" I har fået det for intet, giv det for intet " (Matt 10:8)

HJEM  |  OVERSIGT  |  KONTAKT  |  HJÆLP    
Bibelstudier Gratis Kristne Bøger Gratis Kristne e-Bøger Om Os
 



 Studium i Tabernaklet
 - Det Hellige

 

Det Hellige

Det Helligeboard Det HelligeDishes

Tabernaklet målte 13,5 meter (45 fod) i længden og 4,5 meter (15 fod) i bredden, og det var delt i to rum kaldet det Hellige og det Allerhelligste. Indeni det Hellige rum var der en lysestage, skuebrødsbordet og røgelsesalteret, mens Vidnesbyrdets Ark og Nådestolen var placeret i det Allerhelligste.

Tabernaklet, som bestod af det Hellige og det Allerhelligste, var omkranset på alle sider af brædder af akacietræ, som målte omtrent 70 cm (2,3 fod) i bredden og 4,5 meter (15 fod) i højden. Og ved døren ind til Tabernaklet var der placeret fem søjler af akacietræ belagt med guld. Selve indgangen, gennem hvilken man trådte ind i Tabernaklet fra den ydre gård, bestod af et forhæng vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint vævet stof.

I Tabernaklets ydre gård var der 60 søjler, som hver målte 2,25 meter (7,4 fod) i højden. Indgangen til gården, som var placeret mod øst, var også vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd samt fint vævet stof, og kun ved at passere igennem denne gård kunne man træde ind i Tabernaklets gård. I denne forgård til Tabernaklet befandt brændofferalteret og vaskefadet sig.

Når man gik igennem disse to, ville man støde på indgangen ind til Tabernaklet, som var så høj som 4,5 meter (15 fod). Indgangen til Tabernaklet bestod af fem søjler, som hver havde fodstykker af bronze. Ligesom indgangen til Tabernaklets forgård var indgangen til selve Tabernaklet også et forhæng vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd samt fint vævet stof, og det hang ned fra toppen af de fem søjler. Dette forhæng adskilte det indvendige fra det udvendige af Tabernaklet. Gud boede indeni Tabernaklet, som var bygget af 48 brædder. Gud manifesterede sit nærvær overfor Israels folk med en søjleagtig sky om dagen og en ildsøjle om natten over Tabernaklet. Og indeni helligdommen, hvor Gud selv boede, fyldte Guds herlighed rummet. Indeni det Hellige var skuebrødsbordet, lysestagen og røgelsesalteret, og indeni det Allerhelligste befandt Vidnesbyrdets Ark og Nådestolen sig. Disse steder var ikke tilgængelige for de almindelige mennesker i Israel; kun præsterne og ypperstepræsten måtte komme ind i disse rum ifølge Tabernaklets system.

Alle redskaber indeni helligdommen var lavet af guld; lysestagen var af guld og ligeledes skuebrødsbordet. Eftersom alle genstande i helligdommen og dets tresidede vægge således var lavet af guld, skinnede det indvendige af helligdommen fantastisk i gylden glans.

At det indvendige af helligdommen således skinnede i gylden glans fortæller os, at de frelste helgener lever deres dyrebare liv indeni Guds Kirke. Helgenerne, som lever i deres tro på evangeliet om vandet og Ånden, er som det pure guld i helligdommen. Livet, som sådanne helgener lever indeni helligdommen, er det velsignede liv, som hviler i Kirken, næres af Guds Ord, som beder til Ham og priser Ham og går frem til Guds trone og er iklædt Hans nåde hver eneste dag - alt igennem Kirken. Dette er troens liv indeni helligdommen. I må tage det til jeres hjerter, at kun de retfærdiggjorte, som er blevet frelst gennem evangeliet om vandet og Ånden, kan leve det dyrebare liv indeni helligdommen.

Relaterede prædikener

  • Forhænget og Søjlerne i det Hellige <2 Mosebog 26:31-37>
  • To Sokler af Sølv og To Tapper for Hver Brædde i Tabernaklet <2 Mosebog 26:15-37>


Læs den forrige - Tilbage til listen - Læs den næste


Printet Version   |  

 
Bible studies
    Prædikener
    Bekendelser om tro
    Hvad er evangeliet?
    Bibelske termer
    FAQ om den kristne tro
 

   
Copyright © 2001 - 2008 New Life Mission. Alle rettigheder er forbeholdt.