|
Studium i Tabernaklet
- Det Hellige

Tabernaklet målte 13,5 meter
(45 fod) i længden og 4,5 meter (15 fod) i bredden, og det var delt i
to rum kaldet det Hellige og det Allerhelligste. Indeni det Hellige rum
var der en lysestage, skuebrødsbordet og røgelsesalteret, mens Vidnesbyrdets
Ark og Nådestolen var placeret i det Allerhelligste.
Tabernaklet, som bestod af det Hellige og det Allerhelligste, var omkranset
på alle sider af brædder af akacietræ, som målte omtrent 70 cm (2,3 fod)
i bredden og 4,5 meter (15 fod) i højden. Og ved døren ind til Tabernaklet
var der placeret fem søjler af akacietræ belagt med guld. Selve indgangen,
gennem hvilken man trådte ind i Tabernaklet fra den ydre gård, bestod
af et forhæng vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd og fint
vævet stof.
I Tabernaklets ydre gård var der 60 søjler, som hver målte 2,25 meter
(7,4 fod) i højden. Indgangen til gården, som var placeret mod øst, var
også vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd samt fint vævet stof,
og kun ved at passere igennem denne gård kunne man træde ind i Tabernaklets
gård. I denne forgård til Tabernaklet befandt brændofferalteret og vaskefadet
sig.
Når man gik igennem disse to, ville man støde på indgangen ind til Tabernaklet,
som var så høj som 4,5 meter (15 fod). Indgangen til Tabernaklet bestod
af fem søjler, som hver havde fodstykker af bronze. Ligesom indgangen
til Tabernaklets forgård var indgangen til selve Tabernaklet også et forhæng
vævet af purpurblå, purpurrød og karminrød tråd samt fint vævet stof,
og det hang ned fra toppen af de fem søjler. Dette forhæng adskilte det
indvendige fra det udvendige af Tabernaklet. Gud boede indeni Tabernaklet,
som var bygget af 48 brædder. Gud manifesterede sit nærvær overfor Israels
folk med en søjleagtig sky om dagen og en ildsøjle om natten over Tabernaklet.
Og indeni helligdommen, hvor Gud selv boede, fyldte Guds herlighed rummet.
Indeni det Hellige var skuebrødsbordet, lysestagen og røgelsesalteret,
og indeni det Allerhelligste befandt Vidnesbyrdets Ark og Nådestolen sig.
Disse steder var ikke tilgængelige for de almindelige mennesker i Israel;
kun præsterne og ypperstepræsten måtte komme ind i disse rum ifølge Tabernaklets
system.
Alle redskaber indeni helligdommen var lavet af guld; lysestagen var af
guld og ligeledes skuebrødsbordet. Eftersom alle genstande i helligdommen
og dets tresidede vægge således var lavet af guld, skinnede det indvendige
af helligdommen fantastisk i gylden glans.
At det indvendige af helligdommen således skinnede i gylden glans fortæller
os, at de frelste helgener lever deres dyrebare liv indeni Guds Kirke.
Helgenerne, som lever i deres tro på evangeliet om vandet og Ånden, er
som det pure guld i helligdommen. Livet, som sådanne helgener lever indeni
helligdommen, er det velsignede liv, som hviler i Kirken, næres af Guds
Ord, som beder til Ham og priser Ham og går frem til Guds trone og er
iklædt Hans nåde hver eneste dag - alt igennem Kirken. Dette er troens
liv indeni helligdommen. I må tage det til jeres hjerter, at kun de retfærdiggjorte,
som er blevet frelst gennem evangeliet om vandet og Ånden, kan leve det
dyrebare liv indeni helligdommen.
|
Relaterede prædikener
- Forhænget og Søjlerne i det
Hellige <2 Mosebog 26:31-37>
- To Sokler af Sølv og To Tapper
for Hver Brædde i Tabernaklet <2 Mosebog 26:15-37>
|
|
|