|
Vidnesbyrdets Ark, som målte 113 cm
(3,7 fod) i længden og 68 cm (2,2 fod) i bredden og 68 cm i højden
(2,2 fod), var lavet af akacietræ og belagt med det pureste guld.
Indeni Arken var der to stentavler, hvorpå de Ti Bud var indgraverede,
og en gylden krukke med manna, og senere blev Arons blomstrende
stok også lagt der i.
Nådestolen, som var placeret ovenpå Arken, var helt og aldeles lavet
af guld. Og på begge ender af denne bredte keruberne deres vinger
ud ovenpå og dækkede låget på Arken, således at keruberne vendte
ind imod Nådestolen. Nådestolen er der, hvor Gud kaster sin nåde
udover dem, som kommer til Ham gennem troen.
Fire ringe af guld var placeret i hvert hjørne af Arken. To guldringe
på hver side så stænger kunne stikkes igennem ringene, så Arken
kunne blive båret. Disse stænger var lavet af akacietræ og belagt
med guld. Ved at stikke stængerne igennem de to ringe på den ene
side og de to ringe på den anden side sikrede Gud sig, at to mennesker
kunne løfte og bære den. Og Vorherre sagde: "Jeg vil mødes med
jer på denne Nådestol".
Gud fik israelitterne til at bære Vidnesbyrdets Ark sammen med Nådestolen
ved at stikke stænger igennem Arken. Dette betyder, at Gud vil have
os til at udbrede evangeliet over hele verden. Det samme gjorde
sig gældende for røgelsesalteret, idet ringe også var placeret på
begge dets sider, stænger blev stukket igennem disse ringe, og to
mennesker kunne bære alteret.
Én gang om året tog ypperstepræsten blodet fra offerdyret og trådte
ind i det Allerhelligste. Derefter stænkede han blodet fra offerdyret
på Nådestolen helt præcist syv gange. Gud sagde, at Han da ville
mødes med israelitterne på denne Nådestol. Gud vil møde enhver,
som deler ypperstepræstens tro, og det vil sige troen på, at Han
tilgiver synd, som det blev åbenbaret i offersystemet.
Blodet fra offerdyret, som blev stænket på Nådestolen, viser os
Guds retfærdige dom over synden og Hans nåde overfor menneskeheden.
På Forsoningsdagen, den tiende dag i den syvende måned, lagde Aron,
ypperstepræsten, sine hænder på offerdyret for at overføre alle
de årlige synder begået af Israels folk til dyret. Dernæst skar
han halsen over på dyret for at dræne det for blod, og dernæst tog
han blodet med indenfor forhænget og stænkede det syv gange på Nådestolen
(3 Mos 16:11-16).
Gennem blodet, som således blev stænket, mødte Gud israelitterne
og gav dem velsignelsen i form af syndernes forladelse. Det var
Guds nåde overfor israelitterne, at Han havde etableret offersystemet.
Med håndspålæggelsen på offerdyret og dets blod havde Gud retfærdigt
renset deres synder bort og givet dem sin nåde, syndernes forladelse
igennem nåden.
|
Relaterede prædikener
- De Åndelige Mysterier som er Gemt i Vidnesbyrdets Ark <2 Mosebog 25:10-22>
-
Ofringen for Syndernes Forladelse som blev Givet ved
Nådestolen <2 Mosebog 25:10-22>
|
|
Læs den forrige - Tilbage til listen - Læs den næste
|