“Vi, som er stærke, skylder at bære de svages svagheder og ikke tænke på os selv. Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse” (Rom 15:1-2).

De, som tror på Guds retfærdighed, må ikke søge deres egen retfærdighed, eftersom Jesus Kristus heller ikke søgte Sin. De retfærdige lever for Guds rige og udbreder evangeliet til andres gode. Paulus sagde, at de stærke bør bære de svages svagheder i stedet for at behage dem selv.

De troende i Guds retfærdighed må udbrede evangeliet, så de kan rense andres synd bort med dåben og Jesu Kristi blod. Det er grunden til, at Gud hader dem, som er dovne og ikke udbreder evangeliet for at frelse syndere. Vi må derfor ikke søge vores egen retfærdighed, men udbrede Guds retfærdighed til andre. Vi må levere evangeliet om vandet og Ånden, så at syndere kan blive frelst gennem troen. Vi må også opbygge andre.

Vers 20 siger: “Blot har jeg sat en ære i kun at forkynde evangeliet dér, hvor Kristi navn ikke tidligere har lydt, for ikke at bygge, hvor andre har lagt grunden.”

Der var noget besynderligt i evangeliet, som Paulus prædikede. Det var, at han kun stræbte efter at udbrede evangeliet om vandet og Ånden. Troende i Guds retfærdighed må stræbe efter at udbrede evangeliet om vandet og Ånden, ligesom Paulus gjorde. For at få dette til at ske må vi søge andres gode i stedet for vores eget. Folk, som søger det gode for andre, gør det, fordi de er blevet korsfæstet med Kristus og er genopstået med Ham. De, som tror på Jesus Kristus, er ikke døde, men i live.

“Det er også grunden til, at jeg gang på gang er blevet forhindret i at komme til jer; men nu, da jeg ikke længere har noget virkefelt under disse himmelstrøg og i flere år har længtes efter at besøge jer, vil jeg gøre det, når jeg rejser til Spanien. Jeg håber nemlig at få jer at se på gennemrejse og blive hjulpet videre derhen af jer, når jeg først i nogen måde har fået stillet min længsel efter jer. Men nu rejser jeg til Jerusalem med hjælp til de hellige. Makedonien og Akaja har nemlig besluttet, at de vil samle ind til en fællesgave til de fattige blandt de hellige i Jerusalem. De har besluttet det, og de står også i gæld til dem; for når de som hedninger har fået del i deres åndelige goder, skylder de også at hjælpe med materielle goder. Når jeg så har fuldført det og sikret dem med denne høst, vil jeg rejse til Spanien og besøge jer på vejen. Og jeg ved, at når jeg kommer, vil jeg komme med Kristi velsignelse i hele dens fylde” (Rom 15:22-29).

Mens Paulus var på vej til kirken i Jerusalem for at tjene dens kristne, overbragte han bidragene fra Makedonien og Akaja til dem. Paulus tilføjede, at hvis hedningerne havde fået del i de åndelige gaver, var det også deres pligt at hjælpe dem med materielle ting. Helgenerne i kirken i Jerusalem befandt sig midt i en forfølgelse på den tid, og de kunne ikke gøre dem selv fri af materielle ufuldkommenheder. Jerusalem kirken, som undergik alvorlige forfølgelser for deres tro på Jesus Kristus, blev støttet af deres hedenske brødre og søstre.

I nutiden som i fortiden er det blevet en tradition for Guds kirker at dele deres rigdom med de trængende i stedet for selv at nyde godt af den. Især de åndeligt opfyldte troende kan ikke blot leve for dem selv. Hvorfor? Fordi Helligånden hviler i dem. De er de genfødte, som bliver ført af Helligånden, som hviler i dem.

Det er vidunderligt, at de ikke-jødiske kirker støttede og grundlagde kirken i Jerusalem. Dette var Helligåndens fortjeneste. Helligånden støttede Jerusalem kirken for evangeliet om vandet og Ånden, ikke for nogle enkelte personer, og gav den også materiel hjælp. På den tid i Israel blev mange slået, smidt i fængsel, ja endda dræbt for deres tro på Kristus som deres frelser.

I TV dokumentarprogrammer kan vi ofte se, hvad der er tilbage af martyrerne i katakomberne og deres gemmesteder i bjergene. Dette var, hvad Jerusalem kirken måtte gå igennem på den tid. Også vi må give en hjælpende hånd til Guds kirker, når de støder på vanskeligheder.

Vi anser måske ikke den gensidige hjælp, som de tidlige kirker gav hinanden, for noget særligt, men det var en tid, hvor de troende måtte leve i skjul og flygte for forfølgelse. Kun Helligånden kunne under disse omstændigheder gøre det muligt at dele goderne. Fordi Jerusalem kirken var forfulgt, var det naturligt for andre kirker at hjælpe den. Fordi dette var Helligåndens arbejde, var det passende og smukt.

Du, som tror på Guds retfærdighed, bør tage del i sådanne gerninger. Medlemskirkerne i The New Life Mission rejser kapital og bruger midlerne til at udbrede evangeliet til hele verden. Alle har en eller anden form for finansiel krise at slås med, men de er stadig ivrige efter at udbrede evangeliet for at frelse sjæle.

Paulus arbejdede som teltmager for at prædike evangeliet om vandet og Ånden. Når der var nogen, som kunne tage sig af den kirke, som han havde grundlagt, lagde han ansvaret for kirken over på denne person og tog videre til en andel landsdel for at prædike evangeliet - hele tiden tjente han til livets ophold ved sit arbejde som teltmager.

Ligesom du ikke lever kun for dig selv, så lever vores præster heller ikke kun for dem selv. Dem, som Helligånden hviler i, hengiver sig selv til Guds arbejde - og det vil sige at frelse fortabte sjæle fra alle deres synder. Både præsterne og de menige medlemmer i vores mission tjener evangeliet gennem at være “teltmagere” på den måde, at de har deres egne jobs for at opretholde deres eget liv, og på samme tid bidrager de til udbredelsen af evangeliet, både økonomisk og ved frivilligt arbejde.

På denne måde kan vi finde mange ligheder mellem Paulus’ menighed og den i Guds kirke i dag. Vi har den samme tankegang og lever liv, som behager Helligånden. Hvad tænker vi på, når det er hundekoldt? Vi tænker helt sikkert på vores brødre og søstre i troen og Guds tjenere, og om de lider under kulden. Vi, de genfødte kristne, har omsorg for og passer på hinanden. Alle de retfærdige i Bibelen havde brug for hinanden og tjente Guds retfærdighed sammen. Dette liv i troen er de retfærdiges virkelige liv.

Vi har levet med en sådan tankegang. Da vi først begyndte at prædike evangeliet om vandet og Ånden, var vi nødt til at starte fra bunden, for vi havde ingenting. Vi var så hårdt spændt for økonomisk, at vi ofte havde svært ved at finde nogle få hundrede dollars til at betale husleje og regningerne for kirkebyggeriet. Men vi blev ved med at hengive os selv til vores litterære menighed over hele landet.

Når vi stod overfor økonomiske vanskeligheder, var det Gud, som løste dem for os og tillod os at se frugterne af vores menighed. Fordi Helligånden hviler i vores hjerter, er vores ønske om at udbrede evangeliet så stærkt i vores hjerter, at vi vil gøre det, uanset hvilke vanskeligheder vi støder på fremover. Vi ønsker at dele Guds kærlighed med alle de fortabte sjæle ved at prædike evangeliet om vandet og Ånden, ligesom Guds kirker og de retfærdige, som der står skrevet om i Bibelen, gjorde det.

Vi kan se, at de genfødte kristne i den tidlige kirke passede på hinanden, og at også vi gør dette. Dette er ikke muligt uden Helligåndens vejledning. Helligånden har udbredt Guds retfærdighed over hele jorden gennem de genfødtes hengivenhed, og Han vil fortsætte med at gøre dette.

Folk siger, at vi nu lever i de sidste tider, hvor alle vanskelighederne, som der blev profeteret om i Bibelen, vil blive opfyldt.

Katastrofer og ødelæggelser vil omkranse alt i de sidste dage. Som troende må vi stå endnu mere fast i vores tro på Guds retfærdighed og prædike evangeliet om vandet og Ånden endnu mere flittigt. Dem, som tror på Guds retfærdighed, må have hjertet til at passe på og elske hinanden i denne sidste tid. Vores egne hjerter er måske blevet hårde, som hjerterne i verden forhærdes, men vi kan overkomme denne verden til slut, fordi vi har Helligånden inden i os. Ligegyldigt hvad omstændighederne er, så har vi brug for at passe på Guds kirker og sjælene. Vi må passe på dem, som har brug for vores hjælp, elske dem, tænke på vores søstre og brødre i troen og udbrede evangeliet til enden er her.

Vi må hengive os selv til andres frelse snarere end at søge vores egen retfærdighed. der er stadig så mange sjæle over hele jorden, som ikke har hørt evangeliet om vandet og Ånden. Folk i mange lande har aldrig hørt evangeliet om vandet og Ånden og har aldrig haft en chance for at opnå Guds retfærdighed. Vi må indstille vores tanker som soldaterne, som kæmper for at vinde de fortabte sjæle og nationerne, med evangeliet om vandet og Ånden. Denne mission kommer ikke fra tvang, som om vi ved magt blev tvunget, men den opstår naturligt i hjerterne hos dem, hvor Helligånden hviler.

Den store opgave at udbrede evangeliet om vandet og Ånden til alle verdens hjørner er aktiv i vores hjerter i dag. Hvad jeg ønsker at fortælle dig er, at jo mere vanskelig denne verden bliver, jo mere hælder Gud Sin Helligånd ud over os. Vi udbreder evangeliet gennem vores trykte og elektroniske bøger, som tilbydes til dem, som tørster efter sandheden, ganske gratis. Vi vil vedholdende udføre vores menighed verden over gennem internettet.

Selvom vi ikke er rigere end amerikanerne eller europæerne, kan vi stadig give dem evangeliet, som indeholder Guds retfærdighed. Vi har samme tankegang som Peter, som sagde: “Sølv eller guld har jeg ikke, men jeg giver dig, hvad jeg har: I Jesu Kristi, nazaræerens, navn, stå op og gå!” (ApG 3:6).

Vi kan gratis give dem evangeliet, som har opfyldt Guds retfærdighed, som de ikke har kendt. Selvom vi ikke har det bedre end alle andre målt med verdens vægte, så er vi Guds tjenere, som kan give evangeliet om vandet og Ånden, som indeholder Guds retfærdighed. Dem, som er stødt på dette evangelium igennem vores menighed, og som kommer til at kende og tro på dette evangelium, vil blive velsignet.

Dette er Internettets æra, og med det har Gud givet os en vej til at åbne hele verden. Vi har set, hvor taknemmelige og glade folk blev, når vi gav dem evangeliet, som har opfyldt Guds retfærdighed. Jo mørkere denne verden bliver, jo mere taknemmelige og magtfulde bliver vi, når vi prædiker evangeliet om Guds retfærdighed til de fortabte. Ville verden ende således eller ville Gud give os en chance mere for at udbrede Hans evangelium? Det er, hvad vi bør tænke på og bede om. Alt vil blive opfyldt fuldkomment af Helligånden.

Jeg plejede også at være selvisk og bekymrede mig kun om mit eget legeme, før jeg blev født på ny. Ikke blot jeg, men vi alle, var sådan. Dem, som lever kun for kødets lyster, hævder måske, at de har kærlighed, men i virkeligheden kan de ikke elske andre. Det er forskellen mellem dem, som har Helligånden, og dem, som ikke har Helligånden. Syndere kan kun leve for dem selv, men dem, som har Helligånden har magten til at leve for andre og lever rent faktisk for andre. Den treenige Gud giver Sine troende styrken til at leve for andre sjæle. Fordi Gud hviler i deres hjerter og fører dem videre, kan de gøre Hans retfærdige arbejde.

Ligegyldigt, hvor mange kirker der er i verden, så er de næsten alle sammen nu blevet sekulære projekter. De sparer ingen penge på at bygge ekstravagante kirker, og de har kæmpestore budgetter på millioner af dollars, og alligevel er det kun en lillebitte del af deres rigdom, som gives bort til velgørenhedsarbejde. De er blevet besatte af at skrabe mere rigdom ind fra denne verden og kaster deres oprindelige mission bort, nemlig at frelse sjæle fra synd, og de betragter missionen som sekundær og uvigtig. De kan ikke være en del af Guds kirke, for Hans kirke søger ikke efter dens egne interesser over Guds interesser.

Guds sande kirke bruger dens ressourcer til at frelse fortabte sjæle ved gennemsigtighed og ærlighed. Som Bibelen siger: “Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed” (Matt 5:7). Gud har givet os hjertet til at passe på sjælene i denne verden og lede dem til frelsen, og Han har gjort alt dette muligt. Evangeliet om vandet og Ånden er nu blevet sat sammen i publikationer, som er blevet oversat til næsten 40 sprog og over 60 titler, hver af dem bevidner Guds retfærdighed for dem, som ser deres åndelige død i øjnene.

Hvor glad Gud ville være, hvis vi bad mere ihærdigt og udbredte evangeliet om vandet og Ånden til endnu flere syndere for at frelse dem, før denne verden opsluges af de store trængsler og kommer til dens ende? Lad os ikke tabe modet, men være trofaste til den bitre ende.

Førhen kunne de fattige overleve ved at hjælpe hinanden. Men vi er nu i en æra, hvor alle bekæmper hinanden i endeløs konkurrence, og kun de stærkeste overlever. Når som helst vi ser på denne generation, så er vi overbeviste om vores pligt til at udbrede evangeliet om vandet og Ånden til dem, som stadig ikke har hørt det. Vi har alle hjertet til at udbrede evangeliet, som vil bringe fred til dem, som er trætte og triste på grund af deres uendelige kamp i denne hårde verden. Lad os give evangeliet om vandet og Åndens åndelige velsignelse til dem. Vi kan leve for Kristus med vores tro på Guds retfærdighed, for Han har fjernet alle vores synder.

Evangeliet, som indeholder Guds retfærdighed, vil spredes tifoldigt, hundredfoldigt, tusindfoldigt og en millionfold hurtigere nu. Vi vil have så meget arbejde at lave, så lad os være trofaste. De, som har evnerne, skal give deres evner til Herren og udbrede evangeliet til hver eneste sjæl. Vi må alle arbejde for at udbrede evangeliet ifølge vores Gudgivne talenter. Vi har ingen magt, der er vores egen, men jeg tror, at hvis vi beder til Gud i overensstemmelse med den Helligånd, som vækker os, så vil Gud opfylde vores ønsker.

Kristus har givet os Sin sande kærlighed, som elsker synderne. Vi er blevet frelst fra synden i denne verden ved vores tro på Guds retfærdighed. Det er derfor, at vi må arbejde hårdere for at udbrede evangeliet, selvom det bliver endnu mere vanskeligt at leve i denne verden. Vi har en pligt til at give evangeliet til dem, som endnu ikke har hørt det.

Gud sagde: “Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba’al” (Rom 11:4). Der er stadig så mange i denne verden, som har brug for at modtage evangeliet om vandet og Ånden. Så mange sjæle, om det er præsters, teologers eller lægmænds, rejser sig op.

Vil du vide mere om Romerbrevet? Klik venligst på banneret nedenfor for at få din gratis bog om Romerbrevet.

At vi er i stand til at arbejde for evangeliet skyldes vores kærlighed til Jesus Kristus. Vi har stadig så meget arbejde, der skal gøres, og nogle gange er vi helt overvældede af det. Men vi bør være mere trofaste og udbrede evangeliet endnu mere flittigt, efterhånden som vi støder på flere og flere vanskeligheder. Dette er Kristi hjerte. Jeg beder om, at du, en retfærdig, ikke kun tænker på dig selv. Hvis du kun tænker på dig selv, så er der intet behov for tro eller bønner, for du forsøger blot at leve for dig selv og vil intet have at gøre med fortabte sjæle. Men hvis du var nødt til at tjene din løn og samtidig støtte andre sjæle, hvad ville der så ske? Du ville bede til Gud om hjælp, for du er svag.

Således vokser vores tro og vores bønner. Det er derfor, at Gud siger:

“Den ene strør ud og får stadig mere, den anden er urimeligt sparsommelig, det fører kun til mangel” (Ordsp 11:24).

At dele evangeliet om vandet og Ånden med andre er de kristnes mest retfærdige liv. Et åndeligt liv er et liv, som udbreder det sande evangelium, som fører folk til Jesus Kristus. Lad os passe på vores naboer og deres sjæle og udbrede evangeliet over hele verden. Må Guds retfærdige velsignelse altid være med dig.

Halleluja! Lad os prise Herren! Jeg takker Ham for at Han har tilladt os at gøre Sit retfærdige og gode gerninger og for at have udfriet os fra mørkets magt og ledt os til Sin Søns rige.