“Hvad skal vi så sige? Jo, at hedninger, som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, men vel at mærke retfærdighed af tro. Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger. De stødte an mod anstødsstenen, som der står skrevet:

‘Se, i Zion lægger jeg en anstødssten, en klippe til at snuble over.

Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme.’”

Idet Han kaldte på os alle, sagde Herren: “Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere” (Matt 9:13). Vi bør erkende, at for dem, som søger deres egen retfærdighed, er frelsens gave ikke tilladt, og for at undgå dette må vi i stedet tro på Guds retfærdighed.

Romerbrevet 9:13 fortæller, at Gud elskede Jakob, men hadede Esau. Til dem, som taknemmeligt modtager Guds retfærdighed, har Gud givet syndernes forladelse som gave, såvel som den velsignelse, som gør dem til Hans folk. Vi må alle tro på Gud med kendskabet til Hans retfærdighed.

Vi må lære og forstå ordet om Guds retfærdighed givet til os alle. Når man ønsker at blive udfriet fra éns synder, må man først kende sine ufuldstændigheder og utilstrækkeligheder, såvel som Guds retfærdighed. Vi må kende og tro på Hans retfærdighed. Gud fortalte os, at kun dem, som ved, at de kommer i helvede, har brug for Hans retfærdighed. Det er vigtigt, at vi genkender vores egne synder og indser, at på grund af synden ser vi Guds vrede i øjnene, og det vil gøre vores straf i helvede uundgåelig.

Men i vores hjerter kan vi modtage evangeliet om vandet og Ånden gennem Vorherres dåb, Hans død på korset og Hans genopstandelse, fordi kun dem, som kender Guds retfærdighed, kan tro på denne retfærdighed. Det er fordi, at Guds nåde og kærlighed ikke er noget, som man kan gøre sig fortjent til ved hjælp af angrende bønner eller et fromt liv, som så mange religiøse mennesker kaster sig ud i. Men syndernes forladelse givet af Gud er for alle, som beundrer og tror på Hans retfærdighed.

Vi må alle være parate til at tro på evangeliet om vandet og Ånden frivilligt i vores hjerter. Ønsker du at modtage Guds retfærdighed? Så erkend foran Gud og ved Hans lov dine egne utilstrækkeligheder. Indse, at på grund af dine synder er du under Guds vrede, og at du behøver Hans retfærdighed! Når du tror på evangeliet om vandet og Ånden og accepterer det i dit hjerte, så vil Guds retfærdighed blive din. Du må kende denne sandhed.

Gud fortalte os, at vores tanker er forvirrede fra begyndelsen (1 Mos 1:2). Hvorfor er mange menneskers tanker forvirrede fra begyndelsen? Det er de, fordi den faldne engel, som vendte sig imod Gud, forhindrede folk i at tro på ordet om Guds retfærdighed ved at forvirre deres tanker og lukke dem inde i et tomrum. Det er derfor, at synden kom ind i menneskets hjerte (1 Mos 3:1-8).

De hellige skrifter fortæller os, at en engel skabt af Gud vendte sig imod Ham. Denne engel forsøgte at overtage Guds trone med sin egen styrke og plan, og da oprøret mislykkedes, blev han drevet væk fra sin privilegerede position. Denne faldne engel fristede og bedrog menneskeheden og vendte menneskene imod Gud. Denne engel kaldes satan. Denne stolte engel arbejder stadig i både troende og ikketroende på alle mulige pralende og oprørske måder. Ved at bedrage mennesket udfordrede han ordet om Guds retfærdighed og Hans autoritet.

Djævelen tyer altid til løgne, så at folk ikke vil være i stand til at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Når man er blevet bedraget af djævelen, er der mange, som forgæves forsøger at genskabe deres egen retfærdighed. Han lod menneskeheden falde ned i synden, og som resultat lod han dem leve deres liv med forvirrede og tomme sind.

Syndernes udfrielse for menneskeheden, som er faldet ned i synden ved satans onde fristelse, afhænger ikke af, hvor ivrig man er eller hans/hendes egen retfærdighed. Men så mange mennesker forsøger desperat og forgæves at undslippe fra deres synder, imens de vender sig imod Gud uden at erkende deres egne fejl. Gud skælder dem ud, som søger deres egen retfærdighed, dem, som forsøger at gøre sig fortjent til Guds retfærdighed gennem deres egne gode gerninger. Udfrielsen er ikke for sådanne mennesker; kun for dem, som ved, at de er syndere, og som tror på det sande evangelium om vandet og Ånden, har Gud tilladt Sin retfærdighed.

Guds suveræne vilje er i sin essens anderledes end menneskelige tanker. Paulus fortalte os, at uanset hvor godt en person klarer sig i udvendige manifestationer af religiøs, from kirkegang, bønner i de sene nattetimer, bønner i de tidlige morgentimer, faste, tiende, angrende bønner osv., så ville han/hun aldrig være i stand til at rense synderne bort.

Gud fortæller os, at lovens gerninger aldrig kan frelse os fra vores synder og gøre Guds retfærdighed til vores. Som vers 32-33 i kapitel 9 siger: “Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger. De stødte an mod anstødsstenen, som der står skrevet: ‘Se, i Zion lægger jeg en anstødssten, en klippe til at snuble over. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme.’”

For at opnå Guds retfærdighed må vi tro på Jesu dåb og Hans blod på korset, gennem hvilket Jesus blev det hellige offer mellem Gud og menneskeheden. Det er derfor absolut nødvendigt, at du forstår, at du skal smide din egen retfærdighed væk for at opnå Guds retfærdighed. Vi bør ikke afvise Guds retfærdighed, givet til os i så uendelig grad, imens vi bekender, at Jesus er vores frelser.

Selv nu er der mange, som bekender, at Herren Jesus er deres frelser, men som stadig forbliver syndere, fordi de ikke tror på evangeliet, som manifesterer Guds retfærdighed. Folk kan ikke gøre sig fortjent til Guds retfærdighed ved at følge Hans lov. Dem, som tror på ordet om Guds retfærdighed, må kaste deres stræben efter deres egen retfærdighed bort. Du bør huske på, at Jesus blev anstødsstenen for dem, som forfulgte deres frelse og Guds retfærdighed ved hjælp af deres egne gerninger i loven.

Evangeliet om vandet og Ånden givet til os af Gud er sandheden, som frelser dem, som tror på Jesus Kristus som deres frelser, og det må ledsage dem, som søger efter Guds retfærdighed. Hvad der er absolut nødvendigt for frelsen og det evige liv, er troen på ordet om Guds retfærdighed, manifesteret gennem Jesu dåb og Hans blod på korset. Dette ord åbenbarer til os, hvem der blandt de kristne ikke kan modtage syndernes forladelse, og samtidig lærer det os sandheden, at dem, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, vil modtage Guds retfærdighed.

Derfor kræver den korrekte tro forståelsen, at Gud ikke besluttede at udvælge en bestemt gruppe af mennesker betingelsesløst for at sende dem i helvede. Hvis Gud virkelig elskede nogen, mens Han hadede andre helt tilfældigt, så ville folk ikke respektere Hans retfærdighed.

Gennem evangeliet om vandet og Ånden har Gud nedfældet loven om frelsens retfærdighed for at udfri alle syndere fra deres synder og har givet os den store velsignelse at blive klædt i Hans kærlighed. Alle må kaste sin egen retfærdighed bort foran evangeliet om vandet og Ånden talt af Guds retfærdighed. Gud gav kun Sin retfærdighed til dem, som tror på den.

Gud tillod ikke menneskene at være i stand til at frelse dem selv fra synd ved deres egen retfærdighed. Uden at tro på evangeliet om vandet og Ånden som Guds retfærdighed kan ingen modtage denne retfærdighed, selvom han/hun bekender sin tro på Jesus (Joh 3:1-8).

Dåben, som Jesus modtog og blodet, som Han udgød på korset, er blevet Guds retfærdighed. Det er derfor, at Jesus er blevet anstødsstenen for dem, som stræber efter deres egen retfærdighed. Derfor må de, der tror på Jesus, indse og forstå, at når de stræber efter deres egen retfærdighed, tramper de på Guds retfærdighed. Ingen synder kan komme igennem himlens porte uden at have troen på Guds retfærdighed. Vi, som tror på Jesus, må modtage syndernes forladelse ved at tro på Guds retfærdighed.

Jesus Kristus, som kom til denne jord, er syndernes frelser og den sande Guds retfærdighed i Sig selv. Vi må i sandhed tro på denne Guds retfærdighed, som Jesus har tilgivet vores synder med Hans ord ved vandet og Ånden. Troende i Jesus må tro på den dåb, som Han modtog af Johannes Døber og Hans blod på korset som Guds retfærdighed. Kun dem, som tror på det skrevne ord om vandet og Ånden, kan komme ind i himlen.

Herren sagde: “For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?” (Matt 16:26). Hvis man mister det evige liv, er éns resultater i denne verden nytteløse, ligegyldigt hvad de er. Det er ingen nytte til, selvom man har erobret verden eller endda hele universet, hvis man ikke har modtaget Guds retfærdighed ved at tro på Jesu dåb og Hans blod på korset.

Ligegyldigt hvor højt udviklet teologiske doktriner er, så er det kun troen på evangeliet om vandet og Ånden, som opfylder Guds retfærdighed, og kun ved det kan man modtage og tro på denne retfærdighed. Troende i Jesus kan kun blive fra deres synd, når de modtager Guds retfærdighed ved at tro på den.

I vore tider er det almindeligt at se troende, som, idet de bekender sig til troen på Guds retfærdighed, pines over deres synder i hver eneste tidlig morgenbøn. I virkeligheden tror de ikke på Guds retfærdighed. Vi må indse, at en sådan tro, tilkendegivet af dem, som ikke tror på udfrielsen inden i Hans retfærdighed, ikke behager Gud, men blot gør Ham vred. Fordi de vendte sig imod Guds retfærdighed, kan de kun forblive Hans fjender.

I Johannes Evangeliet 3:5 står der: “Den, der ikke er født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.” Dette er grunden til, at du bør løse alle dine problemer med synd ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden og på Guds retfærdighed. Evangeliet om vandet og Ånden er blevet Guds retfærdighed, som kan give dig syndernes forladelse og Hans retfærdighed.

Hvis du ønsker at have den tro, som kan retfærdiggøre dig i Guds retfærdighed, så må du følge og tro på ordet om vandet og Ånden, som indeholder denne retfærdighed. Du må også indse, at for at dit hjerte skal opfyldes med troen på Guds retfærdighed, må du kaste din egen retfærdighed bort. Hvad Paulus fortæller både israelitterne og hedningerne er, at de må forlade deres egen stræben efter deres egen retfærdighed, hvis de ønsker at opnå Guds retfærdighed.

Gud gav Abraham hans søn som troens frugt i Guds retfærdighed. Guds retfærdighed optræder i ordet om vandet og Ånden. Enhver, som tror på ordet om retfærdighed, bliver en retfærdig person. Rebekka, Isaks hustru, havde fået tvillinger med ham, og selv før de var født, eller gjorde noget godt eller ondt, fik hun fortalt, at “Den ældste skal trælle for den yngste.” Af dette afsnit konkluderer mange, at Gud ikke er en retfærdig Gud, og at dette er en misforstået konklusion.

Dette skyldes, at Gud allerede kendte Jakob og Esaus fremtidige skæbner, selv da de stadig var i Rebekkas skød. Hemmeligheden om Guds retfærdighed er gemt i evangeliet om vandet og Ånden. Fordi Esau var en person, som pralede af sine egne gode gerninger, så Gud ham som én, der intet havde at gøre med Hans retfærdighed, og det er derfor, at Gud hadede ham. Jakob, på den

anden side, var en person, som troede på Guds retfærdighed, og som gav al æren til Ham alene; således kunne Gud intet andet gøre end elske ham.

At Gud elskede Jakob, men hadede Esau, er derfor korrekt på baggrund af sandheden. Gud sætter ikke pris på folk som Esau, som praler af deres egen magt uden at tro på Guds retfærdighed, men Han glædes ved og elsker folk som Jakob, som kendte sine utilstrækkeligheder og kun troede på Hans retfærdighed.

Folk misforstår ofte Guds retfærdighed ved at spørge, hvordan Gud kunne opføre sig sådan overfor Isak. De tror, at hvis Gud elskede nogle, men hadede andre, så må der være noget galt med Gud, og de nægter måske endda at tro på Jesus, fordi de tænker på Ham som en uretfærdig Gud.

Men hvordan kan Gud være uretfærdig? Hvis man tænker på Gud som uretfærdig, så er det kun en afspejling af den kendsgerning, at han/hun ikke har den korrekte forståelse af Guds retfærdighed. Desto mere er det præcist dem, som ved ikke at tro på Guds retfærdighed, dækker Hans retfærdighed med deres egen menneskelige retfærdighed, og som begår en alvorlig fejl foran Gud. Alle må kaste deres egen retfærdighed bort foran Guds retfærdighed og tro på ordet om evangeliet om vandet og Ånden.

Det er den eneste måde at tro på ordet om frelsen, som indeholder Guds retfærdighed. At Gud er uretfærdig er et brudstykke af din egen fantasi, som stammer fra din uvidenhed om Guds dybere formål, etableret inden i Hans plan og prædestination. Guds retfærdige plan var at åbenbare Sin retfærdighed foran os. Fordi Gud allerede kendte tvillingernes fremtid, planlagde Gud i overensstemmelse med Sin retfærdighed og besluttede Sig for at elske den, som troede.

Vi må forstå og tro på Guds retfærdighed i Hans plan. Imellem Jakob og Esau hvem ville Gud da kalde på? Vorherre sagde, at Han “ikke var kommet for at kalde de retfærdige, men synderne.” Med andre ord kalder Guds retfærdighed på folk som Jakob. Hvad Esau angår, så svarede han ikke engang på Guds retfærdige kalden, men han pralede også af sin egen retfærdighed. Det er derfor, at Esau skulle hades, mens Jakob blev ham, som svarede den retfærdige Guds kalden.

Alle disse bibelske sandheder må forstås i troen, som kender og tror på Guds retfærdigheds kærlighed. Hvis man forsøger at opklare gåden om Guds prædestination uden den rette viden om Guds retfærdige kærlighed, så vil han/hun falde ned i enhver fælde, som han/hun har sat op for sig selv, og som leder til hans/hendes undergang.

Gud etablerede prædestinationen, for at den skulle åbenbare Hans retfærdighed. Jakob var et menneske, som efterhånden indså sine ufuldstændigheder og troede på ordet om Guds retfærdighed. At Gud elskede Jakob, men hadede Esau, er retfærdigt. I Guds retfærdige åsyn fortjener alle Hans vrede, men Han gav os Sin frelse for alle dem, som tror på Hans retfærdighed. De, som er klædt i nåden foran Gud, er dem, som ikke praler af deres egen retfærdighed, men tror på Guds retfærdighed som deres eneste frelse. Det er de mennesker, som tilstår: “Jeg fortjener at blive dømt til helvede for mine synder. Herre Gud, hav medlidenhed med mig og lær mig din retfærdighed.”

Gud gav kun syndernes forladelse til dem, som tror på Hans retfærdige kærlighed, og dette er Guds plan for os, at vi skal blive Hans børn, og som Han allerede har åbenbaret for os. Du må ikke misforstå Guds plan med at elske Jakob, men hade Esau. Hvis du ikke skulle have forstået Guds retfærdighed korrekt, så er det nu tiden for dig, hvor du skal tro på Guds retfærdigheds kærlighed i Hans retfærdighed igen.

Jeg tror på Guds retfærdighed. De, som har den rette forståelse af Guds retfærdige kærlighed, kan også tro korrekt på Guds retfærdige forsyn inden i Hans retfærdighed. Men få i denne verden har den rette forståelse af Guds retfærdige plan og tror på den, og mange er plaget af deres misforståelse af Gud.

Disse folk tror, at fordi de hellige skrifter fortæller os, at Gud hadede Esau, så er nogle mennesker tilfældigt udvalgt til at blive lagt for had af Ham, som om det var deres skæbne at blive hadet af Gud. Men vores Gud er ikke en sådan despotisk Gud. Gud er den dommer, som har ret og som er retfærdig i Sin retfærdighed. Gud ønsker at give hver og én af os Sin retfærdige nåde og kærlighed.

Gud ønskede at give os Sin retfærdighed gennem Jesus Kristus, og Han iklædte dem, som troede på Hans retfærdighed, nåden og gjorde dem til Sine børn.

Denne sandhed er åbenbaret i Det Nye Testamente i Matthæus Evangeliet 9:12-13, hvor Jesus siger: “De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Gå hen og lær, hvad det vil sige: Barmhjertighed ønsker jeg, ikke slagtoffer. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.” De, som er raske, har ikke brug for læger, og de synes måske endda, at de er besværlige. Ligesom folk ikke anerkender lægers betydning, når de er raske, således indser de heller ikke vigtigheden af at modtage Guds retfærdighed i deres hjerter ved at tro på den. Idet de ikke kender Guds retfærdighed, har de travlt med at søge deres egen retfærdighed.

Men syndere må forlade deres egen retfærdighed og tro på Guds retfærdighed. Du kan enten være Jakob eller Esau i Guds øjne. Hvem ønsker du at være? Guds belønning og straf vil afhænge af din beslutning om du vil tro på frelsen igennem Guds retfærdighed eller ej.

Af natur er ethvert menneske et konkurrerende væsen. Nogle af dem er måske meget intelligente og succesrige mennesker, og nogle har måske gjort mange gode gerninger for andre. Men uden forståelsen af og troen på Guds retfærdighed vil de ikke opnå Guds anerkendelse. Alle, du og jeg, selv israelitterne, skulle fordømmes til helvede i Guds øjne. På trods af dette er vi blevet retfærdiggjorte, ikke ved hjælp af vores egne gerninger eller styrke, men kun ved vores tro på Guds sande retfærdighed.

Fordi Gud har givet alle Sin retfærdige kærlighed på udelt og retfærdig vis, kan alle dem, som tror på den, blive udfriet fra alle deres synder. Gud er ikke en uretfærdig Gud, som du måske har troet, at Han var.

Om, man modtager Guds velsignelse og udfrielse eller ej, afhænger af, om han/hun har besluttet sig for at modtage eller afvise den. Det er derfor, at nogle mennesker er vredens kar, mens andre er nådens kar. For at sige det på en anden måde blev Jakob nådens kar, mens Esau endte som et vredens kar.

Men nogle teologer og dem, som ikke har Helligånden, klandrer ofte Gud. De siger: “Hør nu her, gjorde Gud ikke Farao til et vredens kar? Se på Jakob og Esau! Se på Rebekka! Se på hvad pottemageren har gjort! Gjorde Gud ikke nogen til ærens kar fra begyndelsen? Dette kan kun være skæbnen!” Deres logik er som følger: nogle mennesker blev allerede udvalgt til al blive Guds børn selv før deres fødsel; og sådanne mennesker, som var forudbestemte og udvalgte til at være iklædt Guds kærlighed, bliver alle Hans børn, imens alle andre kommer i helvede. Det er sådan, at de angriber Guds udvælgelse. Men Gud gav Sin retfærdighed til alle, og Han udvælger objektivt dem, som tror på den.

Vi blev retfærdiggjorte ved at tro på Guds retfærdighed, da vi rent faktisk ikke var Hans folk. Gud kan bifalde vores tro, fordi vi er blevet retfærdiggjorte ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden gennem Hans ord. Det er sandheden om evangeliet, som viser Guds enestående magt.

Oprindeligt havde vi ikke Gud i os, kendte Ham ikke og vi var alle syndere, men ved at tro på Guds retfærdighed er vi alle blevet Hans folk. Evangeliet om vandet og Ånden, på hvilket vi alle tror, er ikke et ufuldstændigt evangelium, men det fuldendte og det perfekte evangelium. Vi bør prise Gud for, at Han har givet os sandheden ved hvilken, vi kan opnå Hans retfærdighed.

Vores liv er måske fyldt med problemer, men vi må ikke glemme Guds retfærdighed, for Gud har lært os om storheden af Hans magt. Det lykkeligste menneske i hele universet er ham, som kender Guds retfærdighed. For dem af os, som tror på Gud, er den treenige Gud nådens Fader. Han er vores hellige Gud. Han gav troen om Guds retfærdighed til de sjæle, som tror på den. Vi blev Guds børn og modtagerne af Hans nåde og velsignelser ved at kende og tro på Hans retfærdighed.

Alligevel er mange mennesker stadig travlt optaget af deres egne anstrengelser for at gøre gode gerninger. At give tiende, at udføre frivilligt arbejde for kirken, at bidrage stort i konkurrence med andre – du tror måske, at alt dette er gode gerninger, men alene kan de og vil de ikke frelse dig. Kun at fokusere på disse gerninger er ikke et bevis på din tro på Guds retfærdighed, men et bevis på, at du stræber efter din egen retfærdiggørelse. De, som er beskæftiget med deres eget køds gerninger, går imod Gud. Det er dem, som ikke kender til Guds retfærdighed, som har travlt med kødets gerninger.

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

De hellige skrifter fortæller os, at Guds frelse ikke gives til dem, som løber efter den, men kun til dem, som tror på Hans retfærdighed. Denne retfærdighed kan kun opnås ved at tro på den barmhjertige Gud. Det er ikke gennem vores handlinger, at vi bliver elsket af Gud, men kun ved at tro på Hans retfærdighed, at vi kan modtage Hans barmhjertige kærlighed. Det er derfor, at sand tro afhænger fuldstændigt af, om vi kender og tror på Guds retfærdighed.

Var vi ikke fra begyndelsen blot ubrugelige skabninger? Og er vi alligevel ikke, på grund af vores tro på Guds retfærdighed, blevet ædle mennesker? Vi kan beholde vores tro til dommedag ved at tro på Guds retfærdighed, og vi kan være stolte af den kendsgerning, at vi er blevet Guds børn.

Der er mange i verden, som er onde, og som hævder, at der findes ingen Gud, men Gud ser i nåde til os, fordi vi troede på Hans retfærdighed. I Guds øjne er vi i sandhed ædle, og vores stolthed i Gud er helt fortjent. Vi kan se prøvelser og trængsler i øjnene på denne jord, men vi er rige i ånden og lykkelige. Vi må alle følge Guds retfærdighed og prise Jesus.

Gud gjorde alle syndere til Sine børn, syndfrie, retfærdige og perfekte foran Ham. Vi må erkende, hvorfra Guds retfærdighed kommer. Guds retfærdighed har opfyldt alle vores ufuldstændigheder og renset alle vores fejlagtige synder bort. Om du tror på denne sandhed eller ej afhænger helt af dig selv. Også du er blevet helt renset fra dine synder ved Guds retfærdighed. Hvad vil du nu gøre? Vil du udskyde din beslutning om at tro til i morgen?