den anden gruppe består af folk som Esau, som prøver at komme igennem himlens porte ved at tilføje egne gerninger til troen på Jesus.

Hvem ligner du? Jakob eller Esau? Tror du på Guds retfærdighed? Eller tror du på den fejlagtige Doktrin om Prædestination? Dit valg imellem de to vil afgøre, om du ender i himlen eller i helvede. Du må kaste de fejlagtige doktriner bort og modtage Guds retfærdighed og slutte fred med Ham ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, talt af Guds retfærdighed. Kun denne tro vil give os den absolutte frelse fra vores synder og evige liv.