”Du skal lave forgården til boligen. På sydsiden, mod syd, skal omhænget til forgården være af tvundet, fint linned, 100 alen langt på den ene side. Der skal være tyve stolper med tyve fodstykker af bronze, mens stolpernes kroge og tværstænger skal være af sølv. Ligeledes skal der på nordsiden i hele længden være omhæng, 100 alen langt, med tyve stolper og tyve fodstykker af bronze, mens stolpernes kroge og tværstænger skal være af sølv. På forgårdens vestlige bredside skal der være et omhæng på 50 alen med ti stolper og ti fodstykker. Forgårdens østlige bredside, mod øst, skal være 50 alen; til den ene side skal der være et omhæng på 15 alen med tre stolper og tre fodstykker, og til den anden side et omhæng på 15 alen med tre stolper og tre fodstykker. Til forgårdens portåbning skal der være et forhæng på 20 alen af purpurblåt, purpurrødt og karminrødt stof og tvundet, fint linned i broget vævning med fire stolper og fire fodstykker. Alle forgårdens stolper hele vejen rundt skal være forbundet med tværstænger af sølv; de skal have kroge af sølv og fodstykker af bronze. Forgården skal være 100 alen lang og 50 alen bred og 5 alen høj, og omhænget skal være af tvundet, fint linned, og fodstykkerne skal være af bronze. Alle redskaber til arbejdet på boligen, alle dens pløkke og alle forgårdens pløkke skal være af bronze”.

Der er tydelige forskelle mellem de genfødte kristne, og de, som blot kalder sig kristne; de første kender og tror på, at Gud har renset alle vores synder bort, og de sidste tror på Jesus baseret på deres egne tanker blot som et spørgsmål om religiøs tradition. Alligevel er dem, som kun tror på Gud som et religiøst anliggende, i fremgang, så meget at dem, som prædiker sandheden, bliver nedslået ved at se disse mennesker med den falske tro udbrede deres falske lærdom og vinde frem. De er modløse, fordi de ved, at så mange kristne er blevet lokket ind i falske religioner og bedrag.

Også jeg var modløs for en stund. Fordi jeg i sandhed var blevet født på ny gennem mit møde med sandheden og takker Gud dybt og inderligt, fordi Han vil bruge mig som et instrument i sit arbejde, og fordi mit hjerte længtes efter at udbrede Guds sandhed fjernt og nært, så kunne jeg alligevel ikke undgå at blive meget trist, da jeg så, at så mange mennesker levede deres religiøse liv på løgn og bedrag.

Ikke desto mindre er det klart, at Helligånden er i mit hjerte, og at mit hjerte er uden synd på trods af mine utilstrækkeligheder. Derfor findes taknemmeligheden i mit hjerte, og jeg skammer mig ikke over det evangelium, som jeg tror på. Når jeg prædiker dette evangelium til folk over hele verden, så vil de også opleve ikke at føle skam foran Gud og mennesker, hvis de hører denne sandhed om ordet og tror på den, for når de virkelig tror på denne sandhed, bliver de alle Guds børn.

Også du kan få den samme velsignelse ved troen. Selvom du ikke har studeret teologi, så vil du modtage syndernes forladelse, blive Guds barn og modtage Helligånden i dit hjerte, hvis blot du tror på evangeliet om vandet og Ånden. Og med Helligånden kan du også gå sammen med Guds tjenere. Dette er den virkelige sandhed og at tro på dette er den sande tro.

Selvom jeg lever i en verden, som er fyldt med løgne, så har jeg været i stand til at blive ved med at prædike evangeliet indtil dette øjeblik, fordi den sande tro er i mit hjerte. Siden jeg begyndte at prædike ordet om emnet i Tabernaklet, har jeg fået mere kendskab til løgnernes planer, og således lærte jeg at skelne sandheden fra løgnen. Det er grunden til, at jeg bevidner sandheden om Tabernaklet. Det giver mig umådelig glæde, at ved udbredelsen af den virkelig sandhed gennem Tabernaklet kan folk blive i stand til at skelne mellem sandhed og løgn.

Da jeg skrev denne bog om Tabernaklet, var den vanskeligste opgave for mig dens terminologi. Jeg har brugt meget tid på dette emne, kigget på de originale tekster for at være sikker på, at det vanskelige sprogbrug forbundet med Tabernaklet ikke ville resultere i, at jeg formidlede forkert viden eller at læserne ville misforstå mig. På trods af min egen forståelse og kendskab til Tabernaklet, var jeg meget bekymret for opgaven og usikker på, hvordan jeg bedst kunne forklare betydningen af Tabernaklet, fordi Tabernaklets hemmelige åndelige betydning måtte forklares til dem, hvis viden er meget begrænset.

Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis folk kunne forstå og tro, så snart de hørte ordene. Men Rom blev ikke bygget på én dag; på samme måde, og i alle sager, udbreder man heller ikke sandheden og den sande tro på én dag, men den opnås gradvist, efterhånden som vi graver længere og længere ind til kernen lidt efter lidt. Derfor var jeg især bevidst om, at man ikke skulle grave for dybt fra begyndelsen, for så ville ikke alle være i stand til at forstå det, og det var en af de største udfordringer, som jeg måtte tackle, da jeg skrev denne bog.

Ikke desto mindre er denne bog endelig blevet udgivet uden for mange problemer og med Guds hjælp. Det er ikke nødvendigt at sige, at det er jeg meget glad og taknemmelig for. Gennem denne bog og ved at skelne sandt fra falsk vil jeg åbenbare hvor præcist, hvor klart og hvor utvivlsomt nutidens troende i evangeliet om vandet og Ånden er blevet frelste og i modsætning hertil, hvor religiøse og forfængelige troen hos de mennesker er blevet, som tror på andre evangelier end evangeliet om vandet og Ånden. Først og fremmest er jeg taknemmelig overfor Gud, fordi Han har frelst mig fra mine synder.

I dag er der mange såkaldte evangelister, som betingelsesløst hævder, at de er syndfrie, blot fordi de tror på Jesus. Deres hjerter er fyldt med alskens uholdbare og bedrageriske trosretninger. Imens jeg studerede Tabernaklet, indså jeg mere og mere klart, hvor forfængelig og falsk deres tro er, og på grund af denne erkendelse takker jeg Gud endnu mere med hele mit hjerte for min frelse.

Fra hovedafsnittet kan vi se, at længden på Tabernaklets rektangulære gård var 45 meter(150 feet) og dens bredde 22,5 meter(75 feet), eftersom en alen er en måleenhed svarende til 0,45 meter(1.5 feet); at gården til Tabernaklet var omgærdet af 60 søjler på alle sider, hvis højde var 2,25 meter(7.5 feet); at mod øst fandtes indgangen, som målte 9 meter i bredden; og at resten af hele gærdet (omkring 126 meter :115 yards ud af 135 meter : 123 yards) var omgærdet af omhæng lavet af fint, hvidt linned.

Indgangen til Tabernaklets gård var vævet af purpurblå, purpurrød, karminrød tråd og fint vævet stof, og den målte 9 meter(30 feet) i bredden og 2,25 meter(7.5 feet) i højden. Med andre ord blev disse fire forskellige tråde vævet til et forhæng, som målte 9 meter(30 feet) x 2,25 meter(7.5 feet). Purpurblå tråd blev først vævet i fuld længde og bredde ind i det fine, hvide stof, og så blev den purpurrøde tråd vævet 2,25 meter(7.5 feet) højt, og så blev den karminrøde tråd vævet 2,25 meter(7.5 feet) højt fulgt af vævningen af den fine, hvide tråd, og det blev til et tykt og robust forhæng, vævet som et tæppe, som var 2,25 meter(7.5 feet) højt. På denne måde blev et forhæng, som var vævet til at måle 2,25 meter(7.5 feet) i højden og 9 meter(30 feet) i bredden, sat op på fire søjler til østsiden i Tabernaklets gård.

For at komme ind i Tabernaklets gård måtte folk løfte det tæppelignende forhæng op. I modsætning til de fleste andre indgange var indgangen til Tabernaklets gård ikke lavet af træ. Selvom dets stolper var lavet af træ, var indgangen, som blev hængt op på disse stolper, et vævet forhæng af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof.

Du har måske været i et omrejsende cirkus engang og set, hvordan et cirkustelt er bygget. Indgangen er sædvanligvis lavet af tykt stof. Indgangen til Tabernaklets gård var lavet på en lignende måde. Eftersom den var lavet af tykt stof, åbnede man den ikke ved at skubbe eller hive, men ved at hive den op og træde ind. Dette var ikke kun tilfældet med indgangen til Tabernaklets gård, men også for indgangen til Det Hellige og Det Allerhelligste indeni Tabernaklet.

Hvorfor bad Gud israelitterne om at lave alle tre indgange til Tabernaklets gård, til Det Hellige og Det Allerhelligste ved at væve dem med purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof? Vi må finde ud af, hvad der var Guds vilje bag denne ordre. Hebræerbrevet fortæller os, at alle de gode ting i Det Gamle Testamente, er skygger af tingenes sande skikkelse, som vil komme, det vil sige, Jesus Kristus (Hebr 10:1).

På samme måde er indgangen til Tabernaklets gård på indviklet vis relateret til Jesu Kristi dåb, Hans død på korset og Hans egen identitet. Så derfor er det, at når vi har problemer med at forstå Det Gamle Testamente, kan vi blot kigge på Det Nye Testamente og opnå forståelsen. Uden at se tingenes sande skikkelse er det svært at se deres skygge, men når vi ser, hvad eller hvem, som kaster skyggerne, kan vi indse, hvad det er, det hele handler om. Vi må alle indse, hvem syndernes frelser er, som Gud har forberedt fra Det Gamle Testamente, og tro på, at Hans gerninger har frelst os fra alle vores synder.

Hvem er da den sande skikkelse i Tabernaklet, Den, som er blevet syndernes frelser? Det er ingen anden end Jesus Kristus. Når vi undersøger, hvordan Jesus Kristus, vores frelser, kom til denne jord, og hvordan Han har frelst os fra vores synder, kan vi da finde den sandhed, at Han har frelst syndere gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd.

Når man skal forstå Jesu frelse af syndere, er det vigtigste at vide og tro på sandheden, som er manifesteret i farverne til indgangen til Tabernaklets gård. Når vi fordyber os i Tabernaklet, er det første, vi må indse, at indgangen til gården var lavet af fire tråde. Og når vi løser mysteriet om denne indgang, kan vi fatte alle Jesu gerninger. Ved at kigge på forhænget vævet af disse fire tråde kan vi også klart forstå, hvordan vi må kende og tro på Jesus Kristus, og præcis hvilken tro der er den forkerte tro.

Tabernaklets ydre gård minder faktisk meget om en fårefold. Jesus, vores Messias, er faktisk døren til Guds fårefold og er også blevet den gode hyrde (Joh 10:1-15). Når vi tænker på søjlerne, som omgærdede gården, bliver vi faktisk mindet om Messias, som er blevet døren og Hans fårs gode hyrde, de genfødte helgener.

Hyrden har opstillet stolper rundt om fårefolden for at beskytte sine får og har lavet en dør dér, og gennem denne dør bevogter han sine får. Gennem denne dør har hyrden et tæt fællesskab med sine får og beskytter dem. Faktisk er det sådan, at alle dem, som ikke er hans får, ikke må gå igennem denne dør. Hyrden skelner mellem får og ulve. Det er derfor, at fårene behøver hyrden.

Alligevel er det muligt, at der er nogle blandt disse får, som nægter at blive ledt af hyrden. Sådanne får må gå ad dødens vej og tro, at det er en smuk og god vej, når den faktisk er en forræderisk og farlig vej, for de har ikke lyttet til hyrdens stemme og har nægtet at blive ført af ham. Disse får kan faktisk få deres liv sparet og blive næret af hyrden og leve deres liv i skønhed på grund af ham. Vores hyrde er Jesus Kristus, som er blevet vores Messias.

Forhænget, som blev sat op som indgangen til Tabernaklet, var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof. Denne tråd i fire forskellige farver blev brugt til at lave indgangen til Tabernaklet. De symboliserede de fire gerninger, som Messias, når Han kom til denne jord, skulle opfylde for at frelse de fortabte får - det vil sige de åndelige israelittere over hele verden - fra deres synder og forvandle dem til Guds syndfrie folk.

Hvis vi virkelig ved, hvem vores Messias er, som kom til os med Sine fire gerninger, så er den uomstødelige sandhed, at vi er alle syndfrie ved denne tro, at vi har dedikeret vores liv til at prædike evangeliet om vandet og Ånden og vil komme i himlen gennem denne tro. Derfor må alle kende ordet om sandheden, at Messias er kommet til og gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og har frelst os fra alle vores synder.

Ønsker du at modtage syndernes forladelse ved at tro på Messias’ fire gerninger? Lad os da lære om Tabernaklet. De, som kender disse fire gerninger, vil blive de retfærdiggjorte ved at modtage syndernes forladelse vævet af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof.

Israels folk, som så på indgangen vævet af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd, måtte tro på, at Messias virkelig ville komme i fremtiden og opfylde disse fire gerninger.

Havde vi kigget på de hvide forhæng i gården til Tabernaklet, ville vi have genkendt vores behov for frelseren ved at erkende, hvor hellig Herren er. Enhver, som kom til at kende Guds hellighed, kunne ikke gøre andet end indrømme og sige: ”Gud, jeg anerkender, at jeg er dømt til helvede på grund af mine synder, for jeg er blot en stor syndig masse”. Når folk kiggede på det hvide linned, som var draperet over søjlerne i gården, ville de genkende deres synder i deres hjerter og erkendt, at de er komplet uegnede til at leve med Gud, fordi forhængene skinnede så rent og majestætisk. Når som helst dem, hvis hjerter ikke er ærlige, prøver at træde frem foran Gud, åbenbares deres synder altid. Så derfor har folk tøvet med at træde frem foran Gud, for de er bange for, at deres synder ville blive åbenbaret.

Men når sådanne syndige mennesker erkender, at deres frelser har løst deres problemer med synden med Sin purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd, så kan de trygt træde frem foran Gud med overbevisningen om frelsen og håbet i deres hjerter.

Den firefoldige sandhed, som vises i indgangen til Tabernaklet, fortæller os, at Messias kom til denne jord i menneskeskikkelse, tog al synd i verden på sig selv med dåben, som Han modtog af Johannes Døber og udgød Sit blod på korset. De, som gennem evangeliet om vandet og Ånden, kender og tror på sandheden om de fire farver i indgangen til Tabernaklets gård, kan modtage den evige tilgivelse for synden. Jesu dåb og Hans korsfæstelse, sandheden, at Jesus frelste os fra alle vores synder med dåben og Hans blod på korset, er frelsen som de fire farver i indgangen til Tabernaklets gård.

Den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof viser os faktisk Messias’ gerninger, som har frelst syndere fra deres synder. Sandheden om frelsen, som Gud har givet til menneskeheden, er åbenbaret i disse purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråde og det fint vævede stof. De, som har synd i deres hjerter, bliver faktisk tilgivet for deres synder ved at tro på sandheden om frelsen åbenbaret i evangeliet om vandet og Ånden.

Utallige religioner er dukket op i denne verden. Alle disse verdslige religioner har fundet på deres egne doktriner skabt af deres egne ideer, og alle forsøger at folk til at opnå hellighed. Men ikke en eneste person er nogensinde blevet vasket ren for synden gennem disse verdslige religioner. Det skyldes, at de har lavet deres egen doktriner og troet på deres egen frelse baseret på deres egne tanker uden at indse, at de blot er fyldt med synd. Fordi alle er store syndige masser, som aldrig kan blive hellige ved sig selv, ligegyldigt hvor hårdt man forsøger at komme af med sin grundlæggende natur, som er syndig, så kan ingen nogensinde opnå dette. Det er derfor, at alle nødvendigvis har brug for en frelser, som kan udfri ham/hende fra synden - det vil sige, at alle har brug for Jesus. Du må indse, at menneskelige skabninger ikke har nogen sand frelser bortset fra Jesus Kristus.

Fordi Guds lov ikke tillader syndere at træde ind i Guds hus, må vi kende og tro på, at Messias har renset alle vores synder bort.

Evangeliet, som har tilgivet menneskehedens synder én gang for alle, er intet ringere end evangeliet om vandet og Ånden. At sætte sin lid til de verdslige religioners doktriner vil kun lede ham/hende i store vanskeligheder på grund af hans/hendes synder, for vores hellige Gud dømmer fejlfrit hver eneste af syndernes overtrædelser.

Sandheden, som er åbenbaret af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, blev opfyldt af evangeliet om vandet og Ånden på Det Nye Testamentes tid. Har du nogensinde hørt nogen hævde, at indgangen til Tabernaklets gård kun var lavet af den karminrøde tråd eller kun den purpurrøde og karminrøde tråd? Hvis du har, må du fra nu af indse, at indgangen til Tabernaklets gård faktisk var lavet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet stof. Gud beordrede tydeligt israelitterne til at lave indgangen til Tabernaklets gård som et forhæng vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet linned vævet af en væver.

Fordi mange folk i deres vildfarelse har troet, at indgangen til Tabernaklets gård kun var vævet af den karminrøde tråd, kunne de ikke løse mysteriet om de sande fire gerninger, som Vorherre udøvede. Det er derfor, at de havde synd i hjertet, selv da de troede på Jesus. Indse nu, at Kristus tog alle dine synder bort gennem Sine gerninger i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof, og tro på denne sandhed. Frelsens arbejde opfyldt af den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof har virkelig frelst dig fuldt og helt fra dine synder. Du må erkende, at Jesus tog alle dine synder bort med disse fire gerninger. At sætte din egen standard for syndernes forladelse, imens du forbliver uvidende om denne sandhed, er med andre ord simpelthen forkert.

Nogle folk, selv når de forbliver ligeglade med, hvad betydningen af den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd brugt til indgangen til Tabernaklets gård er, hævder i deres misforståelse, at man kan blive betingelsesløst frelst blot ved at tro på Jesus som frelseren. Når vi spørger lederne af kristne samfund om Jesu fire gerninger, så finder vi ud af, at mange af dem er komplet uvidende om dem. De siger, at de kun tror på den karminrøde tråds gerning. Hvis de tror på en ting mere, siger de måske, at de også tror på den purpurrøde tråds gerning. Men Vorherre fuldendte faktisk alle gerningerne for menneskehedens frelse med den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof. Så derfor må vi tro på, at Vorherre udførte alle sine fire gerninger for frelsen for os. Hvem der har et hjerte, som ønsker at kende sandheden åbenbaret i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof til indgangen til Tabernaklets gård, kan kende og tro på den.

”Hvordan skal jeg forstå den sande betydning af den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof?” Hvis du skulle stille dette spørgsmål til nogen, fordi du leder efter sandheden om disse tråde og stoffet, så ville du måske blive skældt ud: ”Du skal ikke forsøge at kende Bibelen i dybden og i alt for mange detaljer; det vil måske skade dig”, og din nysgerrighed vil måske blive ignoreret. Mange mennesker mister så modet og dermed deres nysgerrighed over den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof. Og du vil aldrig møde Messias nogensinde, som detaljeret er åbenbaret i indgangen.

De, som forsøger at møde Messias, uden at indse den rolle, som den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof spiller, er rent faktisk blot religionister, som tror på kristendommen som en af de verdslige religioner. For at træde ind i Guds hus må vi nøjagtigt kende sandheden om de fire gerninger i Guds frelse, som er åbenbaret i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof brugt til indgangen til Tabernaklets gård. Og de, som har fundet denne sandhed, må erkende, at Herren opfyldte dem med evangeliet om vandet og Ånden på Det Nye Testamentes tid.

Gud beordrede Moses til at væve indgangen til Tabernaklets gård af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet stof. Hvad er da den åndelige betydning af dette? Hver farve i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof til indgangen til Tabernaklets gård er Jesu gerninger, som Han udførte for os for at få vores synder til at forsvinde. Disse tråde og dette stof er derfor på indviklet vis forbundet med hinanden. De, som giver evangeliet om vandet og Ånden opmærksomhed og tror på det, kan tro på deres evige tilgivelse for synden som Jesu fire gerninger.

Derfor er det, at hvis man ikke forsøger at kende og ignorerer sandheden om frelsen manifesteret i farverne purpurblå, purpurrød og karminrød, så er det et udtryk for éns fuldstændige ligegyldighed overfor Messias og det samme som at blive Hans evige fjende, som går imod Ham.

Faktisk er der mange mennesker, som forbliver ligegyldige overfor sandheden manifesteret i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof, og laver kristendommen om til blot en af de mange verdslige religioner. Hvis disse mennesker betragter Jesu fire gerninger med ligegyldighed, så er det beviset på, at de er frugten af de verdslige religionister, som går imod Kristus. Men heldigvis er der stadig håb for os, for i denne verden er der mange mennesker, som endnu søger efter evangeliet om vandet og Ånden.

Når folk har viden om den åndelige tro i syndernes forladelse åbenbaret i indgangen til Tabernaklets gård, så kan de modtage alle de åndelige velsignelser fra himlen. Fordi denne tro virkelig er den påkrævede tro, som man må kende og tro på for at møde Messias, så må vi ikke kun blive hos den én gang, men altid. Hvis du virkelig er kristen, må du være opmærksom på denne sandhed.

Hvem som helst, der ønsker at træde ind i Guds hus, må opdage sandheden manifesteret i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof og følgelig prise Gud.

Med sit ord profeterede Gud, at Messias ville blive født af en jomfru. I Esajas’ Bog 7:14 står der: ”Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel”. På den anden side hævder Mika 5:2, at Messias ville blive født i Betlehem: ”Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage”. Messias kom vitterligt til denne jord som profeteret i dette ord i Det Gamle Testamente. Han kom til denne jord i menneskeskikkelse som opfyldelsen af profetierne i overensstemmelse med Guds ord.

På hvilket tidspunkt i menneskets historie kom da Messias? Hvornår kom Jesus Kristus til denne jord? Han kom til denne jord under den romerske kejser Augustus’ herredømme (f. Kr. 27 - e. Kr. 14). Jesus kom til denne jord for at udfri dig og mig fra alle vores synder og fordømmelsen ved at modtage dåben fra Johannes Døber og ved at blive korsfæstet og blødte på korset.

Jesus kom som menneskehedens frelser, da Israel var blevet til en koloni under det romerske rige, og da Augustus herskede som dets kejser. Fordi Israel var en romersk koloni, måtte det følge Roms dekreter. På den tid havde kejser Augustus befalet, at alle i hele det romerske rige skulle vende tilbage til hans/hendes fødeby og lade sig registrere til folketælling. Man fulgte Augustus’ dekret og begyndte med det samme folketællingen. Fordi folketællingen forsøgte at registrere hver eneste person, som levede i riget, også dem som levede i Israel, måtte alle israelitterne også vende tilbage til deres fødebyer. Fra dette øjeblik befandt Jesus Kristus sig allerede i menneskehedens historie.

På den tid, i Judæas land, var Messias allerede blevet undfanget i Marias skød. Denne Maria var forlovet med Josef. Både Maria og Joseph kom fra Judas stamme, og ligesom Gud havde lovet det, ville konger fortsat kun blive født fra Judas stamme af de tolv stammer i Israel.

Så da den romerske kejser Augustus beordrede, at en folketælling skulle finde sted, da bar Maria, af Judas stamme, allerede en baby i sit skød. Da tiden var nær, og hun var tæt på fødslen, måtte hun tage til Josefs fødeby og lade sig indregistrere til folketællingen på grund af kejserens befaling. Derfor tog Maria til Betlehem med Josef, selvom hun kunne føde, hvornår det skulle være. Da Maria fik veer, måtte de finde et værelse, men de kunne ikke finde et værelse i hele byen. Derfor måtte de bruge, hvad de kunne finde, og det endte med, at de fandt en stald. Og Maria fødte sit barn Jesus i en stald.

I år 1 e. Kr. blev Jesus født og lagt i en krybbe. Den Almægtige Gud kom til denne jord i menneskeskikkelse. Til det sted, hvor dyr engang boede, kom menneskehedens frelser. Dette betyder, at Jesus blev født i det usleste sted for at blive vores Messias, og at alt dette var planlagt af Gud selv før skabelsen. Selvom folk måske ikke ved, at Jahve Gud bevæger menneskehedens historie, så kunne ingen nogensinde indse, at Gud selv ville komme til denne jord for at frelse dem. Gud gjorde det derfor muligt for alle at indse, at Han ville frelse ham/hende ved at synke så dybt i denne verden i menneskets ydmyge skikkelse for at udfri alle mennesker fra deres synder.

Hvorfor, af alle steder, blev Jesus da født i Betlehem? Vi kan også undres over, hvorfor Han skulle fødes i en stald, og hvorfor, af alle tidspunkter, da Israel var underlagt Rom som dets koloni? Men vi kan hurtigt finde ud af, at alle disse ting skete under Hans omhyggelige forsyn, som var møjsommeligt konstrueret for at befri Hans folk fra dets synder.

Da Josef og Maria registrerede til folketællingen i deres fødeby, måtte de bevise, at de virkelig var fra denne by og dokumentere deres identitet. De kunne kun registrere til folketællingen, hvis de kunne fremvise tilstrækkeligt bevis på, at deres forfædre havde levet i Betlehem i generationer. Så de måtte åbenbare, hvem deres forfædre var, og til hvis huse de tilhørte og i det hele taget nedfælde alle detaljer til folketællingen om deres stamtræ. Eftersom intet af dette kunne opdigtes eller udelades så sikrede Gud, at menneskehedens historie også ville bevidne fødslen af Jesus, ved historisk at skrive Josef og Marias identiteter ned (Matt 1:1-16, Luk 3:23-38). Alle disse var Guds gerninger, som Han udførte for at opfylde alle profetierne i Det Gamle Testamentes ord.

Mika 5:2 siger: ”Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage”. At dagen for fødselen kom, og at Frelseren blev født i den profeterede by Betlehem ved ganske korrekt at lade Josef og Maria ankomme i netop denne by, viser, at Gud gjorde sit arbejde for at opfylde Sine egne profeters forudsigelser. Dette er i vished Guds planlagte bedrift for at rense al menneskehedens synd bort. At Jesus måtte fødes i den lille by Bethlehem skete for at opfylde profetiens ord i Det Gamle Testamente.

Hundreder af år før Jesus Kristus blev født i den lille by Betlehem, havde Gud allerede givet sit ord om profetien gennem Sin profet Mika som citeret ovenfor (Mika 5:2). På samme måde havde profeten Esajas cirka 700 år før Vorherres komme også profeteret, hvordan Messias ville komme til Sit folk for at blive syndernes frelser (Esajas 53). Eftersom Jesus Kristus virkelig blev født i Betlehem præcis, som Gud havde forudsagt gennem profeten Mika, opfylder Han altid profetiens ord.

Denne profeti blev opfyldt som et historisk faktum, da Maria og Josef blev registreret i deres forfædres hjemby til folketællingen. Gud opfyldte Sit ord ved at sørge for, at tiden for barnets fødsel kom præcis, da Maria ankommer til Betlehem, så at hun ikke ville have noget andet valg end at føde barnet netop i denne by.

Her opdager vi, at vores Gud er en Gud, som giver Sit ord om profetien til os og følgelig opfylder dette ord. Fra dette kan vi se, at det ”fint vævede stof” brugt til indgangen til Tabernaklets gård indeholder finheden og helheden i Guds ord. Gud havde møjsommeligt planlagt menneskehedens frelse selv før skabelsen, og Han har opfyldt dette uden afvigelser ifølge Hans profetiske ord.

Derfor kan vi erkende, at ordet i Det Gamle Testamente sandelig er Guds ord, og at ordet i Det Nye Testamente også er Guds ord. Vi kan også erkende, såvel som tro, at Gud virkelig hersker over og bevæger hele verdens og universets historie. Med andre ord kan vi finde ud af, at ligesom Gud skabte hele universet, har Han vist os, at Han regerer over alle mennesker, alle historier og alles tilstand overalt. Gud viser os derved, at intet kan opnås ifølge éns egen vilje, ligegyldigt hvad det er, medmindre Han tillader det.

Da Jesusbarnet blev født og kom ind i denne verden, kunne Han kun fødes i dyrenes stald, for der var intet værelse ledigt på kroen. Og Han blev født i Betlehem. Vi må indse, at alt dette var de vidunderlige bedrifter af Guds profetiske forsyn ifølge Hans egen trofasthed.

Derfor må vi tro på, at Den, som bevæger universets historie, er vores Gud, frelseren, som har udfriet os fra vores synder. Denne sandhed er Guds ord, som viser os, at Han råder overalt, for Gud er Herre over alt.

Det er således blevet bevist, at Jesu fødsel i den lille by Betlehem ikke var en tilfældig hændelse eller noget, som skete ved at manipulere med Bibelens ord. Dette er, hvad Gud selv sagde, og det er også, hvad Gud selv opfyldte gennem Jesus.

Vi må kende til dette og tro på dette. Vi må tage det ind i vores hjerter og tro på, at vores Messias’ frelse er sandheden, som er blevet opfyldt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Gud har vist os, at også syndernes forladelse ikke er noget, som man opnår tilfældigt, men den kan opnås gennem Jesu fire gerninger forberedt i Guds forsyn.

Tillige med dette viser det også, at kristendom ikke blot er en af mange verdslige religioner. Grundlæggeren af en verdslig religion er blot en dødelig, men grundlæggeren af kristendommen er vores frelser Jesus, og Gud har vist os, at sandheden om kristendommen begynder med det faktum, at vores frelser er Gud selv. Gud bevidner til os, at den kristendom, som vi tror på, ikke blot er en af de verdslige religioner. I forskel fra andre religioner i verden er kristendommen etableret ved Guds nåde. Som der står skrevet i Romerbrevet 11:36: ”Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen”. Han gav os Sin enbårne søn som vores frelser, evangeliet om vandet og Ånden for vores synders forladelse, den iboende Helligånd og himlens kongerige. Derfor må vi alle kende og tro i vores hjerter på, at vi skal frygte og adlyde Gud og Hans ord med hele vores hjerte.

Messias’ fødsel på denne jord skete ifølge den frelsesplan, som Gud havde bestemt før selve skabelsen. Vores frelse var planlagt til fuldendelse indenfor denne plan. Gud har tilladt os at erkende denne sandhed, og at den er den reelle substans af den purpurblå, purpurøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof. Derfor må vi genkende denne frelse, som er kommet til os gennem evangeliet om vandet og Ånden som vores synders forladelse og tro på dette. Det er gennem denne tro, at du og jeg kan frelses fra vores synder. Vi må tro på, at denne sandhed om de fire farver også er hel gennem vores tro på evangeliets ord om vandet og Ånden.

De gerninger gennem hvilke Jesus Kristus har frelst syndere fra deres synder er firefoldige: den purpurblå tråd (Jesu dåb); den purpurrøde tråd (Jesus som kongernes konge - Gud selv, med andre ord); den karminrøde tråd (Jesu blod); og det fint vævede stof (fuldbyrdelsen af frelsen af alle syndere fra deres synder gennem det udførlige ord i Det Gamle og Det Nye Testamente). Jesus er blevet frelseren med den purpurblå tråd, den purpurrøde tråd, den karminrøde tråd og det fint vævede stof.

Vi må erkende, at medmindre vi tror, at Jesus, som kom til os gennem vandet og Ånden, frelste os fra vores synder med den purpurblå tråd (Jesu dåb), den purpurrøde tråd (Jesus er Gud), den karminrøde tråd (Jesu blod) og det fint vævede stof (Jesus, som opnåede frelsen med ordet i Det Gamle og Det Nye Testamente), kan vi aldrig blive udfriet fra vores synder og fordømmelsen for disse synder. Uden således at have frelst os fra vores synder og fordømmelsen kunne Vorherre aldrig være blevet vores fuldendte frelser.

Vi må åndeligt erkende grunden til, hvorfor forhænget til Tabernaklets gårds indgang var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof. Indgangen til Tabernaklets gård var lavet af disse purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråde, så at alle umiddelbart kunne genkende indgangen og let finde den. Gennem denne port tillod Gud alle at træde ind i Hans skinnende hus.

Tabernaklet selv er Guds skinnende hus. Ingen, som ønskede at træde ind i Guds hus, kunne gøre dette uden at erkende sandheden om frelsen manifesteret i hegnet og indgangen til Tabernaklets gård. Gud sagde, at de, som ignorerede helligheden i de hvide draperinger omkring Tabernaklet og kravlede over på en anden måde i stedet for at bruge porten, var alle tyve og røvere. Frelsens port refererer til Jesus Kristus (Joh 10).

Når Bibelen fortæller, at denne indgang var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet stof, så viser Gud os tydeligt gennem Sit sande ord i Det Gamle og Det Nye Testamente, at Jesus Kristus kom til denne jord som Guds søn, blev døbt af Johannes Døber, døde på korset, genopstod fra de døde og er derved blevet vores Messias. På denne måde kan vi løse mysteriet om den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof. Vi må tro på, at Gud har tilladt os at tro på, at Jesus Kristus er Guds søn, som kom for at frelse os fra denne verdens synders fordømmelse, og at Han er frelseren, som nu har opnået menneskehedens frelse gennem ordet i Det Gamle og Det Nye Testamente.

Vi må være i stand til rent faktisk at erkende, hvorfor indgangen til Tabernaklets gård var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof. Hvad fortæller den purpurblå tråd os? Og hvad fortæller den purpurrøde, den karminrøde tråd og det fint vævede stof? Når vi indser Guds plan, kan vi også indse, at gerningerne i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd alle er dele af Guds plan for at frelse os og sandheden om evigt liv, og vi kan derved træde ind i Hans kongerige gennem vores tro på syndernes forladelse.

Når vi siger, at vi kender og tror på den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd, betyder det, at vi kender grunden til, at Jesus blev døbt af Johannes Døber og udgød Sit blod på korset, hvem Messias er, alle mysterierne omkring offersystemet i Det Gamle Testamente og evangeliet om vandet og Ånden. Kort sagt er sandheden i indgangen til Tabernaklets gård essentiel for alle troende, som vitterligt søger sandheden for at blive frelst for evigt.

Det virker måske som om, at mange mennesker har en stor viden om Tabernaklet, men sådan forholder det sig faktisk ikke. Folk er temmelig uvidende om betydningen af den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof i indgangen til Tabernaklets gård. Eftersom mysteriet vedrørende den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd er svært at forstå, har mange mennesker et ærligt ønske om at lære det at kende og forstå det. Men fordi dette mysterium ikke kan forstås af alle og enhver, fortolker mange mennesker det forkert baseret på deres egne overbevisninger. Faktisk er der mange religiøse ledere, som har mistolket og misforstået denne sandhed og kun brugt den for at forfølge egne religiøse mål. Men Gud kunne ikke længere tillade kristne at fortsætte med at blive narret af disse løgnere. Så derfor har Han tydeligt forklaret betydningen af sandheden om den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof brugt til indgangen til Tabernaklets gård og derved frelst dem fra alle deres synder.

I Johannes’ Første Brev i Det Nye Testamente 5:6-8 står der: ”Han er den, der er kommet gennem vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke kun med vandet, men med vandet og blodet; og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden. For der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét”. Dette afsnit fortæller os udtrykkeligt, at Vorherre kom til denne jord i menneskeskikkelse, tog alle vores synder på sig med dåben og frelste os ved at udgyde sit blod. Det er derfor, at indgangen til Tabernaklets gård var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og det fint vævede stof.

Først må vi se på, hvad den purpurblå tråd viser os. Den viser os en del af sandheden om Jesus, som blev syndernes Messias, som kom til denne jord og tog al synd i verden på sig ved at modtage dåben af Johannes Døber. Faktisk er denne dåb, som Jesus modtog af Johannes Døber i Jordanfloden sandheden om Jesus, som tog al synd i verden på sig én gang for alle. Jesus bar al synd i verden på Sine skuldre ved at blive døbt af Johannes Døber, menneskehedens repræsentant. Fordi alle menneskelige væsners synd således blev overført til Kristi eget hoved, har de, som tror på denne sandhed, ingen synd i deres hjerter.

For det andet må vi se på, hvad der er den reelle betydning af den purpurrøde tråd, som var vævet ind i indgangen til Tabernaklets gård. Den fortæller os, at Jesus er kongernes konge. Jesus skabte universet, Han er skaberen selv, ikke en skabning, og er selveste Messias, som kom til denne jord. Han, Messias, kom allerede til denne jord i menneskeskikkelse. Og ved at bære al synd i verden på Sin egen krop gennem dåben, som Han modtog af Johannes Døber, og med Sin altofrende død og genopstandelse har Jesus frelst alle mennesker, som har erkendt, frygtet og troet på deres Messias, fra deres synder og syndens forbandelse.

Jesus er faktisk vores absolutte Gud og absolutte Messias. Han er den absolutte frelser. Fordi Jesus tog al synd i verden på sig selv med Sin dåb, ved at bløde og dø på korset og genopstå fra Sin død, har Han ikke blot renset alle vores synder væk, men Han har også modtaget dommen for synd i vort sted.

For det tredje refererer den karminrøde tråd til blodet, som Jesus udgød på korset, og dens betydning er, at Jesus har givet nyt liv til dem af os, som tror. Denne sandhed om den karminrøde tråd fortæller os, at Jesus Kristus ikke blot har modtaget dommen for vores egne synder ved at tage al synd i verden på sig selv med Sin dåb, som Han modtog af Johannes Døber, men også at Han gav nyt liv til de troende ved at give den livgivende tro til dem, som døde for synden. Til dem, som tror på Hans dåb og blodet, som Han udgød, har Jesus vitterligt givet nyt liv.

Hvad betyder da det fint vævede stof? Det manifesterer, at med Det Nye Testamente har Gud opfyldt Sit løfte om frelsen nedfældet i Det Gamle Testamente. Og det fortæller os, at da Jesus tog al synd i verden på sig med Sin dåb og blev dømt for vores synder på korset i Det Nye Testamente, opfyldte Han frelsen, som Gud havde lovet israelitterne og os med Ordene i pagten.

I Esajas’ Bog 1:8 siger Jahve Gud: ”Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, skal de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld”. Også Det Gamle Testamentes offersystem, som bestemte, hvordan ofrene skulle ofres i Tabernaklet gennem hvilke, Israels synder blev overført til offerlammet med hånds-pålæggelsen, var det løfte, som Gud gav israelitterne og os. Dette var Guds åbenbaring af løftet, at Han ville frelse alle folk i verden fra deres daglige og årlige synder gennem Guds lam i fremtiden.

Dette var også tegnet, at den lovede Messias ville komme. Så på Det Nye Testamentes tid, da Jesus Kristus tog al synd i verden på sig på én gang ved at modtage dåben ifølge Det Gamle Testamentes forskrifter, var det opfyldelsen af Guds pagt. Efter at have givet os alle Sine løfter har Gud vist os, at Han faktisk har opfyldt dem alle præcist, som Han havde lovet. Dåben, som Jesus modtog, manifesterer denne sandhed, at pagtens Gud har opfyldt Sin pagt.

Hvorfor blev Jesus døbt af Johannes Døber? Grunden til dette var, at Han skulle tage al menneskehedens synd på sig og modtage dommen for synden i vort sted. For at få hele menneskehedens synd til at forsvinde og blive vores sande frelser blev Jesus Kristus døbt af Johannes Døber, gik til korset og blødte og døde på det. Ved at gøre dette vaskede Han ikke blot vores synder væk, men Han modtog også dommen for synden i vort sted og er derved blevet vores evige frelser. Alle vores synder blev overført til Jesus, da Han blev døbt af Johannes Døber, og Han bar disse verdens synder til korset. Det er fordi, at Kristus bar alle vores synder med Sin dåb, og fordi Han bar disse verdens synder til korset, at Han kunne blive korsfæstet, udgyde Sit blod og dø i vort sted.

I Esajas’ Bog 53:5 siges der: ”Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt”. Gennem Vorherres dåb blev vores arvesynd, som blev nedarvet til os gennem vores fælles forgænger Adam, og vores egne synder, som vi begår hele livet igennem, overført til Ham. Og Han blev dømt for disse synder. Ved således at komme til os gennem vandet og blodet har Vorherre fået alle vores synder til at forsvinde (1 Joh 5:5-8).

Hvem er da denne Jesus Kristus, vor frelser og Messias, som tog sig af alle vores synder og fik dem til at forsvinde? I Første Mosebog 1 står der: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”. Hvem var denne mægtige Gud, som skabte universet med Sit ord? Han var ingen anden end syndernes Messias, Han, som kom gennem vandet fra dåben for at frelse dig og mig fra al synd i verden, Han, som kom som frelseren, som blødte på korset for at blive dømt for al synd i verden. Gennem vandet, blodet og Ånden har Jesus udfriet os fra vores synder og dommen. Vorherre kom til os som vores frelser for at tage alle vores synder på sig og blive dømt for disse synder i vort sted.

Jesus Kristus er faktisk søn af Gud og Gud selv, for Messias er faktisk vores Gud. Navnet ”Jesus” betyder ”Frelseren som vil frelse Sit folk fra dets synd”, (Matt 1:21). ”Kristus”, ”Basileus” på græsk, betyder derimod ”Kongernes konge”. Jesus er skaberen, som skabte hele universet, den absolutte hersker over alt, syndernes frelser og kongernes konge, som dømmer Satan.

Denne absolutte Gud skabte mennesket i Sit eget billede. Eftersom vi, Hans egen skabelse, faldt i synden og blev dømt til ødelæggelse på grund af vores svagheder, lovede denne kongernes konge os at frelse os fra vores synder, og for at opfylde Sit løfte kom Han til os. Og for at gøre os til Guds eget folk og syndfri kom Vorherre selv til os gennem vandet, blodet og Ånden.

Messias, som er skaberen, kom faktisk til denne jord i menneskeskikkelse for at få alle vores synder til at forsvinde, og Han tog alle vores synder på sig selv ved at modtage dåben fra Johannes Døber i Jordanfloden. Og ved at dø på korset blev Han dømt for alle vores synder i vort sted. Fordi Jesus var den sande Messias for os, fordi Han er vores frelser og Herren over vores liv, kunne vi gøre os fortjent til nyt og evigt liv ved at tro på Ham. Derfor er Messias vitterligt blevet vores Gud. Det er derfor, at indgangen til Tabernaklets gård var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd, for dette var mysteriet om vandet og Ånden, som udfrier os fra alle vores synder og dommen for vores synder.

Sandheden, at Herren vitterligt har frelst os fra vores synder, er ikke uklar. Vorherre lovede ikke os sin frelse tvetydigt, man opnår den ikke mere eller mindre, og Han kan ikke godkende troen hos dem, som tror på Ham helt tilfældigt og ikke tror på den konkrete sandhed, at Han faktisk har frelst os gennem vandet og blodet. Derfor sagde Vorherre til dem, som kun tror på Ham af navn: ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje”, (Matt 7:21).

Falske lærere insisterer på, at de faktisk får folk til at modtage Helligånden i Jesu navn, de fordriver dæmoner i Hans navn og udfører mange andre mirakler i Hans navn. Men i Matthæusevangeliet 7:23 har Gud sagt til dem: ”Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!”. Dette fortæller os, at blandt mange kristne, er der faktisk mange, som stadig forbliver syndefulde, som vil blive dømt for deres synder på dommedagen og dernæst blive kastet ned i helvede.

Der er mange kristne, som klart bekender, at ”Jesus er vor frelser. Jesus har utvetydigt frelst os fra alle vores synder”. Men på trods af sådanne påstande forsøger de ikke engang at lære, at Messias virkelig tog deres synder på sig med Sin dåb, og at Han vitterligt bar deres synder og dommen for disse synder ved at udgyde Sit blod på korset. Disse mennesker vil alle træde frem foran Gud, imens de stadig er syndige, for de tror kun af navn, som om de blot praktiserede en af de mange verdslige religioner.

Derfor er det, fordi de ikke tror ifølge den sandhed, som Vorherre udtalte ”I skal kende sandheden, og sandheden skal gøre jer frie”, at de ikke blevet godkendt af Herren. Uanset om folk tror på Jesus eller ej, kan de, som har synd i hjerterne, ikke træde ind i Guds kongerige, hvor der ingen synd findes, for de er ikke kvalificerede til at træde derind. Derfor kan de kun sikre sig, at de kan blive kvalificerede til at træde ind i himlen, ved at tro på sandheden i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd, imens de er på denne jord. At konstruere forhænget til Tabernaklets gårds indgang af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint, vævet stof var Messias’ forsyn. De, som er på vej til helvede på grund af synden, må tro på dette.

Fordi disse mennesker er uvidende om denne sandhed, og fordi de tror på Jesus med deres misforståede viden, som de har opnået på egen hånd, forbliver de stadig syndige. De er stadig syndige, fordi de i stedet for at tro på sandheden, som er gemt i materialerne til Tabernaklet, har tænkt på frelseren på deres egen måde og skabt deres egne doktriner om frelsen baseret på disse tanker og tror på, at frelsen kommer gennem deres egne handlinger ved at bede angrende bønner til Gud og forsøge at opnå deres gradvise helliggørelse.

Der er mange i denne verden, som hævder at tro på Jesus som frelseren, og alligevel tror de ikke på Jesu dåb og blodet. Der er mange i denne verden, som i stedet for faktisk at tro på den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd som deres frelse, tror, at de kan træde ind i Guds hellige kongerige blot ved at tro på Jesu blod, selvom de forbliver syndige.

I Esajas’ Bog 34:16 fortæller Gud os, at hvert eneste af Guds ord har et tilsvarende par. Med andre ord passer alle Guds ord sammen. Gud sagde til os, at vi selv skulle søge og selv se, om det ikke var sandt, at ordene i Det Gamle Testamente passer sammen med ordene i Det Nye Testamente. Hvad der står skrevet i Det Gamle Testamente, har en pendant i Det Nye Testamente. For eksempel var det sådan, at israelitterne overførte deres synder til et offerlam med hånds-pålæggelse i Det Gamle Testamente, og dette modsvares ved, at Jesus Kristus i Det Nye Testamente bliver døbt for at tage alle vores synder på sig selv, og således overfører Han al synd i verden til sig selv.

Gennem vandet og blodet kom Jesus til denne jord som det hellige offer og syndernes frelser. Havde Han ikke taget al synd i verden på sig ved at modtage dåben, så ville det ikke have været nødvendigt for Ham at dø på korset. Vorherre har fået alle vores synder til at forsvinde med den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd. Også dette blev lovet af Gud med Hans ord, hvorefter Vorherre kom til os gennem dette ord og vaskede alle vores karminrøde synder bort og gjorde dem så hvide som sne.

Før vi erkendte denne sandhed, var vi utvivlsomt fanget i uendelige synder. Vi har derfor intet at prale af overfor Gud. Vi har ikke blot ingenting at prale af overfor Gud, men vi har overhovedet ingenting, vi kan forlade os på overfor Ham. Med andre ord er der intet, som kunne tillade os at foregive at være smarte. Foran Gud er alt, vi kan sige: ”Ja, du har ret”.

Hvis Gud siger: ”I er syndens afkom, dømt til helvede”.

”Ja, du har ret. Vær nådig og frels os”.

”Jeg har frelst jer på denne måde, gennem vandet, blodet og Ånden”.

”Ja, Herre! Jeg tror!”.

Vi kan kun sige ”ja” hele tiden. Når vi står foran Gud, kan vi ikke sige til Ham: ”Jeg gjorde dit og dat; jeg tjente min kirke rigtig godt; jeg troede virkelig på Jesus af hele mit hjerte; jeg har forsvaret min tro med en stædighed, som ingen anden ville kunne forestille sig!”.

Hvordan fik Herren rent faktisk vores synder til at forsvinde? Han har vist os, at Han fik dem til at forsvinde gennem den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og gennem ordene i Det Gamle og Det Nye Testamente. I Det Gamle Testamente fik Han vores synder til at forsvinde med den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd, imens Han i Det Nye Testamente blev vores frelser ved at komme til denne jord i menneskeskikkelse og tog alle vores synder på sig selv med Sin dåb, som Han modtog af Johannes Døber, og Han tog alle vores synder og dommen for disse synder ved at udgyde Sit blod på korset.

Ved at blive døbt tog Vorherre al synd i verden på sig én gang for alle (Matt 3:15). Alle vores verdslige synder blev overført til Jesu skuldre. Efter således at have taget al synd i verden på sig med Sin dåb bar Han disse synder til korset, blev korsfæstet, udgød Sit blod, døde på korset, genopstod fra de døde og fik derved i sandhed alle vores synder til at forsvinde. Således er Jesus Kristus blevet vores sande frelser.

Guds retfærdighed, som vi har modtaget, er den retfærdighed, som er nødvendig for at tro på Jesus Kristus, som kom til denne jord gennem vandet, blodet og Ånden. Det er den sande frelse, som Gud har givet os, ikke noget, som vi har opnået på egen hånd. Der er intet, vi kan prale af, foran Gud.

Faktisk blev vi frelst fra alle vores synder ved at tro på Jesus Kristus, som er blevet vores frelser. Vi, som havde været syndere, modtog med andre ord faktisk syndernes forladelse ved at tro på Jesu dåb og blodet, som Han udgød for os. Hvis Jesu frelsesarbejde skulle stå for lad os sige cirka 70% af vores frelse, og de resterende 30% skulle vi selv stå for ved ikke at begå synd, så vi kunne blive gradvist helliggjorte og for at gøre vores frelse fuldendt lidt efter lidt, ja så måtte vi være oppe hele natten og bede inderligt, tilbringe hver eneste dag med at fremsige angrende bønner, tjene menigheden eller på anden måde forsøge at gøre alting muligt!

Men apostelen Paulus sagde i Romerbrevet: ”Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus”, (Rom 7:24-8:1). Ligesom Paulus således bekendte, således må vi også tro på Jesus Kristus, som han gjorde. De hellige skrifter fortæller os, at Jesus Kristus har fuldt og helt frelst os fra denne dødens krop 100%. Hvem kan da nogensinde dømme os? Ingen kan nogensinde dømme os, for Jesus Kristus har allerede frelst os 100% på trods af vores egen utilstrækkelighed.

Nogle af jer har måske kendt og troet på Jesus en lille smule i lang tid. Du troede på Jesus som din frelser, selv før du stødte på evangeliet om vandet og Ånden. Jeg var også selv en kristen i ti år, som ikke var blevet født på ny.

Da vi først troede på Jesus som vores frelser, var det en temmelig forfriskende oplevelse. Denne begyndelse var så forfriskende, at vi troede, at vi ville blive frelst betingelsesløst ligegyldigt hvad blot ved at tro på Jesus som vores frelser, selvom vi forblev uvidende om sandheden om den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd.

Da jeg først troede på Jesus, blev mit hjerte fyldt af glæde. Så jeg frydede mig uendeligt, da jeg først begyndte at tro på Jesus, men efter omkring fem år kom jeg til at kigge på mig selv, og jeg så, at jeg uforanderligt var forbundet med min synd, som jeg havde begået, og jeg kom til den erkendelse, at jeg stadig ikke var fri. Tror du, at jeg begik synder eller slet ikke begik synder i de fem år af mit tidlige kristne liv? Om du kender mig eller ej, så er svaret temmelig klart: selvfølgelig gjorde jeg det. Igennem den tid, da jeg ikke kendte sandheden, blev jeg pint, hver gang jeg begik synd og for at komme af med denne pine, måtte jeg bede angrende bønner og nogle gange faste i flere dage. Så var det som om, at byrden i mit hjerte lettede lidt og tillod mig at prise Gud,

”♫ Amazing grace! ♫ How sweet the sound, that saved a wretch like me ♪”. Men efter dette ville jeg selvfølgelig ende med at begå synd igen. Fordi jeg var så utilstrækkelig og så fyldt med fejl, så begik jeg synd hver eneste dag, selvom jeg hadede mig selv for det. Ikke én gang kunne jeg løse problemerne omkring synden for altid.

Under disse omstændigheder gik der fem år mere, og da jeg således havde været kristen i ti år, blev jeg pludselig chokeret over at se, hvor mange synder jeg havde begået igennem alle disse år. Da jeg så mig selv begå så mange store synder hver eneste dag, blev jeg meget trist og følte mig fuldstændig modløs. Og da jeg stod foran loven, opdagede jeg også, hvor syndefuld jeg virkelig var. Det blev mere og mere svært for mig at stå foran Gud, og jeg endte med at blive en synder, som ikke engang med god samvittighed kunne hævde at kende Jesus godt og tro på Ham. Så i mit tiende år som kristen kunne jeg ikke gøre andet end bekende min syndefuldhed.

Da jeg begyndte at tro på Jesus, troede jeg faktisk, at jeg var en rimelig god kristen. Men som tiden gik, indså jeg blot mere og mere, at jeg virkelig intet havde at prale af overfor Gud. Jeg indså: ”Jeg er faktisk en farisæer. Farisæerne findes ikke blot i Bibelen, for jeg er selv en farisæer i dag!”.

Farisæerne er den slags mennesker, som i deres prætentiøse hellighed hver søndag på vej til kirken med Bibelen under armen råber til deres kristne bekendte: ”Godmorgen! Halleluja!”. Og når de tilbeder, så ender de med at græde, hver gang de hører nogen tale om korset. Også jeg udgød mange tårer, når jeg tænkte på Jesu blod. Jeg troede, at dette var, hvad rigtig tilbedelse drejede sig om. Men imens man lever i denne verden, opdager hver og en til sidst, hvordan man begår synd efter synd. Så igen og igen tyer folk til angrende bønner. De har det måske også bedre i et stykke tid, men før eller senere løber de alle tør for angrende bønner, for der er simpelthen for mange synder, som de har begået. Nogle mennesker taler endda i tunger og får visioner, men de er alle ubrugelige. Ligegyldigt hvilke forsøg de har prøvet, så kunne de ikke bruge dem til at løse problemet omkring synden i deres hjerter.

Hvis de langt om længe indser, at de simpelthen er værdiløse skabninger foran Gud og erkender, at de er dømt til helvede på grund af deres synder, så vil det stadig være et heldigt resultat, selvom at denne erkendelse kommer sent. Faktisk er det sådan, at jo længere vi har troet på Jesus, jo mere indser vi, hvor forfærdeligt syndige vi virkelig har været. Men farisæerne er gode til at gemme dette. De er så gode til at gemme synden i deres hjerter og spille hykleriske, at de bliver anerkendt af alle dem, som er omkring dem, for deres ydmyghed.

Religionisterne i denne verden respekterer i høj grad hinanden. Men uanset hvor meget respekt og anerkendelse de får fra hinanden, så er de blot en stor, syndig masse, når de står foran Gud.

Da vi ikke kendte sandheden, bad vi også flittigt angrende bønner. Men efter et stykke tid blev vi trætte og endte med at bede således: ”Herre, gør hvad Du vil. Jeg er så syndig. Jeg har syndet igen. Nu er det blevet for flovt for mig at fortælle Dig om det”. Selvom det er alt for flovt, så fortsatte vi med at bede til Ham: ”Herre, jeg har syndet. Tilgiv mig Herre!”, fordi vi har fået at vide, at Gud vil være tilfreds, når som helst vi bekender vores synder, og at Han vil tilgive os for vores synder med Sin retfærdighed og rense al uretfærdighed bort. Og alligevel forblev vores synder i vores hjerter.

Når som helst folk bøjer deres hoveder for at bede til Gud, så minder deres samvittighed dem om deres synder og æder deres hjerter op. Vores samvittighed piner vores hjerter og siger til os: ”Med så mange synder, som du har begået, hvordan tør du at bede til Gud?”

Så efter et stykke tid, fordi vi virkelig ikke havde mere at sige, endte vi med blot at græde: ”Herre, Herre!” Oftere og oftere fandt vi os selv på bjerget og kaldte på Herren. For at undgå at få folks opmærksomhed kravlede vi op på bjerget sent om aftenen, gik ind i en hule et eller andet sted og skreg Herrens navn ud. Men også dette var blot et af vore egne anfald, og vores synder forblev hos os.

Vi forsøgte også at narre vores samvittighed og sagde til os selv, at vi ikke længere var syndige: ”Gud er så barmhjertig, at Han har fået mine synder til at forsvinde. Jeg har fastet og bedt i tre dage. Og jeg tror faktisk, at jeg ikke har syndet så meget. Vil den barmhjertige Gud så ikke tilgive mig?”.

Men kunne vi virkelig narre os selv, selvom vi priste Gud for Hans barmhjertighed? Hvordan kunne vi nogensinde narre vores egne hjerter, når vi forblev syndige overfor Gud? Det kunne vi aldrig gøre! Ligegyldigt hvor højt vi steg op på rangstigen i vores kirker, og ligegyldigt hvor meget andre anbefalede os, så ville vi aldrig være frie fra disse synder, hvis vi fortsatte med at begå synder, og til sidst ville vi ende som hyklere.

Syndige lyster fortsatte med at dukke op i vores hjerter. Selvom vi talte om Jesu blod på korset utallige gange, selvom vi udgød mange tårer blot ved at tænke på Hans blod på korset, og selvom vi havde været gode kristne, så forblev vi syndige, indtil vi mødte det perfekte evangelium om vandet og Ånden. På trods af, at vi fulgte alle ritualerne i kristendommen, var vi stadig syndige. Dette var farisæernes religion. Der er endnu mange mennesker på denne jord, som nærer denne slags tro, og de findes selv i vores kristne samfund.

Før vi kendte evangeliet om vandet og Ånden, og før vi troede på dette evangelium, havde vi stadig synd i vores hjerter. Før vi troede på denne sandhed om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof var vores samvittighed syndig. Ærligt talt var vi alle syndige foran Gud, og vi var alle fordømt til helvede på grund af vores synder, for Bibelen fortæller os, at ”syndens løn er død”. Således blev vi pint på grund af vores synder. Og vi var dømt til helvede både fysisk og åndeligt på grund af Guds dom over os.

Vi havde omvendt mange mennesker til kristendommen og havde oplært dem. Men vi havde arbejdet, imens vi ikke engang var i stand til at rense vores egen samvittighed. Vi kunne ikke nægte dette for Gud. Foran Gud erkendte vi, at vores hjerter var syndige, og at vi er fordømt til helvede.

Jeg havde altid haft et uopklaret spørgsmål: ”Hvorfor blev Vorherre døbt, da Han kom til jorden?”. Jeg ønskede at finde ud af, hvorfor Jesus havde modtaget dåben. Hvorfor og med hvilket formål måtte Jesus døbes? Jeg kunne forstå vores egen dåb med vand som et symbol på vores tro på Jesus Kristus, men jeg kunne overhovedet ikke forstå, hvorfor Jesus var blevet døbt af Johannes Døber. Hvorfor blev Han døbt? Hvorfor?

Så jeg spurgte nogle ledere af kristne samfund. ”Pastor, jeg har et spørgsmål. Gør det noget, at jeg spørger?”. De svarede, at jeg bare skulle spørge, og så spurgte jeg dem: ”Det er om Bibelen. Det er tydeligt, at Jesus modtog dåben fra Johannes Døber i Det Nye Testamente. Men jeg er ikke sikker på, hvorfor Han blev døbt. Ved du hvorfor, pastor?”. Så smilede de og sagde til mig: ”Ved du ikke engang det? Det er noget, som selv vores børn i søndagsskolen ved! Det står i de hellige skrifter og også i opslagsværker om Bibelen. Blev Jesus ikke døbt for at være et eksempel for os og for at vise os Hans ydmyghed?”. Så svarede jeg: ”Men pastor, hvis svaret var så enkelt, så ville selv børnene i søndagsskolen vide det. Jeg har studeret de hellige skrifter og de historiske, men Hans dåb betød ikke det. Ville der ikke have været en grund til hvorfor, Jesus blev døbt af Johannes Døber?”.

Jeg fortsatte med at spørge. Jeg begyndte at lede efter det rigtige svar lige efter, at jeg blev kristen. Jeg havde intet andet valg end at bruge år på at søge efter svaret på det spørgsmål. Jeg slog op i alle lærde bøger på området. Selvom jeg således ledte og ledte, spurgte og undersøgte alt, så kunne jeg intetsteds finde noget, som forklarede Jesu dåb klart og definitivt. Jeg havde kæmpet for at finde det endelige svar, indtil Herren oplyste mig om evangeliet om vandet og Ånden manifesteret i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof.

Imens jeg var fanget af det uløste mysterium om Jesu dåb, fik jeg mulighed for at nærlæse Matthæusevangeliet 3:13-17: ”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?” Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op ad vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”.

Da jeg læste disse ord, indså jeg endelig: ”Så det er dette! Grunden til, at Jesus blev døbt, var, at Han var det hellige offer i Det Gamle Testamente! Dette er sandheden om Hans frelse gemt i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof!”.

Johannes Døber var faktisk Elias, som Gud havde lovet at sende i Det Gamle Testamente. I Malakias’ Bog 4:5 sagde Gud, at Han ville sende Elias før dommedag, og i Matthæus 11:14 står der, at denne Elias, som Han lovede at sende til os, er ingen anden end Johannes Døber. Så jeg fandt ud af det om Elias, men jeg var stadig ikke sikker på, hvorfor Jesus skulle døbes af Johannes Døber. Så gik jeg tilbage til Matthæus 3:13-17 og funderede igen over afsnittet: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”……Men da Jesus var døbt, steg han straks op ad vandet…..”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”. Da forsvandt al min tvivl. ”For at opfylde al retfærdighed” modtog Han faktisk Sin dåb. Jesus opfyldte sandelig dette retfærdige arbejde med at frelse alle mennesker gennem Sin dåb.

Dåben er det samme som Det Gamle Testamentes håndspålæggelse, da hænder blev lagt på hovedet af offerdyret ifølge offersystemet i Tabernaklet. Synderne skulle frembringe disse hellige ofre til brændofferalteret, skulle lægge deres hænder på dem og derved bekende deres synder og overføre dem til det hellige offer; ypperstepræsten skulle bekende al Israels synd og overføre dem til de hellige ofre for israelitterne og for dem selv; og Jesus skulle døbes af Johannes Døber på Det Nye Testamentes tid - alle disse ting passer sammen. Til slut indså jeg, at Jesus således modtog Sin dåb (håndspålæggelsen) for at tage al synd i verden på sig selv og få alle synder til at forsvinde.

Så slog jeg op i de oprindelige hellige skrifter. Jeg så efter, hvordan sætningen ”For således bør vi opfylde al retfærdighed” stod skrevet på græsk:

I denne sætning var ordene ”for således” og ”retfærdighed” skrevet på græsk med ordene ”hutos” og ”dikaiosune”. Det første ord betyder ”således”, ”passende”, ”kun på denne måde” ,”det mest passende” eller ”med denne metode”. Og det andet ord betyder ”retfærdighed, ret eller dyden, som er acceptabel for Gud”.

Det fortalte os, at Jesus frelste syndere fra deres synder. Det fortalte os, at Jesus opfyldte Guds retfærdighed ved at blive døbt og ved at udgyde Sit blod. Med andre ord betyder det, at Han tog alle vores synder på sig med Sin dåb. Alle vores mysterier blev således løst, for nu indså vi den rette mening med det, der havde gjort os så forvirrede og søgende. Det er fordi, at Jesus tog alle vores synder på sig med Sin dåb, at Han gik til korset og døde på det som dommen for disse synder. Dette var sandheden, som blev fundet i evangeliet om vandet og Ånden.

Sagt på en anden måde kom vi, de genfødte, til den erkendelse, at dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber, var den uerstattelige del af vores frelse, og at Han overtog al synd i verden på én gang med Sin dåb. Du må også erkende denne sandhed i evangeliet om vandet og Ånden. Kun da vil din sjæl blive oplyst.

Faktisk kan vi aldrig glemme den dag, da Jesus modtog dåben af Johannes Døber. Vi kan aldrig glemme den dag, da vi indså, at alle vores synder faktisk var blevet overført til Jesus. Vi har set de forandringer, som skete i vores hjerter med erkendelsen af denne sandhed. De spredte sig over vores hjerter som bølger på en sø. Skærende igennem mørket ramte dagslyset os og tillod os at kende sandheden om frelsen.

Efter at jeg havde læst Matthæusevangeliet 3:13-17, kunne jeg længe ikke sige et eneste ord. Selvom jeg faktisk var syndig, modtog Jesus Sin dåb og sagde: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Derfor var grunden til, at Han måtte udgyde Sit blod på korset (den karminrøde tråd), Jesu dåb (den purpurblå tråd). Denne Jesus var Gud selv (den purpurrøde tråd). Og med ordene i Det Gamle og Det Nye Testamente (det fint vævede stof) har Han lært os den rigtige sandhed om frelsen. Med andre ord tog Jesus alle vores synder på sig.

”Er vi da stadig syndige eller hvad? Da Jesus blev døbt af Johannes Døber, blev alle menneskers synder overført til Ham. Blev også vores synder overført til Ham? Blev al synd i verden også overført til Ham på den tid? Er de synder, som vi allerede havde, da vi var i vores moders skød, verdslige synder eller ej? Hvad med de synder, som vi begik, da vi var blot et år gamle? Er de ikke også del af verdens synder? Hvad med de synder, som vi begik i vores barndom? Tilhører de ikke også al synd i verden?”.

Vi må stille os selv disse spørgsmål for at være sikre på, at vi er på rette vej. Tro handler om at være sikker på, at vi står på det rette grundlag med Guds ord. Synderne, som vi begik i vores barndom, er sandelig del af al synd i verden, som de synder, som vi begik i ungdomsårene, også er verdslige synder. Alle de synder, som vi begår i vores levetid, for ikke at nævne vores voksenliv, er synden i verden. Alle sådanne synder blev overført til Jesus. Blev de ikke? Selvfølgelig blev de det! Det står skrevet, at Vorherre ikke blot tog vores synder på sig, men alle individers synd. Så vi indså: ”Alle vores synder blev vitterligt overført til Jesus. Er vi da stadig syndige? Nej, der er ikke længere synd i os!”.

Det er fordi, at Jesus rent faktisk blev døbt af Johannes Døber, at Johannes Døber bekendte: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd”, (Joh 1:29). Jesus fjernede skylden hos hver eneste person, som nogensinde levede og vil leve fra menneskehedens spæde begyndelse til dens ende. Alle de synder, som nogen begår igennem hele livet, og selv alle børns synder blev alle fjernet af Jesus. Ligegyldigt hvor længe denne verden vil bestå, om det er tusind år eller endda milliarder af år, så tog Vorherre alle menneskers synd på sig med dåben, bar disse synder på Sine skuldre til korset, blev korsfæstet og modtog derfor dommen for al synd for vores skyld - det er dette, som vi har indset.

Eftersom vi, de genfødte, faktisk indså, at Jesus genopstod fra de døde og blev vores frelser på grund af dette, og eftersom vi troede på dette, blev alle vores spørgsmål besvarede.

Med dåben, som Han modtog, og ved at udgyde Sit blod på korset tog Vorherre sig af alle vores synder. Det er derfor, at Bibelen taler om den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof på indgangen til Tabernaklets gård, og det er derfor, at det siges i Johannes’ Første Brev 5:4-6, at Jesus kom til os ikke blot gennem vandet, men gennem vandet og blodet. Således kom vi til erkendelsen: ”Så det er derfor, at Bibelen fortæller os, at vores frelser Jesus opfyldte al Guds retfærdighed ved at modtage dåben. Dette er sandheden! Men kristne ledere lærte os ikke denne sandhed, fordi de alle var uvidende om den!”.

Vi bliver kun syndfrie, når Guds sandhed i den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof fortæller os, at vi er syndfrie. Ingen kan godkende frelsen af et andet menneskes sjæl. Det er ingen nytte til at få andres godkendelse. Hvordan skulle det, som folk siger om os - at vi er gode kristne eller endda give os karakter som kristne til et 13-tal - nogensinde udgøre vores frelse fra synd? Vi bliver ikke syndfrie, når folk anerkender os, men kun når Guds ord fortæller os, at Kristus fik vores synder til at forsvinde med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof.

Guds ord fortæller os, at Jesus fik ikke blot mine synder til at forsvinde, men også dine synder. Det fortæller os, at fordi Jesus Kristus, Messias, har fået alle menneskers synd til at forsvinde, så vil vi alle modtage syndernes forladelse, hvis vi blot vil tro. Sådan kan vi træde ind i indgangen til Tabernaklets gård ved at modtage syndernes forladelse gennem vandet og Ånden.

Indgangen til Tabernaklets gård var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet stof. Alle må nære denne perfekte tro, som tror på, at Vorherre kom til denne jord og således frelste os alle fra vores synder. Når vi tror på, at Vorherre blev født på denne jord i menneskeskikkelse, blev døbt af Johannes Døber, døde på korset, genopstod fra de døde og derved blev vores frelser, kan vi alle blive Guds børn. Selvom vores gerninger er utilstrækkelige, og selvom vores kød er værdiløst, så er vi blevet syndfrie ved at tro på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Derfor kan man kun blive retfærdig gennem troen. Ved at tro på frelsen manifesteret gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof er vi blevet iklædt Guds retfærdighed. Kort sagt, ved at tro på evangeliet om vandet og Ånden, er vi blevet Guds børn.

Nogle af jer forstår måske stadig ikke helt. Hvis det er tilfældet, er alt, I skal gøre, at fortsætte med at læse denne bog eller gå i Guds kirke. Indtil videre har vi kun diskuteret de generelle aspekter af Tabernaklet, men når I først begynder at læse de detaljerede beskrivelser, så vil I være i stand til at opnå den fuldendte forståelse af Tabernaklet. Det er så let, at selv et barn ville let kunne forstå det.

Hvis folk skulle basere deres tro på deres overfladiske viden om Jesus, så ville de aldrig blive udfriet fra deres synder, ligegyldigt hvor længe de har troet på Jesus, i tusind år eller tusind år mere. De ville stadig synde hver eneste dag. Derefter ville de græde hver eneste dag, for de kan ikke undslippe syndens forbandelse. Når tingene begynder at gå godt for dem, tror disse mennesker, at Gud hjælper dem. Men når tingene går blot en lille smule dårligt, undrer de sig: ”Er det fordi, at jeg ikke gav tiende? Eller er det fordi, at jeg ikke kom i kirken i søndags? Jeg har syndet og undladt at tjene Gud ordentligt, og jeg tror, at Han straffer mig for det”. På denne måde ender de med at dø fastlåst i loven, for skrifterne fortæller os, at ”Loven fremkalder vrede”.

For virkelig at have den tro, som er hel, må vi præcist kende og tro på Jesu Kristi fire gerninger, som kom til os gennem den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof. Vi må erkende sandheden, som blev givet af Jesus Kristus. Kun når vi har en klar forståelse af denne firefoldige sandhed og tror på den, kan vi have den hele tro foran Gud, og vi kan i sandhed blive Hans perfekte børn. Fordi vi er blevet syndfrie ved at tro på Jesu fire gerninger, er vi altid de syndfrie retfærdige selv uden vores kamp for at befri os selv fra syndens åg; vi er de syndfrie folk i troen selv uden at anstrenge vores egen viljekraft; og vi er Guds perfekte børn, hvis synder blev vasket så hvide som sne, selv uden vores egen gode gerninger eller forsøg på det.

Som et barn, der leger og hviler i fred under forældrenes årvågne blik, har vi faktisk fred og ro i vores hjerter i den nådige Gud Faderens øjne, fordi vi tror på denne sandhed. Selvom vores gerninger er utilstrækkelige, er alt, du skal gøre, at tro på Herrens gerninger, for jo mere utilstrækkelig du er, jo mere vil du føle Vorherres kærlighed.

Råber du for at modtage dine synders forladelse, stadig ude af stand til at nære den tro, som tror på den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof? Dem, som kender denne sandhed, behøver ikke at råbe for at modtage syndernes forladelse, men blot at tro stille og roligt. De, som er blevet Guds børn ved troen, er dem, som i sandhed kender og tror på Jesus Kristus, Han, som kom til os gennem vandet, blodet og Ånden. De tjener Gud ikke med deres overnaturlige optrin, men de elsker og tjener Ham først og fremmest med deres tro. Fordi vi tror, giver Gud os Sin opmærksomhed og går sammen med os. Fordi vi tror på Ham, hjælper Han os. Og fordi, at vi tror på Jesus, som har frelst os med dåben og blodet, i hvilke vi sætter vores lid, er vi blevet Guds tjenere, som tjener Hans retfærdige arbejde.

Vi må nu alle erkende sandheden, at Gud skabte indgangen til vores frelse i Tabernaklets ydre gård, vævede den med purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof for at give os den definitive frelse fra synden. Skrifterne fortæller os, at Jesus kom til os gennem vandet, blodet og Ånden, og at Han har frelst os fra vores synder med den purpurblå, den purpurrøde og den karminrøde tråd og det fint vævede stof til indgangen til Tabernaklets gård i Det Gamle Testamente. Vorherre er blevet indgangen til vores frelse fra synden. Vi må tro og tro igen på Messias’ fire gerninger, som faktisk og reelt har frelst os fra alle vores synder.

Lad os igen kigge på Matthæus 3:13-17:”Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?” Men Jesus svarede ham: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op ad vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”. På denne tid, da Jesus blev døbt, var det 30 år efter, at Han var blevet født af Jomfru Maria. Ordet ”da” henviser her til den tid, da både Johannes Døber og Jesus var fyldt 30.

Johannes Døber, født 6 måneder før Jesus, var denne jords menneskeheds repræ-sentant, som gav dem tilgivelsens dåb (Matt 3:11, 11:11). Da Jesus blev 30, kom Han til Johannes Døber, som døbte folk ved Jordanfloden, for at blive døbt. Men Johannes Døber forsøgte at stoppe Ham, idet han sagde: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?”. Men så svarede Jesus: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Så gav Johannes Døber lov, og Jesus blev døbt af ham. Skrifterne fortæller også, at da Jesus således var blevet døbt, åbnede himlen sig for Ham, og en stemme lød som sagde: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”.

I Matthæus 3:15 fortæller Jesus os her grunden til, at Han blev døbt af Johannes Døber. Denne sandhed henviser til den purpurblå tråd i Tabernaklets gård: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed”. Formålet med dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber, var at tilgive syndernes overtrædelser igennem Hans gerninger manifesteret i Tabernaklets purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd - ”for således [var] det passende for [dem] at opfylde al retfærdighed”.

At Jesus Kristus ville tage alles synder på sig selv ved at blive døbt af Johannes Døber var Guds retfærdige kærlighed og opfyldelsen af Hans kamp for at frelse synderne. Som Johannes-evangeliet 3:16 siger: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv”. Jesus blev døbt for at frelse os fra al synd i verden, så at vi ikke skal dømmes for vores synder. Det er derfor, at Jesus tog al Guds retfærdighed og alle menneskehedens synder på sig selv ved at blive døbt af Johannes Døber, for således var det passende for dem at opfylde al retfærdighed.

Hvad er ”Al Guds retfærdighed”? Dette afsnit ovenfor fortæller os, at grunden til, at Jesus blev døbt af Johannes Døber, var for at opfylde al Faderens retfærdighed.

Her må vi finde ud af præcist, hvad der menes med al Guds retfærdighed. ”Al retfærdighed” henviser til det faktum, at Jesus Kristus ved at blive døbt af Johannes Døber tog alle menneskehedens synder på sig selv. Med Sin dåb tog Han hele menneskehedens synd på sig selv med det samme. Eftersom formålet med Hans fødsel var at rense hele verdens synd bort med det samme, var dåben, som Jesus modtog af Johannes Døber, tydeligvis retfærdig. At opfylde Guds retfærdighed betød at opfylde den retfærdige handling, som får al synd i verden til at forsvinde - og det vil sige at opfylde frelsen.

Jesu dåb var den uerstattelige metode gennem hvilken, Gud ville udfri os fra vores synder. I Det Gamle Testamente påpegede Gud, at for at rense alle vores synder bort ville Han indsætte Johannes Døber som menneskehedens repræsentant, få ham til at døbe Hans søn, Jesus Kristus, og derved overføre alle vores synder til Hans søn. Intet andet end dette var Guds nådearbejde. Fordi Gud elskede os så meget, fik Han Johannes Døber til at døbe Jesus for at gøre os til Sine egne børn og for at fuldende det retfærdige arbejde med at rense vores synder bort. Det er derfor, at Gud sagde, da Jesus var blevet døbt og kom op af vandet: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”. Med andre ord sagde Gud Faderen: ”Med denne dåb har Min søn taget alle jeres synder på sig selv”.

Med andre ord kom Jesus Kristus til denne jord og gennem denne metode med at blive døbt af Johannes Døber, bar Han alle vores synder én gang for alle på den mest passende måde, og således blev Han det hellige offer for at få vores synder til at forsvinde.

Det var fordi, at Guds søn blev døbt for vores skyld, og fordi Han således accepterede alle vores synder på sig selv, at Han bar disse synder til korset, blev korsfæstet og udgød sit dyrebare blod og derved blev vores alle sammens frelser. Med andre ord havde Jesus frelst alle os, som tror, ved at blive døbt for vores synder, ofrede sig selv med sit blod på korset og genopstod fra de døde. Og efter at være genopstået fra de døde og fuldendt frelsesarbejdet sidder Han nu på højre side af Guds trone, og når Hans tid kommer, vil Han helt sikkert vende tilbage. Denne sandhed er evangeliet om vandet og Ånden og frelsens kerne.

I forbindelse med indgangen til Tabernaklets gård står der i 2 Mosebog 27:16: ”Til forgårdens portåbning skal der være et forhæng på 20 alen af purpurblåt, purpurrødt og karmin-rødt stof og tvundet, fint linned i broget vævning”. Så forhænget til indgangen til Tabernaklets gård var vævet af disse purpurblå, purpurrøde, karminrøde tråde of fint, vævet linned. Dette fortæller os sandheden, at vi træder ind i himlens rige ved at tro på frelsens gave.

Den purpurblå tråd vævet ind i forhænget til indgangen til Tabernaklets gård henviser til det faktum, at alle vores synder blev overført til Jesus, da Han kom til denne jord og blev døbt.

Den purpurrøde tråd fortæller os, at Jesus Kristus, som blev døbt for vores synder, grundlæggende var Skaberen selv, som skabte hele universet og alt i det, Herren over dig og mig. Purpurrødt er kongers farve (Joh 19:2-3), og derfor fortæller den os, at Jesus Kristus er kongernes konge og Herren over alle. Ordet ”Kristus” betyder ”den salvede”, og kun konger, præster eller profeter kunne salves. Så derfor var Jesu Kristi sande identitet kongernes konge på trods af, at Han kom til jorden i menneskeskikkelse. Jesus var med andre ord Herren og Skaberen, som skabte hele universet. Jesus var den Almægtige Gud selv og den enbårne søn af Gud Faderen.

Den karminrøde tråd vævet ind i indgangen til Tabernaklet henviser til det offer, som kongernes konge gav, da Han blev korsfæstet og udgød Sit blod på korset efter, at Han var kommet til denne jord i menneskeskikkelse og havde taget vores synder på sig selv med Sin dåb. Jesus Kristus betalte syndens løn i vort sted ved at blive døbt, ved at udgyde Sit kostbare blod og således ofre sig selv for vores skyld. Den karminrøde tråd manifesterer ofringen af Jesu Kristi blod.

Til slut er der det fint vævede stof, som henviser til Guds dybsindige ord i Det Gamle og Det Nye Testamente. Bibelen fortæller os om vores frelse gennem ordet i Det Gamle og Det Nye Testamente. I Det Gamle Testamente lovede Gud, at Han ville komme til os som syndernes frelser, og i Det Nye Testamente kom Jesus Kristus, Gud selv, til denne jord, som Han havde lovet det, blev døbt og udgød Sit blod på korset - alt for at opgive sig selv som offeret for vores synder.

Med den purpurblå tråd manifesterede Gud ordet, at Jesus Kristus kom til denne jord for at frelse os fra vores synder og tog disse, vores synder, på sig selv med dåben; og med den purpurrøde tråd manifesterede Han, at denne Ene, som blev døbt, faktisk var Gud selv. Og med den karminrøde tråd manifesterede Gud, at Han har frelst dig og mig fra vores synder ved at komme til denne jord som vores frelser, ved at blive døbt og ved at bære al synd i verden til korset og udgyde Sit dyrebare blod.

At denne frelse skete gennem Guds ord som lovet i Det Gamle Testamente blev på den anden side manifesteret i det fint vævede stof. Det er derfor, at indgangen til Tabernaklets gård blev vævet med disse purpurblå, purpurrøde, karminrøde tråde og fint vævet stof. Når vi ser på indgangen til Tabernaklets gård, manifesterer denne indgang klart, hvordan Gud har frelst os fra vores synder og gjort os til Sit folk; så derfor må vi alle tro på den åndelige betydning af de fire tråde brugt til indgangen til Tabernaklets gård.

Når vi taler om farverne i indgangen til Tabernaklets gård, lægger vi mærke til, at Bibelen først taler om den purpurblå tråd. Vi tænker sædvanligvis i rækkefølgen purpurrød, purpurblå og karminrød, men Bibelen opremser faktisk en anden rækkefølge nemlig purpurblå, purpurrød og karminrød. Dette viser os vigtigheden af den purpurblå tråd. Mens Jesus Kristus virkelig kom til denne jord, var det sådan, at hvis Han ikke var blevet døbt af Johannes Døber, så ville vi ikke have været i stand til at blive renset for vores synder. Det er derfor, at Jesus blev døbt af Johannes Døber og korsfæstet for at frelse os fra al synd i verden, og det gjorde Han i lydighed mod Faderens vilje.

Jesus er Herre over hele universet, Han, som skabte alle ting, og Han er vores Gud. Han er Gud selv, som har skabt os i denne verden, som har givet os nyt liv, og som hersker over vores liv. For at Han kunne frelse os fra vores synder, måtte Han døbes af menneskehedens repræsentant og derved tage alle vores synder på sig selv. Det er med andre ord gennem at blive døbt af Johannes Døber, at Jesus Kristus er blevet vores sande frelser.

Det var for at udfri os fra vores synder, at Jesus Kristus kom til denne jord, og det var for at tage alle vores synder på sig selv, at Han blev døbt. Hvis det ikke var for Hans dåb til at begynde med, så ville Kristus aldrig have været i stand til at blive korsfæstet. Det er derfor, at indgangen til Tabernaklets gård tydeligt viser os, hvordan Jesus har frelst os fra vores synder - og det vil sige den eksakte metode for Hans frelse af os.

Farverne i indgangen til Tabernaklets gård fortæller os, at Jesus Kristus ville komme til denne jord, tage alle menneskehedens synder på sig med dåben, som Han modtog af Johannes Døber og blive korsfæstet - at Han med andre ord selv ville tage sig af alle vores synder. Da Jesus blev døbt, åbnede himlens porte sig, og Gud Faderen talte: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!”. Jesus Kristus er vores Messias og frelser, men Han er også Guds søn, den sande Gud, skaberen, som skabte hele universet med Sit ord. Som den hellige Gud kunne Jesus bære alle vores synder ved at blive døbt, så at Han kunne blive vores sande frelser.

Jesus Kristus, som skabte hele universet og hersker over det, har vist os den sande frelse fra vores synder. Det er fordi, at Jesus Kristus, for at rense vores synder bort, kom til denne jord, tog alle synder på sig selv med Sin dåb og døde på korset, at du og jeg virkelig er blevet frelst. Jesus Kristus er skaberen, som hersker over liv og død, som skabte hele universet, og som skabte vores forfædre og hele menneskeheden i denne verden. Han er den sande substans i den purpurblå, purpurrøde og karminrøde tråd og det fint vævede stof.

Gud selv kom til denne jord som det hellige offer for syndere. Jesus, som har frelst os, var denne Gud, den Almægtige og nådens Gud. Det er fordi, at Jesus Kristus tog alle synder på sig selv med Sin dåb, at Han opfyldte al Guds retfærdighed, og det er derfor, at Han bar al synd i verden til korset, blev korsfæstet og udgød Sit dyrebare blod. Ligesom det er manifesteret i indgangen til Tabernaklets gård, blev Jesus Kristus vores eget hellige offer for at rense alle vores synder bort.

Det er derfor, at ikke kun indgangen til Tabernaklets gård, men også indgangen til Det Hellige, indgangen til Det Allerhelligste og selv beklædningen til Guds hus alle var vævet af purpurblåt, purpurrødt, karminrødt tråd og fint vævet stof. Det er fordi, at Jesus Kristus blev døbt for din skyld, at du og jeg er vasket rene for synd ved at tro på det. Jesus blev døbt for at opfylde al retfærdighed, og denne retfærdighed blev opfyldt ved, at Han tog alle menneskers skyld på sig selv gennem dåben. Derfor er det, vi må gøre, at indse, at alle vores egne synder også blev overført til Jesus på den tid og tro på dette.

Men der er så mange kristne, som tror på Ham helt tilfældigt og overmodigt. De er for stædige til at kaste deres egen religiøse tro på lovløsheden bort og udfordrer Gud fra begyndelsen. Vi må tro på Ham ifølge den frelsesvej, som Han har givet os. Jesus sagde: ”Jeg er vejen og sandheden og livet”,(Joh 14:6). Han fortæller os: ”Jeg er vejen. Jeg er vejen, som fører dig til himlen. Jeg er hyrden, vejen og sandheden. Jeg er i sandhed livet, som frelser dig”. Ved at frelse os fra vores synder er Jesus Kristus blevet det nye livs Herre for os.

Vi kan kun frelses fra alle vores synder ved at tro på den præcise måde, at Han kom til denne jord og har frelst os. Ordet ”tro” inkluderer sådanne betydninger som ”at stole på”, ”at holde fast ved” og ”at forlade sig på”. Ældre mennesker forlader sig ofte på deres børn, når de bliver for gamle, når de finder det svært at bo for dem selv. På samme måde er grunden til, at vi lever ved at forlade os selv på Gud, simpelthen, at vi ikke selv kan få vores synder til at forsvinde. Selvom vi prøver ikke at synde, så ender vi med at leve vores liv i konstant syndighed. Det er fordi, at vi ikke selv kan udfri os fra synden, at vi tror på Gud og sætter vores lid til Jesus Kristus, vor frelser, ved at tro på, hvad Han har gjort for os.

Det er derfor, at vi først må vide, hvilken slags tro der er den rette, når vi tror på Jesus og søger frelsen. For over 2000 år siden kom Jesus til denne jord for at frelse dig og mig - ja, hvert eneste menneskeligt væsen i denne verden - fra vores synder. Da Han blev 30, blev Han døbt af Johannes Døber og tog derefter al synd i verden på sig. Vi må alle tro på dette faktum. Vi må tro på, at da Jesus accepterede ikke blot dine og mine, men alle synder i verden på sig selv med Sin dåb, blev hver eneste synd i fortiden, nutiden og i fremtiden overtaget af Jesus Kristus.

Men mange mennesker ignorerer stadig dette faktum, at ikke blot al synd i verden, men også deres egne synder blev overført til Jesus, da Han blev døbt, og fortsætter med kun at tro på blodet på korset. Det er derfor, at ingen af dem let kan skelne, hvilken tro der er den rette, selvom de alle ser, at alle indgangene til Tabernaklet var vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet stof.

Da Jesus Kristus kom til denne jord for at frelse os, frelste Han os ikke på en skødesløs måde. Det er fordi, at Han faktisk tog alle vores synder på sig selv med Sin dåb og bar al fordømmelsen for vores synder med Sin korsfæstelse, at du og jeg er blevet fuldstændigt frelste. Således har Jesus Kristus frelst hele menneskeheden. Det er derfor, at Vorherre sagde: ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort”, (Joh 6:37).

Når vi siger, at vi tror på Jesus, tror vi ikke kun på Hans person eller blot på Hans almægtighed. Det er snarere sådan, at vi er frelste ved at tro på, at Kristus, på trods af det faktum at Han er Gud, kom til denne jord, tog alle dine og mine synder på sig med dåben og blev korsfæstet på korset for vores skyld. Når vi ser på frelsen manifesteret i Tabernaklet, bliver det krystalklart for os, hvad den rette tro er, s