|
Studium i Tabernaklet
- Indgangen til Tabernaklets Gård

Materialerne, som blev brugt
til indgangen til Tabernaklets gård, var purpurblå, purpurrød og karminrød
tråd samt fint vævet stof. Højden på indgangen var 2,25 meter (7,4 fod),
og dens bredde var cirka 9 meter (30 fod). Der var et forhæng vævet af
purpurblå, purpurrød og karminrød tråd samt fint vævet stof, som hang
ned fra fire søjler. Så derfor kunne alle, som forsøgte at finde indgangen
til Tabernaklet, nemt finde den.
Materialerne i den purpurblå, purpurrød og karminrød tråd samt fint vævet
stof, som blev brugt til indgangen, manifesterer, at Gud ville frelse
os fra alle vores synder gennem sin Søn Jesu og Hans fire gerninger.
Først må vi se på, hvad den purpurblå tråd viser os. Den viser os en del
af sandheden om Jesus, som blev syndernes Messias, som kom til denne jord
og tog al synd i verden på sig ved at modtage dåben af Johannes Døber.
Faktisk er denne dåb, som Jesus modtog af Johannes Døber ved Jordanfloden
sandheden, at Jesus tog al verdens synd på sig én gang for alle. Jesus
bar faktisk al synd i verden på sine skuldre ved at blive døbt af Johannes
Døber, menneskehedens repræsentant. Fordi alle menneskers synder således
blev overført til Kristi eget hoved, har de af os, som tror på denne sandhed,
ingen synd i vores hjerter.
For det andet må vi se på, hvad meningen er med den purpurrøde tråd, som
er vævet ind i forhænget til Tabernaklets gård. Den fortæller os, at Jesus
er kongernes konge. Jesus skabte virkelig universet, er Skaberen selv,
ikke en skabning, og er den sande Messias, som kom til denne verden. Han,
Messias, kom rent faktisk i skikkelse af et menneske. Og ved at bære hele
verdens synd på sin egen krop gennem dåben, som Han modtog af Johannes
Døber, og med sin offerdød og genopstandelse har Jesus frelst hele sit
folk, som har genkendt, frygtet og troet på deres Messias, fra alle deres
synder og dommen for synden.
Jesus er faktisk vores absolutte Gud og den absolutte Messias. Han er
den fuldendte Frelser. Fordi Jesus tog al synd i verden på sig med sin
dåb, ved at bløde og dø på Korset og Hans genopstandelse fra de døde,
har Han ikke blot renset alle vores synder bort, men Han har også modtaget
synden for dommen i vort sted som vores stedfortræder.
For det tredje referer den karminrøde tråd til blodet, som Jesus udgød
på Korset, og dens betydning er, at Kristus har givet nyt liv til dem
af os, som tror. Sandheden om den karminrøde tråd fortæller os, at Jesus
Kristus ikke blot modtog dommen i vort sted for vores synder ved at tage
al synd i verden på sig selv med den dåb, som Han modtog af Johannes Døber,
men Han gav også nyt liv til de troende ved at velsigne dem med den livgivende
tro til dem, som var døde for synden. Til dem, som tror på Hans dåb og
blodet, som Han udgød, har Jesus i sandhed givet nyt liv.
Hvad betyder da det fint vævede stof? Det betyder, at med Det Nye Testamente
har Gud opfyldt sit løfte om frelsen, som der stod skrevet om i Det Gamle
Testamente. Og det fortæller os, at da Jesus tog al synd i verden på sig
selv med sin dåb og blev dømt for vores synder på korset i Det Nye Testamente,
da opfyldte Han frelsen, som Gud havde lovet israelitterne og os med sine
ord i pagten.
I Esajas 1:18 sagde Gud Jahve: "Kom, lad os gå i rette med i hinanden,
siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne;
er de røde som purpur, kan de blive som uld". Det Gamle Testamentes
offersystem, som bestemte, hvordan ofrene skulle ofres i Tabernaklet og
gennem hvilke israelitternes synd blev overført til offerlammet ved håndspålæggelsen,
var det løfte, som Gud havde givet israelitterne og os. Det var Guds åbenbaring
af løftet, at Han ville frelse alle mennesker i verden fra deres daglige
synder og årlige synder gennem Guds Lam i fremtiden.
Det var også tegnet på, at Messias ville komme. Så på Det Nye Testamentes
tid, da Jesus Kristus tog al synd i verden på sig selv på én gang ved
at modtage dåben ifølge Det Gamle Testamentes forskrifter, var det opfyldelsen
af Guds pagt. Da Han havde givet os alle sit løfte, viste Gud os, at Han
har opfyldt det præcist, som Han havde lovet. Dåben, som Jesus modtog,
manifesterer denne sandhed, at Gud i pagten har opfyldt alle sine pagter.
|
Related sermons
- Farven
på Indgangen til Tabernaklets Forgård <2 Mosebog 27:9-19>
|
|
|