Prædikener om vigtige emner af Pastor Paul C. Jong

“For det var et løfte, han fik: ‘Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage, og så har Sara en søn.’ Men ikke nok med det; sådan også, da Rebekka skulle have børn med én mand, vor fader Isak: Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder - sagt til hende: ‘Den ældste skal trælle for den yngste.’ Der står jo skrevet: ‘Jeg elskede Jakob, men hadede Esau.’ Hvad skal vi nu sige? Er der nogen uret hos Gud? Aldeles ikke! Han siger jo til Moses: ‘Jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil.’ Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed. Skriften siger jo til Farao: ‘Jeg har ladet dig fremstå netop for at vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden.’ Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil. Nu vil du sige: Hvad har han så mere at bebrejde os? For hvem kan stå hans vilje imod? Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan? Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug? Og hvad nu, om Gud, der vil vise sin vrede og åbenbare sin magt, i stor langmodighed har båret over med de kar, som var genstand for hans vrede og bestemt til ødelæggelse, og gjort det for at åbenbare, hvor rig hans herlighed er over de kar, som han har forbarmet sig over, og som han forud havde bestemt til herlighed? Dertil kaldte han også os, ikke kun blandt jøder, men også blandt hedninger - som det hedder hos Hoseas:

‘Jeg vil kalde Ikke-Mit-Folk Mit-Folk,

og kalde Ikke-Elsket Elsket;

og dér, hvor det lød til dem.’

‘I er ikke mit folk,

dér skal de kaldes den levende Guds børn.’

Men om Israel råber Esajas:

‘Selv om Israels børn er talrige som havets sand, skal kun en rest frelses; for Herren har besluttet at gøre regnskabet op på jorden.’

Som Esajas også forud har sagt:

‘Havde ikke Hærskarers Herre

levnet os efterkommere, var vi blevet som Sodoma

og havde lignet Gomorra.’

Hvad skal vi så sige? Jo, at hedninger, som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, men vel at mærke retfærdighed af tro. Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger. De stødte an mod anstødsstenen, som der står skrevet:

‘Se, i Zion lægger jeg en anstødssten, en klippe til at snuble over.

Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme.’”

Lad os nu vende vores opmærksomhed mod betydningen af “prædestinationen planlagt af Gud.” For at forstå præcis hvad prædestinationen er, må vi betragte det skrevne ord som Guds ord og rette os selv, hvis der er noget forkert i vores tro. For at gøre dette må vi først forstå, hvorfor Gud elskede Jakob, men hadede Esau. Vi har også brug for at finde ud af, om den nutidige kristne forståelse af prædestinationen udgår fra de hellige skrifter eller ej. Vi må alle have den rette forståelse af prædestinationen etableret af Gud.

For at modtage velsignelser fra Gud må vi kristne finde ud af, hvordan Guds prædestination passer ind i Hans plan. Når man tænker på Guds plan, er der mange nutidige kristne, som tror, at deres skæbner blev forudbestemt før deres fødsel uden nogen betydning for deres tro, som om Jakob og Esaus skæbner blev betingelsesløst og ensidigt bestemt af Gud. Men sådan hænger det ikke sammen. Om vi bliver elsket af Gud eller ej er bestemt af, om vi tror på Hans retfærdighed eller ej. Det er sandheden, som Gud har givet til os i Sin plan.

Fordi mange mennesker ikke kan tænke på og tro på Guds retfærdighed, som er manifesteret gennem Jesus Kristus, har de en tendens til at tænke på Guds kærlighed på alle mulige forskellige måder, og nogle tror endda, at Guds kærlighed ikke er retfærdig. De må indse, at dette ikke er den korrekte måde at tænke på. Vi har brug for at kaste vores forkerte overbevisninger i troen bort. Tanker, som er opstået, fordi vi ikke tager hensyn til Guds retfærdige plan manifesteret gennem Jesus Kristus. Hvis du blot tænker, at Gud elsker nogle, men hader andre, så må du indse, at det er en forkert tro, som er opstået af dine egne forkerte tanker.

Det menneskelige sind plages af misforståede tanker. Mange nutidige kristne har ikke den korrekte tro, fordi deres sind for ofte flyder over med forkerte tanker. Det er derfor, at du skal opgive dine værdiløse tanker og lede din tro på den rette vej ved at følge Guds ord og tro på Hans retfærdighed.

Fordi prædestinationen er planlagt inden i Guds retfærdighed, kan den kun forstås korrekt, og vi kan kun tro på den korrekt, ved at vi tror på Hans retfærdighed. Vi må derfor tro på Hans plan og på Hans retfærdighed. Guds plan er at iklæde dem, som tror på Hans kærlighed inden i Hans retfærdighed, med retfærdighed.

Således er Hans prædestination, at Han vil gøre de troende til Sit folk ved at iklæde dem frelsen gennem syndernes forladelse, betalt ved Jesu dåb og Hans korsfæstelse. Vi må etablere det rette forhold med Gud ved at tro på sandheden planlagt af Ham inden i Hans retfærdighed. Gud har gjort dem, som er som Jakob, til genstandene for Hans kærlighed, mens Han har gjort dem, som er som Esau, til genstandene for Hans vrede.

Prædestinationen i Guds plan blev etableret inden i Hans retfærdighed. Guds kærlighed er ikke noget, som er tilfældig uden plan. Hvis alle var betingelsesløst udvalgt før hans eller hendes fødsel, som om hans/hendes liv var bestemt af skæbnen, hvordan kunne man så blive udfriet af synden ved at tro på Jesu retfærdighed? Hvis éns skæbne var fastlagt inden fødslen på en sådan måde, at hvad enten man blev elsket af Gud eller ej, så var det forudbestemt og prædetermineret, hvem ville så tænke, at Gud var retfærdig, og hvem ville tro på sådan en Gud? Ingen ville have lyst til at tro på sådan en tilfældig og diktatorisk Gud.

Men vor Guds plan er hverken tilfældig eller diktatorisk, men vil kun udfri os fra vores synder inden i Hans retfærdighed og gøre os til Hans folk. Gud gav os Sin retfærdighed inden i denne plan, og inden i denne kærlighedens retfærdighed gav Han os Sin tilgivelse. Han har forberedt at iklæde dem, som tror på Hans retfærdigheds kærlighed, i kærlighed, og dem, som ikke tror på den, i vrede.

Jeg vil gerne sige følgende til dem, som afskyr Guds prædestination som følge af en misforståelse. Guds plan er at gøre os, som blev skabt af Ham, til Sit eget folk. Vi må derfor være taknemmelige for Hans prædestination. Det er bedre for os at være det taknemmelige folk, som tror på Guds retfærdighed, end at være de harmfulde, som bebrejder Ham. Enhver, som tror på Jesus som sin frelser, må have en korrekt forståelse af og tro på Guds prædestination, planlagt inden i Hans retfærdighed.

Dagens afsnit hedder fra Romerbrevet 9:9: “For det var et løfte, han fik: ‘Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage, og så har Sara en søn.’ Men ikke nok med det; sådan også, da Rebekka skulle have børn med én mand, vor fader Isak: Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder - sagt til hende: ‘Den ældste skal trælle for den yngste.’ Der står jo skrevet: ‘Jeg elskede Jakob, men hadede Esau.’”

Dette afsnit fortæller os, at Guds prædestination handler om kærlighed, planlagt inden i Guds retfærdigheds kærlighed. Som vist i Første Mosebog 18:10 troede Abraham på Guds løfte, fordi Han havde givet Sit ord, selvom det var menneskeligt umuligt for Sara at være med barn. Således retfærdiggjorde Gud Abraham: Gud gav ham sønnen Isak, fordi han troede på Ham, og Gud satte pris på hans tro.

Så når vi taler om tro på Guds retfærdighed, så taler vi om tro på Guds ord. Vores diskussion om Guds plan og prædestination skal også ledes af vores tro på Hans ord. De, som gør noget andet - når, for eksempel, folk blander deres søgen efter Guds retfærdighed sammen med illusioner eller tegn, som de hævder at have set, mens de bad eller drømte - begår en stor fejltagelse med deres tro.

Paulus tilføjer yderligere: “Sådan også, da Rebekka skulle have børn med én mand, vor fader Isak: Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder - sagt til hende: ‘Den ældste skal trælle for den yngste.’”

De hellige skrifter fortæller os, at Isak, som ikke selv havde børn, bad til Gud, og Gud svarede ham ved at give ham tvillinger. Vi kan se, at prædestinationen planlagt inden i Guds retfærdighed, har et særligt forhold til troen næret af dem, som er elsket af Ham.

Det kan godt betale sig at gentage vers 11: “Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder.” Nøglen til at forstå sandheden om prædestinationen og udvælgelsen inden i Guds plan er, at Guds formål står fast “fordi han selv kalder.” Mellem Jakob og Esau, ifølge prædestinationen inden i Guds plan kaldte Gud på og elskede Gud Jakob.

Når Gud kalder på folk og elsker dem, kalder Han på og elsker Han folk, som ligesom Jakob, er langt fra at være retfærdige. Gud kaldte ikke på Esau, som anså sig selv for at være retfærdig, og som var fuld af stolthed. I Guds prædestination etableret inden i Hans plan, er det et spørgsmål om selvfølge, at Gud ville kalde på og elske folk som Jakob. Guds formål med at kalde på folk som Jakob var at gøre syndere til Hans egne børn, fri fra synden. Han, som kalder for at klæde de kaldte i kærlighed, er Gud, og mellem Jakob og Esau var han, som blev kaldt, Jakob.

Vi må kende og tro på Guds retfærdighed inden i Hans plan. Jakob repræsenterer den typiske synder overfor hvem, Gud har vist barmhjertighed inden i Sin retfærdighed, mens Esau repræsenterer den, som vender sig imod Gud ved at ignorere Hans retfærdige kærlighed og forfølge sin egen retfærdighed. Det er derfor, at nøglen til at åbenbare Guds ord om prædestinationen inden i Hans plan er at forstå, at Guds formål står fast, fordi “han selv kalder.”

Vi må gøre os fri af den illusoriske tro skabt af vores egne tanker. Gud kunne kun indenfor Sin retfærdighed elske Jakob og hade Esau. Guds forklaring om Sin plan og prædestinationen gives til alle gennem Hans erklæring, at Guds formål står fast, fordi “han selv kalder.” Guds plan er kærlighedens sandhed inden i Hans retfærdighed. Da Gud elskede Jakob, men hadede Esau, skulle prædestinationen opfylde Guds retfærdighed ifølge Hans plan for frelsen.

Det er ikke, som hævdet af mange andre religioner, ved gode gerninger, at du bliver elsket og frelst af Gud, men kun ved at tro på Hans plan og Hans retfærdighed bliver du Hans barn, udfriet fra dine synder.

Gud elsker dem, som tror og elsker Hans retfærdighed. Der er med andre ord intet galt med det faktum, at Vor Fader besluttede at elske og gøre dem, som tror på Guds retfærdighed i Jesus Kristus, til Sine børn. Gud planlagde ikke at elske alle i Jesus Kristus, men at elske folk som Jakob.

Dernæst må vi spørge os selv, om vi er som Jakob eller som Esau. Men selv de, som er opfyldt af deres egne gode gerninger og deres egen retfærdighed, ønsker stadig at blive elsket af Gud, men ingen kan stoppe dem fra at løbe ned ad den forkerte sti. Så disse to slags folk er der altid, elsket eller hadet af Gud, selv nu.

Vi må takke Gud og prise Hans herlighed ved at tro på Hans retfærdige kærlighed og Hans plan for vores frelse. Vi bør også takke Ham for det faktum, at evangeliet om vandet og Ånden, på hvilket vi tror, på vidunderlig vis afspejler Guds retfærdighed. Alle må indse, at for at blive iklædt Guds kærlighed må han/hun først erkende sine egne ufuldstændigheder og synder foran Gud og tro på Hans retfærdighed.

Problemet er, at mange kristne, som ikke er i stand til at tro på Jesu dåb og sandheden om korset, som opfyldte Guds retfærdighed, fejlagtigt tror, at Gud elsker bestemte folk, mens andre simpelthen af skæbnen er dømt til at blive forladt af Ham.

Endnu mere problematisk er det uheldige faktum, at denne usunde tro dominerer og prædikes til andre med stor overbevisning. Den bliver hurtigt spredt og fører til, at flere og flere mennesker misforstår Guds kærlighed, vist af Guds prædestination planlagt af Ham. Hvad Gud forsøger at fortælle os med historien om Jakob og Esau er, at for at blive Hans børn behøver man ikke menneskeskabt retfærdighed, men kun troen på Guds retfærdigheds kærlighed, som er forudbestemt ifølge Hans plan.

De hellige skrifter fortæller os, at Gud gav Sara sønnen, som Han havde lovet Abraham. Dette fortæller os, selv i dag, at kun dem, som tror på ordet og kærligheden i Guds retfærdighed, kan blive Hans børn. For at blive sådanne børn må vi anerkende sandheden, som blev givet med vores tro på Guds retfærdighed og Hans plan, og for at tro på denne sandhed må vi tro på Guds kærlighed og Hans retfærdighed.

Jesu Kristi kærlighed for os og Guds plan for os er den absolutte sandhed og kærlighed givet til os alle. For at frelse os fra vores synder tog Jesus alle vores synder på Sig med Sin dåb, døden på korset og genopstod fra de døde, alt for at give de af os, som tror på Ham, evige liv.

Denne sandhed betyder ikke, at vi kan blive Guds børn blot ved at være religiøse og ved at fremvise vores egne gerninger, men det betyder, at den eneste måde vi kan blive Guds børn er ved at tro på ordet om kærligheden og Guds retfærdighed, fortalt til os og planlagt for os af Ham. Vi må alle indse, at kun dem, som tror på Guds kærlighed og retfærdighed, er klædt i Hans kærlighed.

Hvad skal vi da gøre? Tro på Jesu dåb og Hans blod på korset. Vi må bede Gud om at have medlidenhed med os. Foran Ham må vi erkende, at vi ikke fortjener at blive kaldt Hans folk, for vi er alle syndere. Vi må forstå, at det er kun gennem Hans plan for os - så vi kan kende Hans retfærdige kærlighed - at vi kan blive Hans børn.

Dem, som Gud hader, hader Han, fordi de ikke har brug for eller tror på Hans kærlighed og retfærdighed. Vi må derfor kende og tro på kærlighedens plan, som Gud har forudbestemt for os. Den klare sandhed er, at dem, som kender og tror på Guds retfærdighed, vil blive elsket af ham, mens dem, som afviser og nedgør Hans kærlighed, vil blive hadet af Gud.

Evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Gud er den eneste sandhed, som åbenbarer Hans retfærdighed. Hvilke slags mennesker er så de, som modtager denne sandhed i deres hjerter? Det er de folk, som, idet de erkender, at deres skæbner ligger i evig forbandelse, og at de er syndere foran Gud og Hans ord, beder om Hans barmhjertighed. “Jeg er en synder, Herre, som overhovedet ikke kan efterleve Dine love. Jeg opgiver mit hjerte og overgiver mig til Dig.” Det er disse folk til hvem Gud har givet syndernes forladelse ved Hans kærlighed og retfærdighed. Troen på det evangelium, som manifesterer Guds retfærdighed, er af yderste vigtighed for alle syndere.

Gud gav os ikke loven for at vi skulle efterleve hver enkelt paragraf, og det er et faktum, som mange misforstår. Snarere er lovens formål at lede os til erkendelse af vores egen syndefuldhed. Hvorfor forsøger syndere så at følge loven? Det skyldes, at hver eneste synders instinkt søger tilgivelsen og syndernes forladelse.

Men ingen er i stand til at følge alle lovene. Forsøgene var blot efterligninger, intet andet end instinktiv parodi i et desperat forsøg på at dække over synden - en bedragerisk handling overfor Gud. Det er derfor, at syndere bør kaste deres bedrageriske tro bort, vende sig mod troen på Guds retfærdighed og blive klædt i Hans kærlighed.

For at iklæde os denne kærlighed sendte Gud Jesus til jorden, som ved at blive døbt af Johannes Døber tog al synd i verden på Sine skuldre og ved at bløde på korset sonede Han dem alle. Gud har genkendt troen hos dem, som tror på Hans retfærdigheds kærlighed. Når vi alle er blevet udfriet fra vores synder gennem vores tro på evangeliet om vandet og Ånden, som er opfyldelsen af Guds retfærdighed, bliver vi klædt i Hans kærlighed. Det er den lovede sandhed, som Gud har planlagt for os.

Gud vil hade dem, som kun stoler på sig selv. Der er mange sådanne folk omkring os. Men du må blive frelst fra dine synder ved at tro på Jesu dåb og Hans blod, som har opfyldt Guds kærlighed og Hans retfærdighed. Så vil du ganske sikkert blive klædt i Guds kærlighed, som kun gives til dem, som Han kalder. Folk forsøger ofte at gøre ting på egen hånd for at vinde Hans kærlighed og tilgivelse, men disse handlinger er frugtløse uden troen på Guds retfærdighed.

Gud kaldte kun på Jakob til at blive klædt i Hans kærlighed, ikke Esau. I Guds øjne var Jakob en snu og bedragerisk løgner, men fordi han troede på Guds retfærdighed og kærlighed, blev han en af troens faddere. Også vi må modtage Guds kærlighed ved at tro på Jesu dåb og Hans blod på korset, opfyldelsen af Guds retfærdighed, som vores frelse. Fordi Esau forsøgte at blive velsignet af sin Fader ved hjælp af sin egen stræben, blev han symbolet på dem, som ikke kunne gøre sig fortjent til Guds velsignelse. Vi har brug for at tænke omhyggeligt over dette. Hvem i denne verden er som Esau? Er vi ikke alle som ham?

Folk som Jakob er dem, som optager Guds retfærdige kærlighed. Vi ved, at også vi er svage og onde, som Jakob var. Gud, som kaldte os, selv før vi blev født for at stå frem ikke ved vores egne gerninger, men ved Hans kalden, har beordret os til at tro på Hans kærlighed og retfærdighed for at modtage Hans kærlighed. Gud sendte Jesus, som opfyldte Guds retfærdighed i planen, for os alle sammen.

Da Gud først kaldte os, kom Han for at kalde synderne, ikke de retfærdige. De, som hades af Ham, er dem, som tror om dem selv, at de er fyldt med deres egen retfærdighed, og som ikke tror på Hans barmhjertige kærlighed. De, som nærer en sådan misforstået tro, hades af Gud og kan ikke blive klædt i Hans kærlighed og blive Hans folk. Gud har forudbestemt denne sandhed for os i Sit hjerte. Så Paulus konstaterer definitivt: “Hvad skal vi nu sige? Er der nogen uret hos Gud? Aldeles ikke!” (Rom 9:14)

Når Gud ser på dig, er du så virkelig en sådan person, som Han vil have medlidenhed med? Hvilken grund behøver Gud, når Han har medlidenhed med dem, som Han vælger at have medlidenhed med, og Han hader dem, som Han vælger at hade? Hvordan kan vi sige til Gud, at Han har handlet forkert imod os?

På denne jord lever et utal af mennesker. Nogle af dem elskes af Gud, og nogle ikke. Betyder det, at Gud har handlet forkert imod dem?

Gud er også en retfærdig Gud, som dømmer synden hos dem, som har vendt sig imod Hans retfærdighed. Vi bør undgå enhver misforståelse i denne sag ved at forstå Guds plan manifesteret inden i Hans retfærdighed med vores tro på denne retfærdighed. Der er mange kristne, som er gået den forkerte vej, og hvis hjerter, som Faraoens, er forhærdede. Det er disse mennesker, som Gud hader, som vers 17 i dette kapitel forklarer: “Skriften siger jo til Farao: ‘Jeg har ladet dig fremstå netop for at vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden.’”

Foran Gud er vi alle utilstrækkelige. Så vi skal ikke blive ligesom Faraoen. Skulle Gud hade os, som er ligeså stædige som Faraoen, for ikke at tro på Jesu dåb og Hans blod på korset som vores frelse? Ja. Folk som Faraoen vender sig imod Gud. Sådanne mennesker praler af og stoler på deres egen retfærdighed, men deres egen retfærdighed kan ikke frelse dem fra deres egne synder.

Hvad stolede Faraoen på? Han stolede på og forlod sig på floden Nilen. Han troede, at så længe han havde uendelige forsyninger af vand, så ville alt være godt. Det er derfor, at Gud hader folk som Faraoen. Enhver, hvis hjerte er forhærdet som Faraoens hjerte var, vil blive hadet og forbandet af Gud. Du må ikke blive som ham. Ved at modtage den barmhjertige kærlighed, som Gud har givet dig, kan du blive Hans barn.

Er dit hjerte forberedt på at modtage Guds retfærdige kærlighed forudbestemt for dig i Hans plan? Der er nogle mennesker, som, selvom de tror på Jesus, lider, fordi de har misforstået Guds plan. Sådanne mennesker tænker: “Jeg tror på Jesus, men valgte Gud virkelig mig? Hvis Han ikke valgte mig, hvad nytter min tro så? Hvad skal jeg så gøre? Jeg kan ikke bare holde op med at tro på Jesus, men hvad sker der, hvis jeg ikke er med i Hans udvælgelse?”

Dernæst forsøger de måske at trøste dem selv ved at sige: “Eftersom jeg tror på Jesus og går til gudstjenester, så må Gud have udvalgt mig. Sådan må det helt sikkert være! Himlen må have en plads til mig!.” Men når de så igen synder, tænker de: “Gud har helt sikkert ikke valgt mig! Det er måske på tide, at jeg holder op med at tro på Jesus!.” Med andre ord henholder de sig til deres egne tanker, egne konklusioner, og alting ender med dem selv. Især disse mennesker har brug for igen at tænke over deres forståelse af Guds plan og opnå den rette forståelse for at tro på Jesus som deres frelser.

De, som tror mere på teologers undervisning end på Guds eget ord, vil derimod måske sige: “Sagde Gud ikke, at den ældste skal tjene den yngste, og at Han elskede Jakob, men hadede Esau, selv før de blev født? Eftersom vi nu tror på Jesus, så må vi være bestemt for frelsen, selv før vi blev født.” Men apostelen Paulus fortæller os, at prædestinationen planlagt af Gud “skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder.”

At følge loven gør os ikke til Guds børn. Kun ved at tro på Guds retfærdighed og Hans nåde og kærlighed, vist gennem Jesu dåb og Hans blod på korset, kan vi blive Hans børn.

På grund af doktriner fastlagt af teologer er mange mennesker ude af stand til at tro på Jesu dåb og Hans blod, manifestationen af Guds retfærdighed, som deres frelse. De, som har hørt evangeliets kærlighed, som viser Hans retfærdighed, men som endnu ikke tror på det, er ligesom Faraoen. Gud hader dem, som uden at tro på Guds retfærdighed åbenbaret i Jesus Kristus, forsøger at blive Guds børn ved at tro på Jesus på deres egen måde og efter deres egen smag.

Hvis du ikke tror på Guds retfærdigheds kærlighed vist gennem Jesus Kristus, er det på tide, at du begynder at tro på den. Så vil du blive iklædt Guds kærlighed. Oprindelig var vi alle som Esau, men alligevel blev vi alle frelst på én gang fra vores synder ved at tro på Guds retfærdigheds kærlighed. Vi har modtaget Guds velsignede kærlighed ved at tro på Hans retfærdighed.

Både for israelitterne og for hedningerne har Gud gjort det muligt for dem at opnå velsignelsen ved at tillade dem, som tror på Hans retfærdige kærlighed, at blive Hans børn. Ligesom Gud sagde: “Jeg vil kalde Ikke-Mit-Folk Mit-Folk, og kalde Ikke-Elsket Elsket.” Han har givet os evangeliet om Jesu dåb og Hans blod og til dem af os, som tror på det, har Han givet Sin retfærdige kærlighed.

Det følgende afsnit: “Og dér, hvor det lød til dem: I er ikke mit folk, dér skal de kaldes den levende Guds børn” er Guds ord om kærligheden, som er blevet opfyldt for os i dag. Således kan vi indse, at fordi vi var så utilstrækkelige foran Gud, så frelste Gud os ved at komme til os i menneskeskikkelse og ved at gøre Sin retfærdigheds kærlighed mulig for os.

At du og jeg er blevet frelst fra alle vores synder foran Gud, er den udfriende kærlighed, som er blevet forudbestemt inden i Guds retfærdighed. At blive udfriet fra alle vores synder ved at tro på Guds retfærdigheds kærlighed, uden at forhærde vores hjerter, kan kun være muligt gennem troen på denne sandhed. Bortset fra denne troens vej er der ingen anden måde, hvorpå vi kan modtage syndernes forladelse. Vi er alle født med stædige hjerter, men Guds ord kan vinde over vores hjerter og vores stædighed. Vores hjerter vil da blive regeret af Guds fred. Hvis du tror på Gud, så vil Guds retfærdighed blive din.

Hvis sandhedens evangelium, som indeholder Guds retfærdighed, og som vi prædiker, ikke eksisterede, så ville alle i denne verden se ødelæggelsen i øjnene. Uden dem, som udbreder evangeliet om vandet og Ånden, ville menneskeheden have tabt alt håb. Var det ikke for dem, som er iklædt Guds retfærdige kærlighed, så ville verden allerede være gået under, og alle ville være blevet dømt for deres synder. Men Gud har efterladt dem af os, som tror på Hans retfærdigheds kærlighed, på denne jord. Vi kan kun være taknemmelige overfor Gud, fordi Han arbejder gennem os på trods af vores mange svagheder og ufuldstændigheder.

Troen, som er klædt i Guds retfærdigheds kærlighed, er den retfærdighed, som stammer fra Jesu dåb og Hans blod på korset. Troen på Guds retfærdighed findes i et hjerte, som tror på Jesu dåb og Hans blod. Det er gennem vores tro på Hans retfærdighed, at vi bliver udfriet fra vores synder. Sandheden er planen, prædestinationen og udvælgelsen, som Gud har bestemt for os.

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

Gud har sagt, at enhver, som tror på Guds ord, som opfylder Hans retfærdighed i Jesus Kristus, vil blive frelst fra hans/hendes synder. Man ser ødelæggelsen i øjnene, ikke fordi at Guds retfærdighed ikke har udryddet alle synder, men fordi at i hans/hendes forhærdede hjerte tror han/hun ikke på den.

Vi må gøre vores hjerter blide overfor Guds ord og tro på evangeliet om vandet og Ånden. Vores hjerter må knæle foran Ham. Vi var velsignede ved at tro på Guds retfærdigheds kærlighed. Han frelste os fra alle vores synder, fordi Han havde så megen medlidenhed med os. Vi takker Ham. Vi, som tror på Guds retfærdighed, har intet at skamme os over. Tværtimod har vi alle grunde til at være stolte af Hans retfærdighed.

At Gud har frelst os fuldstændigt fra vore synder skyldes, at vi er ufuldstændige foran Ham - pris Herren for denne frelse! For at blive elsket af Gud må vi være i stand til at tro på Hans retfærdighed.

Kender du Guds retfærdighed? Hvis du gør, så tro på den. Guds retfærdige kærlighed vil da komme til dit hjerte. Må din tro på Guds retfærdigheds kærlighed, som Han har planlagt for dig, være fri for misforståelser.

Må frelsens kærlighed, som Gud har planlagt for dig, komme til dit hjerte. Halleluja! Jeg takker den treenige Gud, som har gjort os til Sine børn i Sin retfærdighed.

Tilbage