I Romerbrevet 14:1 står der: “Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans gerninger.”

Paulus advarede helgenerne i Rom imod at dømme eller kritisere hinandens tro. På den tid kritiserede de ofte hinandens tro, fordi der både var dem, som var trofaste, og dem der ikke var så trofaste i kirken i Rom. Hvis dette sker for dig, må du respektere de andres tro og høre op med alle kritiske diskussioner imod Guds tjenere. Det er op til Gud, ikke til os, at opdrage og rejse Sine tjenere.

Selv i Guds kirke er der mange problemer iblandt de troende. Hvis vi kigger på deres tro, så kan vi finde alle mulige former for tro. Nogle var endda bundet til loven før deres udfrielse, og derfor vil de stadig bære rundt på rester af deres gamle tro på loven.

Nogle kristne lægger stor vægt på madvaner. For eksempel må sådanne mennesker ikke spise svinekød. Andre tror måske, at de under alle omstændigheder må overholde sabbatten. Men vi må løse disse forskelle i vores tro på Guds retfærdighed og ikke kritisere hinanden over petitesser. Det er kernen i det, som Paulus talte om.

I kapitel 14 belærer Paulus om, at vi ikke skal kritisere vores trosfællers svaghed, hvis de har troen på Guds retfærdighed. Hvorfor ikke? Fordi selvom de er svage, tror de også på Guds retfærdighed.

Bibelen betragter dem, som er blevet frelst fra deres synder ved at tro på Guds retfærdighed, som de værdifulde Guds folk. Imens de måske virker utilstrækkelige i andre folks øjne, har Gud ikke desto mindre beordret os til ikke at kritisere andres tro. Det er derfor, at selvom de er svage i kødet, så er de alligevel blevet Guds børn ved troen.

Vers 2-3 siger: “Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grøntsager. Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke fordømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham.”

Der kan godt være forskellighed blandt Guds tjenere i troen på Hans retfærdighed og i Hans følge. Troen på frelsen er den samme, men mængden af tro på Hans ord er forskellig.

Hvis nogen fulgte loven, før han/hun blev født på ny ved troen på evangeliet om Guds retfærdighed, ville han/hun have brug for tid til at afvikle hans/hendes egen retfærdighed ved fuldt og helt at tro på Guds retfærdighed. Disse mennesker har en tendens til at lægge stor vægt på afholdelsen af sabbatten, men du skal ikke kritisere dem, fordi også de tror på Guds retfærdighed.

Gud finder behag hos dem, som kender og tror på Hans retfærdighed. Han har taget dem til Sig som Sit folk. Derfor bør de, som virkelig tror på Guds retfærdighed, gøre alt, hvad de kan for at nære deres medsøstre og brødre i troen med Guds retfærdighed i stedet for at kritisere deres svaghed i troen.

Vers 4 siger: “Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe.”

Vi må anerkende Guds tjenere, som Gud har anerkendt, og også deres tro. Kritiserer du og dømmer du Guds tjenere, mens du lever dit kristne liv? Så vil Gud irettesætte din tro endnu mere. Hvis du dømmer dem, hvis tro Gud har anerkendt, blot fordi, at du ikke kan lide dem, så klatrer du selv op på dommens sæde ved siden af Gud og dømmer Hans tjenere. Dette er ikke rigtigt. I stedet bør du taknemmeligt modtage selv de Guds tjenere, som du ikke kan lide, og adlyde deres råd, imens du løfter Guds retfærdighed op.

Gud må anerkende vores tro. Vi bør have den sande tro, som fører til Guds ros og belønning. Fordi Gud har tilladt os at hengive vores liv til Jesus Kristus, takker vi Ham for Hans retfærdighed. Vi må anerkende dem, som Gud anerkender, og misbillige dem, som Gud misbilliger. Jeg håber, at du vil ære Gud ved at tro på Hans retfærdighed i stedet for at løfte din egen retfærdighed op. Jeg håber, at Gud vil anerkende din tro. Så vil du blive løftet op på grund af din tro på Hans retfærdighed.

“En regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak” (Rom 14:5-6).

Blandt jøderne var der dem, som blev frelst ved at tro på Kristus, evangeliet om vandet og Åndens Herre. Mange af dem var stadig bundet af loven, selvom de troede på Jesus. Men de var allerede Guds retfærdigheds tjenere, fordi hvad de end gjorde for at overholde loven, gjorde de for at udbrede Guds retfærdighed.

Det er derfor, at Paulus sagde: “For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selvom jeg ikke er under loven. For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selvom jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov” (1 Kor 9:20-21).

Vi må hverken ignorere eller afvise troen hos dem, som tror på Guds retfærdighed. Hvis de tror på Guds retfærdighed og tjener Ham, så må vi anerkende dem som Guds tjenere.

I vers 7-9 står der: “For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende.”

Vi lever med Kristus og dør med Ham, fordi vi er blevet frelst fra vores synder og har modtaget nye liv ved at tro på Guds retfærdighed åbenbaret i evangeliet. Alle de gamle ting er forsvundet med Kristus, og vi er blevet nye skabninger. Virkelig at tro på Guds retfærdighed betyder at kende og tro på sandheden, at du tilhører Kristus. Således har de, som tror på Guds retfærdighed, ikke mere at gøre med denne verden og er i stedet blevet Guds tjenere.

Hvis du bliver Guds tjener, vil du løfte Ham højt op, elske Ham, leve for Hans ære og være taknemmelig mod Ham, for at Han har tilladt dig at leve dit liv på denne måde.

Tilhører du virkelig Kristus? De, som tror på evangeliet om vandet og Ånden, er blevet korsfæstet med Kristus og er kommet tilbage til livet sammen med Ham. Om vi lever eller dør, tilhører vi Kristus ved Guds retfærdighed. herren er blevet de frelstes Herre.

Som der står skrevet i vers 10-12: “Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, for der står skrevet: Så sandt jeg lever, siger Herren: For mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende Gud. Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.”

Fordi Kristus vor Gud lever, vil vi en dag knæle foran Ham og bekende alt. Vi må derfor ikke sidde på dommedagsstolen og dømme vores brødre og søstre, men stå foran Gud i ydmyghed. Det er vigtigere at leve for Guds vilje end at dømme og fordømme andre i Hans kirke. Hvis vi dømmer og fordømmer vores brødre og søstres svagheder, så vil vi blive dømt for vores egne svagheder foran Gud. Det er derfor, at vi må erkende, hvor godt det er at leve for Guds vilje sammen i Hans kirke.

Sand tro opbygger de troende og stræber efter Guds retfærdighed. Husk på, at en falsk tro vil forlade Guds retfærdighed og kun opbygge éns egen retfærdighed. Hvad med dig? Søger du Guds retfærdighed med troen? Eller søger du dit eget legemes retfærdighed?

Vers 13-14: “Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent.”

Fordi der er forskel på mængden af tro blandt dem, som tror på Guds retfærdighed, må vi arbejde for at opbygge hinandens tro ved at opbygge hinanden. Dette bringer vækst til de troende i Guds retfærdighed. Hvis vi virkelig lever for Gud og Hans retfærdighed, er vi alle Hans folk.

Hvis du er en kristen, som tror på Guds retfærdighed, så kan du gøre alt med din tro på Guds ord. Hvis du ikke kan det, er det fordi, at du søger din egen retfærdighed i stedet for Guds retfærdighed. At stræbe efter éns egen retfærdighed i Guds retfærdighed er som at stræbe efter verden og nære den forkerte tro.

De, som søger deres egen retfærdighed, selvom de er blevet frelst ved at tro på Guds retfærdighed, lever som Guds fjender. Gud vil have dem, som er frelst ved at tro på Hans retfærdighed, til at blive ved med at følge denne retfærdighed gennem hele livet.

Vers 15-18 siger: “For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker.”

De, som er blevet frelst ved at tro på Guds retfærdighed og lever for at udbrede evangeliet, foragter ikke Hans folk på grund af mad. Nogle gange tager vi mad med for at dele det og have fællesskabet i kærlighed. Men Paulus advarer os imod at ekskludere de fattige brødre og søstre og kun dele blandt de velstående, fordi det kunne få vores brødre og søstre til at snuble.

De velsignelser, som Gud har begavet dem med, som tror på Hans retfærdighed, tillader os at følge Guds retfærdighed. Evangeliet om vandet og Ånden har givet os fred i vores sind og gjort os i stand til at tjene Herren sammen, til at dele hinandens glæde, som Han har givet os. De, som er rige, bør derfor indse, at al deres rigdom stammer fra Gud, og de skal dele rigdommen med andre for at tjene evangeliet og følge Guds retfærdighed sammen. Gud finder behag ved og elsker dem, som lever sådanne liv.

Vers 19-21 siger: “Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den fælles opbyggelse. Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af.”

For længe siden i fortidige byer som Rom eller Korinth solgte folk mad, som engang var blevet tilbudt som offer til afguderne. Nogle af de troende i Guds retfærdighed plejede at købe dette kød og spiste det. Så var der nogle brødre i troen, som var svage i troen på Guds kirke, som mente, at det at spise dette kød var syndigt. Det er derfor, at Paulus sagde: “Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad” (vers 20).

Det samme gjaldt for vin. Der var nogle troende, som ikke bekymrede sig om det at drikke. Men Paulus rådgav dem og sagde, at hvis en sådan opførsel kunne gøre nogle brødre i troen svage, så ville det være godt for dem at stoppe med at fornærme deres brødre i troen med deres drikkeri. Dette sker også blandt os. Derfor må vi leve vores kristne liv på en måde, som opbygger andre, og vi må søge Guds retfærdighed. Problemer kan opstå i dag omkring mad brugt som offergaver til forfædrene, og det er bedre ikke at spise den slags mad på grund af dem, som er svage i troen.

Vers 22-23 siger: “Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd.”

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

De, som tror på Guds retfærdighed, er dem, som har den korrekte tro. Tro på Guds retfærdighed er den Gudgivne tro, som renser alle vores synder bort. Kristne må derfor tro på Guds retfærdighed og have overbevisningen om troen på Hans retfærdighed.

De hellige skrifter fortæller os, at det at følge Gud uden at tro på Hans retfærdighed er en synd. Alt, hvad man gør uden tro, er en synd. At vide, at noget er sket uden tro på Guds retfærdighed, er en synd, og vi må have mere tro på Hans retfærdighed.

Bibelen siger: “Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt.” Alt er rent, hvis du spiser det med troen på Guds retfærdighed, fordi Gud skabte alle planter og dyr.

Vi må forstå, hvor vigtigt det er for os at kende og tro på Guds retfærdighed. Vi må også opbygge vores genfødte brødre og søstre i troen og respektere deres tro.