Romerbrevet 11:1 fortæller: “Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme.” Med andre ord lod Gud ikke israelitterne i stikken, for Paulus selv var også israelit.

Gud siger i Romerbrevet 11:2-5: “Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. I ved jo, hvad skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: “Herre, dine profeter har de dræbt, og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.” Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? “Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba’al.” Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde.”

Som Gud fortalte os, ville der være mange israelitter, som ville vende tilbage til Ham ved at tro på Jesus, og derved ville de blive frelst fra deres synder. Vi må tro på, at når tidernes ende kommer, vil der være et stort antal hedninger, som vil blive frelst fra deres synder ved at tro på Guds retfærdighed og Jesu Kristi genkomst.

Paulus sagde: “I ved jo, hvad skriften siger i stykket om Elias.” Her hentyder Paulus til den kendsgerning, at der til sidst vil være mange israelitter, som vil stole på Guds retfærdighed, som vil fjerne alle deres synder. Med Guds ord talt til Elias, fortæller de hellige skrifter os, at mange blandt israelitterne vil acceptere Jesus Kristus som deres frelser. Vi tror på dette ord.

I de hellige skrifter symboliserer tallet 7 det fuldkomne. Gud skabte denne verden på seks dage og hvilede på den syvende dag. Gud lovede, at der var syv tusind mennesker, som ikke havde knælet for Ba’al. Dette betød, at der ville være mange israelitter, som ville modtage frelsen fra deres synder ved at acceptere Jesus Kristus som deres frelser.

I forklaringen om forholdet mellem israelitterne og hedningerne troede Paulus, at mange blandt Israels folk ville blive frelste.

I Romerbrevet 11:6-12 sagde Paulus, at hvis israelitterne have fuldt og helt erkendt den kendsgerning, at Jesus var deres frelser, så ville der aldrig have været en æra kaldet hedningernes frelse. Fordi israelitterne ikke accepterede Jesus som deres frelser, tillod Gud, at hedningerne fik en chance for at blive frelst af evangeliet om vandet og Ånden. Ved dette var det Guds mening, at israelitterne skulle blive misundelige på hedningerne, som troede på Jesus og blev Hans børn. Så ville israelitterne begynde at acceptere Jesus Kristus som deres frelser og endelig beslutte at acceptere det faktum, at Jesus Kristus vitterlig er deres Messias.

I Romerbrevet 11:13 står der: “Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt.” Paulus sagde, at han satte sin tjeneste som hedningeapostel højt. Han ønskede at frelse menneskene i hans eget kød og blod ved at provokere dem til at blive misundelige på de genfødte hedninger.

“For har det ført til forherligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget? Er førstegrøden hellig, er dejen det også. Er roden hellig, er grenene det også” (Rom 11:15-16). Dette afsnit betyder, at hvis Abraham, israelitternes rod, blev frelst og fortjente Guds retfærdighed ved at tro på Hans ord, så er det stadig muligt for israelitterne, Abrahams grene, at blive frelste.

På samme tid advarede Paulus de genfødte hedninger, at de ikke skulle være prale, fordi de var blevet Guds hellige folk, som afbrækkede olivengrene kan få nyt liv ved at blive podet ind blandt grenene af et ægte træ. Som Romerbrevet 11:18 siger: “Så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig.”

Vi blev Guds folk, fordi vi blev frelst fra vores synder ved at tro på Guds retfærdighed, men hvis vi forlader Guds retfærdighed, så vil vi også blive forladt. Vi kan ikke gøre dette, fordi Jesus Kristus har opfyldt al Guds retfærdighed for at frelse os fra vores synder, og fordi vi vitterligt er blevet frelst fra alle vores synder. Vi er blevet frelst ved vores tro på Guds absolutte retfærdighed, ikke ved vores egne gerninger. Vi, hedningerne, blev Hans folk gennem vores tro på Hans retfærdighed, ved at træde i stedet for israelitternes afbrækkede grene.

Derfor, ved at tro på Guds retfærdighed, kan både kristne og jøder blive podet ind i Jesus som Hans folk. Hvis vi ikke tror på Guds retfærdighed, vil vi helt sikkert dø, på grund af vores synd, ved Hans retfærdige dom. Paulus advarede først israelitterne om dette, men vi er heller ikke udelukket fra denne advarsel.

Gud havde medlidenhed med os, hedningerne, og frelste os fuldstændigt med Sin retfærdighed. De, som kender og tror på Guds retfærdighed, er frelste fra alle deres synder. Alle nutidens kristne vil dø, hvis ikke de tror på Guds retfærdighed, som har frelst dem, selvom de bekender, at Jesus er deres frelser.

Romerbrevet 11:23-24 siger: “Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen. for når du blev hugget af et vildt oliventræ, som du af naturen hørte til, og mod naturens orden blev podet ind på et ædelt oliventræ, hvor meget snarere vil så ikke de ægte grene blive podet ind på deres eget træ.”

Med andre ord havde Gud magten til at føre alle til troen på Hans retfærdighed. Denne magt er lovet i Guds retfærdighed gennem evangeliet om vandet og Ånden.

Det gælder både for israelitterne og hedningerne, at deres gerninger ikke fører dem til at blive Guds børn. De kan kun blive Guds børn ved at tro på Hans retfærdighed og Hans løfte om at gøre dem til Sit folk. Guds retfærdighed udelukker fuldstændig lovens retfærdighed. Gennem Guds retfærdighed kan israelitterne og hedningerne over hele verden blive frelst ved deres tro. Det er velsignelsen, som ligger i Guds store frelse, som vil blive opfyldt gennem evangeliet udbredt af os. Guds magt er Hans løfte i troen på Hans retfærdighed.

Lad os kigge på Romerbrevet 11:26-27:

“Så skal hele Israel frelses - som der står skrevet:

‘Befrieren skal komme fra Zion,

han fjerner ugudelighed fra Jakob;

Dette er min pagt med dem,

når jeg tager deres synder bort.’”

Gud har lovet, at Han til sidst ved tidernes ende vil frelse israelitterne. Gud har selv lovet at fjerne det onde og det beskidte fra israelitternes sind og at få dem til at tro på Jesus Kristus som deres frelser. Selvom de havde trofaste forfædre, så har israelitterne ikke selv modtaget frelsen. Men Gud har villet, at de skulle frelses i den nære fremtid ved at røre deres hjerter og få dem til at tro på Hans retfærdighed.

Lad os læse vers 32, som er et vigtigt vers: “Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed!” Alle gør oprør og går imod Gud. Ingen kan adlyde Ham fuldstændigt, men grunden til, at Gud har indesluttet os alle i ulydighed, er for at vise os alle barmhjertighed og kærlighed. Dette er en meget overraskende og forbløffende sandhed.

Gennem dette afsnit kan vi forstå hvorfor, at Gud har indesluttet menneskeheden i ulydighed. Hvor forbløffende er dog Hans forsyn! Gud har placeret os som ulydige for at iklæde os Sin perfekte retfærdighed og barmhjertige kærlighed. Vi kan kun tro og takke Ham for Hans fantastiske formål. Selv israelitterne indesluttede Gud i ulydighed for at give dem Sin retfærdigheds kærlighed. Israelitterne ser stadig ned på Jesus, betragter Ham som et udskud fra Nazaret, imens mange af de hedenske kristne bruger Ham som et middel til at skrabe penge ind.

De, som ikke adlyder Guds barmhjertige kærlighed, har intet andet valg end at komme i helvede. Gud har allerede forberedt det brændende helvede for dem, men Han kan ikke bære at se mennesker komme i helvede, for Han har stor medlidenhed med dem. “Hvordan kan jeg sende jer i helvede?” Efter at det rette antal hedninger er kommet under Hans frelse, vil mange af israelitterne tro på Jesus som deres frelser, når Antikrist forfølger dem gennem den sidste halvdel af de syv års trængsler. I fremtiden vil et utal af troende, som bekender sig til Jesus som Guds retfærdighed, rejse sig blandt israelitterne.

“For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed.” Denne utrolige passage forklarer, at Gud har tilladt alle syndere at blive frelst ved at tro på Hans retfærdighed.

Gud fortalte Paulus, at Han ville få israelitterne til at angre og tro på Kristus, når et passende antal hedninger blev martyrer under trængslerne. Som Paulus siger i Romerbrevet 11:33: “O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er er hans domme, og hvor usporlige hans veje!”

Al sand visdom og guddommeligt forsyn kommer fra Gud. Han gjorde alle mennesker utilstrækkelige fra begyndelsen. Dette viser Guds visdom, som tillader os at modtage Hans frelse. På grund af dette vil troen på Ham gennem de sidste dage frelse selv israelitterne. Vi havde alle intet andet valg end at blive kastet ned i smudset og ilden, men Gud frelste os alle fra vores synder med Sin retfærdighed planlagt og opnået af Ham. Gud har villet, at alle syndere skulle frelses af Jesu dåb og blod ifølge offersystemet i Tabernaklet i Det Gamle Testamente, når hele menneskeheden blev syndere ved at blive fristet af satan og ved at bryde Guds lov.

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

Hvordan kan nogen da vove at gå imod Guds visdom? “Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.” Hvem kan fatte denne sandhed, at Gud har indesluttet os i ulydighed for at give os Sin nåde? Hvordan kan nogen vove at sige, at Han tager fejl ved at gøre dette? Ingen! Al æren og det guddommelige forsyn er Hans til evig tid.

Apostelen Paulus, som var opfyldt af Helligånden, skrev: “For “hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?” Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen” (Rom 11:34-36).

Selvom vi er fyldt med ufuldstændigheder, lever vi for at udbrede evangeliet om Guds retfærdighed. De, som står imod dette evangelium om Guds retfærdighed, er Hans fjender. Det er sandt! Sådanne folk kan rejse sig selv blandt os, og derfor må vi bede og være bevidste om dette, så at ingen af os falder for en sådan fristelse. Under ingen omstændigheder bør vi nogensinde gå imod evangeliet. Vi må aldrig vende os bort fra evangeliet om vandet og Ånden med ikke-troende hjerter. De, som vender sig imod det, vil gå til grunde i denne verden og den næste.

Tiden, hvor israelitterne skal tro på Jesus, er nær. Hvor vidunderligt ville det ikke være, hvis seks billioner mennesker på denne jord ville komme tilbage til Gud og modtage frelsen? De retfærdige, som tror på Guds retfærdighed, bør ikke blot kigge på den nuværende situation, men også se på Guds værk, som Han har planlagt for israelitterne og forberede deres tro til at komme ind i og leve i himlen og en ny jord. De retfærdige bør altid leve ved troen og håbe.

Jeg takker Gud, for jeg ved, at den dag, hvor israelitterne vil tro på Kristus som deres frelser, er nær.

Kom snart, Herre Jesus!