“Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag - det skal være jeres åndelige gudstjeneste,” (Rom 12:1).

Hvad er “passende tjeneste,” som oversættes til “åndelige gudstjeneste” i den Nye Internationale Version (NIV), som vi må give Gud? At give passende tjeneste til Gud betyder at tilbyde Ham vores legemer, for at vi kan udføre Hans retfærdige arbejde. Eftersom vi er blevet frelst, har vi brug for at præsentere vores legemer og være til behag for Gud til at udbrede det retfærdige evangelium. Den passende tjeneste, som vi må give Gud, er at sætte vores legemer til side i helligheden og give dem til Ham.

I kapitel 12 taler Paulus om, hvad vores åndelige tjeneste er. Det er ikke at blive tilpasset denne verden, men at blive forvandlet ved fornyelsen i vores sind, så vi kan bevise, hvad Guds gode, behagende og perfekte vilje er.

Passende tjeneste er at hengive vores legemer og hjerter til Gud. Hvordan kan de retfærdige leve et sådant liv foran Gud? Paulus siger, at vi ikke skal tilpasse os denne verden, men blive forvandlet ved fornyelsen af vores sind, og at vi skal ofre vores legemer til Guds retfærdige arbejde. At tro på Guds retfærdighed, imens vi tilbyder vores hjerter og legemer, er også en passende tjeneste for Gud.

Dette afsnit er meget vigtigt, fordi det fortæller os, at vi ikke skal tilpasse os til denne verden, og at i stedet bør vi tjene Guds arbejde og blive forvandlet ved fornyelsen af vores sind

Vi kan ikke give åndelig tilbedelse uden først at forny vores hjerter. Selv de retfærdiggjorte kan ikke give deres legemer eller hjerter til Gud, hvis de holder op med at tro på Hans retfærdighed.

Vi kan være påvirket af denne generation, eftersom det samme skete i Paulus’ generation. Fordi vi lever midt i den flydende strøm i denne syndefulde generation ville vi, hvis vi ikke havde troet på Guds retfærdighed, uundgåeligt have fulgt strømningerne i denne tid. Selv de retfærdiggjorte, som tror på Guds retfærdighed, kan ikke helt undgå at blive påvirket af den sekulære strøm, eftersom de lever deres liv sammen med verdslige mennesker. Det er derfor, at Bibelen fortæller os, at vi ikke skal tilpasse os til denne verden.

Hvordan kan de retfærdiggjorte tilbyde en passende tilbedelse, et helligt offer til Gud med deres hjerter og legemer, så længe de står frem i verden? Det er kun muligt ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, som fornyr vores sind ustandseligt. De retfærdige kan kende og følge Guds gode og fuldendte vilje, når de fornyr deres sind og blive forandret af Hans retfærdighed.

Paulus siger ikke dette på grund af uvidenhed om verdslige ting. Han giver heller ikke religiøse timer til de troende ved at sige: “Lad os være gode,” imens han forbliver uvidende om deres omstændigheder og evner. Grunden til, at Paulus opfordrer os til at forny vores hjerter til at tjene Gud, er fordi, han meget godt ved, at også de troende kan blive blæst væk af verdens gang.

Om man er født på ny eller ej, så ligner fysiske kroppe hinanden meget. Men der er en stor forskel mellem dem, som er født igen, og dem, som ikke er - og det er troen på Guds retfærdighed. Kun de retfærdige kan følge Herren ved ustandseligt at forny deres sind, mens de tror på evangeliet om vandet og Ånden.

Hvad kan da forny vores hjerter? Troen på evangeliets ord, som proklamerer vores komplette udfrielse fra synden, er det, som fornyr vores hjerter. Herren har tilgivet alle de synder, som vi har begået med vores legemer i vores svaghed og utilstrækkelighed i kødet. De retfærdiges sind kan fornys, fordi Vorherre har tilgivet al synd i verden med dåben og blodet på korset. Med andre ord er vores sind blevet fornyet, fordi vi troede på Guds retfærdighed.

Nu må vi have den rette forståelse af, hvad vi gør foran Gud. Vi må skelne mellem, hvad Hans perfekte vilje er, hvad Han ønsker af os, hvilke missioner Han har givet os, og hvad de genfødte retfærdige må gøre. Vi må forny vort sind på disse områder og tjene Ham. Guds vilje er, at vi skal tilbyde vores legemer og sind, at vi skal hengive os selv som hellige ofre til Ham. Vi kan give os selv som ofre til Ham, når vi fornyr vores sind. At forny vores sind kommer fra troen på, at Gud har fjernet alle vores synder.

Der er en forskel på dem, som er født igen, og dem, som ikke er. Kun de retfærdige kan forny deres sind ved at tro på Guds retfærdighed. Vi, de retfærdige, kan altid gøre de ting, som behager Gud i troen ved at rense og forny vores hjerter og fornægte de kødelige lyster. De retfærdige er anderledes end synderne, fordi de kan forny deres hjerter og altid tjene og gå sammen med Herren.

Der er mange berømtheder på TV. Folk i verden har travlt med at efterligne disse berømtheders stil og væremåde. Vi kan nemt få øje på tidens trend ved at se fjernsyn. Vi kan åbne verden med en fjernbetjening. Har dit liv ikke tilpasset sig denne verden?

Jeg føler, at denne verden hastigt forandrer sig. Selvom vi lige nu har pengesedler på os, varer det ikke længe, før vi går rundt med elektroniske penge og elektroniske kort. Hvis at miste disse elektroniske kort bliver en gene, vil vi blive bedt om at få trykt en stregkode i hånden eller på hånden for at gøre det hele nemmere. Jeg tror også, at der vil være mange naturkatastrofer på den tid. Lad os indstille vores hjerter på at forny vores sind og udbrede Guds evangelium, før sådanne tider kommer, så at vi, de retfærdige, ikke tilpasser os denne verden.

Hvert eneste vågent øjeblik tænker jeg på at tjene Gud. Jeg ønsker flittigt at udbrede evangeliet, som indeholder Hans retfærdighed, nu, eftersom det ikke vil være muligt at udbrede Hans ord, når tiden kommer, hvor vi får stregkoder i hånden eller på panden. Jeg arbejder utrætteligt for at følge Guds vilje. Måske vil jeg først være i stand til at hvile den dag, jeg ikke længere kan arbejde. Jeg giver måske endda alle mine ejendele til de trængende, når det øjeblik kommer.

Men lige nu kan jeg kun følge Guds vilje, væk fra og ikke tilpasset verden. Mange af de retfærdige i Rom, som blev frelst ved evangeliet prædiket af Paulus, blev med tiden tilpasset verden og gled bort fra Herren. Vi må passe på ikke at følge i deres fodspor.

Paulus skrev dette afsnit i bekymring, fordi de troende i Rom var ved at tilpasse sig til verden. “Jeres legemer tilpasses denne verden, men der er en værdifuld ting, I kan gøre. Forny jeres sind. Har Herren ikke udfriet alle jeres synder? Husk Guds retfærdige evangelium og tænk på, hvad der behager Ham. Forny jeres sind og gør hele og acceptable gerninger ved at tænke åndeligt, ikke kødeligt.” Dette er, hvad Paulus rådede de troende i Rom, såvel som os i dag.

Selvom vi foregiver udadtil ikke at tilpasse os til denne verden, så tilpasser vi os rent faktisk. På trods af dette kan vi stadig tjene Herren ved at forny vores sind. Selvom vi i vores svaghed finder det svært ikke at tilpasse os til verden, så tror vi stadig på, at Herren har fjernet alle vores synder ved Guds retfærdighed. Det er grunden til, at vi altid kan tjene Guds retfærdige arbejde med vores tro på Hans retfærdighed. Vi kan helt og aldeles følge Guds gode og perfekte vilje ved at tro på Ham.

Vi må forny vort sind hvert øjeblik. Fordi de retfærdige, som er døde for denne verden, er renere end de verdslige folk, har de større risiko for at nedværdige sig til forkerte tanker, sind og kroppe end verdslige mennesker. Det er derfor, at vi altid må bevogte vores hjerter med vores tro på Guds retfærdighed.

Eftersom Kristus har fjernet alle vores synder, behøver vi kun at stå fast i troen og forsikre os selv om det faktum, at vores tro har gjort os perfekte. Tror du, at Vorherre har fjernet alle dine synder ved Guds retfærdighed? Hvis du gør, så kan du udføre Vorherres gerninger i troen på trods af alt det uretfærdige i din fortid, eftersom Herren har fjernet dommen og forbandelsen over alle dine synder.

Vi må forny vores sind ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det er meget vigtigt. Vi vil alle til sidst forlade kirken og dø, hvis vi ikke fornyr vores sind ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden i denne sidste æra.

At leve et liv i konstant fornyelse er som at køre på cykel op ad bakke. Ikke at forny éns sind er som at stoppe midt på bakken og ikke træde i pedalerne. Hvis du ikke træder i pedalerne, så vil du ikke bare stoppe, men du vil til sidst også glide tilbage og forulykke for foden af bakken.

Det samme princip passer på vores tro på Guds retfærdighed. Vi kører op ad bakke på cykel. Det er vanskeligt at nå toppen blot ved vores styrke og vilje. Vi har brug for at holde fast ved Guds retfærdighed, eftersom vi stadig lever i kødet. Ikke et øjeblik går uden kødelige tanker.

Vores vilje i kødet har det med at give op lidt for let, når vi løber tør for styrke. “Jeg kan ikke gøre dette. Jeg kan ikke vænne mig til dette. Min viljestyrke er så svag, men den broders vilje er bare så stærk. Jeg har ikke styrken, men den søster har stor styrke. Jeg er så svag sammenlignet med disse brødre og søstre. De virker til at passende kunne tjene Gud, men jeg gør ikke.” Enhver, som ikke tror og holder fast ved Guds retfærdighed, vil til sidst stoppe med at træde i pedalerne og forulykke for foden af bakken.

Passer dette blot på en håndfuld mennesker? Selvfølgelig ikke. Dette passer på alle. En veltrænet cyklist kan let køre op ad bakke, men en svag person ville have det hårdt. Men problemet for den retfærdige ligger ikke i den fysiske styrke - men i at holde fast ved deres tro på evangeliet om vandet og Ånden. Det er umuligt at nå den åndelige top blot ved fysisk styrke. At være fysisk svag eller stærk har intet at gøre med dette.

Husk, at ingen kan leve et liv i troen blot fordi, at han/hun har en stærk viljestyrke. Du må ikke sammenligne dig selv med andre og tabe modet. Hold kun fast ved Guds retfærdighed. Herren vil hjælpe os igennem, hvis vi ustandseligt fornyr vores sind med troen på Guds retfærdighed. Frelsens evangelium, som vi modtog , vil blive plantet i vores hjerter, og Herren vil holde fast på os, hvis vi dagligt undersøger vores hjerter. Vi må rense vores beskidte sind ved at tro på Guds retfærdighed og ved at gøre Herrens arbejde.

Jeg takker Vorherre for Hans nåde, som har tilladt os at tjene Ham ved at forny vores sind. Ved at forny vores sind har vor Gud tilladt os altid at løbe foran Ham med vores tro.

Paulus siger i Romerbrevet 7:18, “Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke.” Paulus vidste meget godt, at der intet godt boede i hans kød. At intet godt hviler i kødet er reglen.

Paulus anerkendte, at intet godt hvilede i hans kød. Han vidste, at ligegyldigt hvor meget han elskede loven, og hvor hårdt han forsøgte at efterleve den, så kunne han bare ikke gøre det. Hjertet ønsker at forny sig selv for at følge Herren, men kødet ønsker konstant at træde tilbage fra den åndelig slagmark.

Det er derfor, at Paulus i Romerbrevet 7:21-24 klagede: “Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer. Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?”

Hvordan definerede Paulus sin krop? Han definerede den som “dødsens legeme.” Hvad med din krop? Er den ikke også dødens krop? Selvfølgelig er den det! Kroppen selv er en dødens krop. Den ønsker kun at begå synd og at gå, hvorhen synden er. “Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme?” Og det er derfor, at Paulus sagde: “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov” (Rom 7:25).

Paulus understreger, at der findes to slags love. Den første er kødets lov. Den søger kun at følge kødets lyster og hviler i kødets tanker, som er det totalt modsatte af, hvad Gud ønsker.

Den anden er livets Ånds lov. Åndens lov ønsker at føre os til den rigtige vej, som Gud ønsker, at vi skal følge. Åndens lov ønsker det modsatte af kødets lov. Vi kristne er fanget midt imellem de to og forsøger at beslutte, hvilken vej vi skal gå.

Nogle gange fortsætter vi med at følge det, som vores kød ønsker, men når vi fornyr vores sind, følger vi Guds arbejde, som Ånden ønsker det. Grunden til, at vi gør dette - det vil sige ofrer vores legemer til Gud og så med det samme gør det, kødet ønsker - er, at vi alle er i kødet. Derfor må vi forny vores sind ved Helligånden.

Selvom vi er frelste, tilpasser vi os denne verden så let, fordi vi er kødelige. Fordi alle andre i denne verden lever deres liv i pagt med verden, bliver vi let påvirket af dem. Der er kun én vej, ved hvilken vi kan følge Gud, og det er ved at forny vores sind. Vi kan leve ved altid at forny vores sind i troen. Sådan kan vi altid følge Vorherre, indtil Han kommer igen.

Hvis vi kun ser på kødet, er der ingen af os, som kan følge Herrens retfærdige arbejde, og vi er alle dømt til ødelæggelse. Men vi kan følge Herren ved at forny vores sind og ved at holde fast ved Hans retfærdighed af hele vores hjerte. Vi må forny vores sind og følge Ham. Det er derfor, at Paulus i Romerbrevet 8:2 sagde: “For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov.”

Hvad loven ikke kunne gøre, fordi den var svag på grund af kødet, gjorde Kristus ved Guds retfærdighed. Som Romerbrevet 8:3 fastslår: “Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud; Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet.”

Gud sendte Sin enbårne søn Jesus Kristus til denne verden og fordømte vores synder i Hans kød. At “Han fordømte dermed synden i kødet” betyder, at alle vores synder blev taget væk, og at vi således blev syndfrie. Vi blev udfriet fra vores synder ved at tro på Guds retfærdighed. For at opfylde kravene om lovens retfærdighed sendte Gud Sin søn for at fjerne alle vores synder gennem Hans dåb og Hans blod på korset og for at frelse os fra al synd i verden.

Efter at have modtaget denne frelse opstår der to slags mennesker: de, som lever ifølge kødet og som kun tænker på kødets lyster, og dem, som lever ifølge Ånden og kun tænker på Åndens gerninger. Du må forstå, at kødets tanker fører dig til døden, mens Åndens tanker fører dig til liv og fred. Kødelige tanker er fjendtlige mod Gud.

Vi underordner os ikke Guds lov, og vi kan heller aldrig gøre det (Rom 8:7). Selv de genfødte retfærdige vil falde for kødets tanker, hvis de ikke fornyr deres sind. Hvis vi ikke tror på, at Gud har fjernet alle vores synder, og således ikke fornyr vores sind, så kan vi let falde for kødets lyster og ikke følge Herren. Det er derfor, at vi altid må forny vores sind.

Paulus sagde, at vi, de genfødte retfærdige, kan enten falde for kødet ved at følge kødets lyster eller følge Åndens tanker ved at forny vores sind. Vi svinger mellem de to. Men Paulus sagde alligevel: “Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til” (Rom 8:9).

Vi er Guds åndelige folk. Vi er med andre ord Hans folk. Selvom vi følger verdens lyster og tilpasser os dem i vores svaghed, så er vi stadig de genfødte. Vi falder for kødet, når vi tænker på kødets lyster, men fordi Helligånden hviler i os, er vi Kristi folk. Sagt på en anden måde er vi blevet de retfærdige, Guds folk.

Paulus sagde: “Vores kroppe er døde ved Kristus.” Og han tilføjede: “Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men Ånden har liv på grund af retfærdighed” (Rom 8:10). Vores åndelige tanker må vækkes. Vi er stadig svage, og vores legemer vil let komme på afveje, indtil vi dør. Men vores sind og tanker må altid fornys ved at tro på Guds retfærdighed.

Lad os altid koncentrere os om Guds retfærdighed, når som helst vi erkender behovet for synd inden i os. Da kan vi vide, at Guds retfærdighed har fjernet alle vores synder. Se på Guds retfærdighed og tro. Tak Ham, fordi Han har fjernet alle dine synder og tænk på Guds gerninger. Tænk på, hvad der er Guds vilje - hvad der er perfekt og behager Ham. Så vil dit sind altid blive fornyet.

Vi må forny vores sind ved troen og tænke på de ting, som behager Gud. Det er sådan, at de retfærdige bør leve. Kun ved at gøre dette kan vi følge Herren, indtil Han vender tilbage. Jeg ved, at vi alle er trætte af vores daglige liv. Det er hårdt at arbejde, og det er hårdt at komme i kirken. Alle støder på vanskeligheder. Nogle gange misunder jeg endda Jesus, da Han ved Sin død råbte: “Det er fuldbragt.” Jeg er sikker på, at også vi vil være i stand til at sige: “Det er fuldbragt” og blive fri for alle disse trængsler.

Vorherres genkomst er nær. Indtil da lad os da forny vores sind uden at tilpasse os til denne verden. For at følge Herren må vi med vores hjerter holde fast ved Guds retfærdighed, og vores sind må konstant fornys. Det er sådan, at vi kan følge Herren, indtil Han vender tilbage. Tiden er nær.

For nylig læste jeg i en avis, at the antarktiske ozonhul er tre gange større end hele USA. Jeg læste også en anden artikel om et initiativ om missilforsvar. Dette system sigter på at skyde alle ballistiske missiler ned i luften, og forudgående tests har været positive. Betydningen af disse udviklinger er klar: miljøet vil i stigende grad blive ødelagt og militærmagtens ødelæggende evne forøges ustandseligt.

Hvis et land forøger sin militære magt, vil dets rivaler så ikke også forøge deres militære styrke for at matche forøgelsen? Alle nationerne i verden vil ikke bare passivt se til, mens et andet lands magt vokser. Hvad ville der ske, hvis der udbrød krig blandt disse stormagter?

Når nogle lande forsøger at udvikle atomvåben, så forsøger stormagterne af alle kræfter at forhindre dem i anskaffe atomvåben. Men lad os sige, at disse præventive anstrengelser slog fejl, og at det omtalte land var i stand til at anskaffe masseødelæggelsesvåben og truede med at bruge dem. Så ville resten af verden helt sikkert forsøge at udvikle nye våben for at hamle op med situationen.

Sådanne nye våben vil ødelægge verden med kræfter, som er meget stærkere end atomvåben. Krig udkæmpes ikke længere med geværer som førhen. At dræbe mennesker vil intet betyde: hele byer eller lande vil blive udryddet på et enkelt øjeblik. Atomkrig vil ikke ske lokalt, men vil udvikle sig til en verdenskrig. Allerede ødelagt af en sådan krig vil endnu større ødelæggelser vente verden i form af naturkatastrofer. Ozonlaget vil ødelægges meget hurtigere, og tidevand og storme vil ske ustandseligt på grund af skovrydning. Så vil Antikrist dukke op med stor magt og erobrere denne verden.

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

Du siger måske, at jeg fremstiller dette scenario i dets ekstremitet, men den menneskelige natur er grundlæggende ond. Nationer etablerer hære og udvikler nye våben, som aldrig kan bruges til gode formål. Atomvåben kan kun måle sig med den samme type masseødelæggelsesvåben. Lande vil angribe hinanden, for at de selv kan overleve. Andre lande vil forsøge at stå mål med ethvert land, som forsøger at opnå dominans over verden. Ligegyldigt hvad hensigterne er, så kan atomvåben og militært udstyr kun anvendes til onde formål.

For længe siden fortalte Paulus de troende i Rom, at de ikke skulle tilpasse sig til verden, men følge Herren ved at forny deres hjerter. Dette er et meget passende afsnit for os, som lever i denne tid. I disse sidste dage må vi finde ud af, hvad Guds perfekte og gode vilje er, og vi må følge Herren med vores tro.

Selvom vi har mange svagheder, er Vorherre den almægtige Gud. Den almægtige hviler i os som Helligånden. Selvom vores fysiske kroppe måske er svage, så er Helligånden inden i os meget stærk. Denne Helligånd fornyr vores sind med troen på ordet, så at vi kan være i stand til at følge Herren.

Lad os alle være afhængige af Helligåndens magt, lad os forny vores sind og tjene Herren. Hvis Herren vender tilbage til os, mens vi tjener Ham, så lad os gå med Ham. Indtil den dag Kristus vender tilbage, vil vi leve for at udbrede Guds retfærdighed. Forny dit sind ved at tro på Guds retfærdighed.