Copyright © 2001 - 2012 New Life Mission. Alle rettigheder er forbeholdt.


Studium i Tabernaklet
 - Vidnesbyrdets Ark

 

Vidnesbyrdets Ark

Vidnesbyrdets Ark

Vidnesbyrdets Ark, som målte 113 cm (3,7 fod) i længden og 68 cm (2,2 fod) i bredden og 68 cm i højden (2,2 fod), var lavet af akacietræ og belagt med det pureste guld. Indeni Arken var der to stentavler, hvorpå de Ti Bud var indgraverede, og en gylden krukke med manna, og senere blev Arons blomstrende stok også lagt der i.

Nådestolen, som var placeret ovenpå Arken, var helt og aldeles lavet af guld. Og på begge ender af denne bredte keruberne deres vinger ud ovenpå og dækkede låget på Arken, således at keruberne vendte ind imod Nådestolen. Nådestolen er der, hvor Gud kaster sin nåde udover dem, som kommer til Ham gennem troen.

Fire ringe af guld var placeret i hvert hjørne af Arken. To guldringe på hver side så stænger kunne stikkes igennem ringene, så Arken kunne blive båret. Disse stænger var lavet af akacietræ og belagt med guld. Ved at stikke stængerne igennem de to ringe på den ene side og de to ringe på den anden side sikrede Gud sig, at to mennesker kunne løfte og bære den. Og Vorherre sagde: "Jeg vil mødes med jer på denne Nådestol".

Gud fik israelitterne til at bære Vidnesbyrdets Ark sammen med Nådestolen ved at stikke stænger igennem Arken. Dette betyder, at Gud vil have os til at udbrede evangeliet over hele verden. Det samme gjorde sig gældende for røgelsesalteret, idet ringe også var placeret på begge dets sider, stænger blev stukket igennem disse ringe, og to mennesker kunne bære alteret.

Én gang om året tog ypperstepræsten blodet fra offerdyret og trådte ind i det Allerhelligste. Derefter stænkede han blodet fra offerdyret på Nådestolen helt præcist syv gange. Gud sagde, at Han da ville mødes med israelitterne på denne Nådestol. Gud vil møde enhver, som deler ypperstepræstens tro, og det vil sige troen på, at Han tilgiver synd, som det blev åbenbaret i offersystemet.

Blodet fra offerdyret, som blev stænket på Nådestolen, viser os Guds retfærdige dom over synden og Hans nåde overfor menneskeheden. På Forsoningsdagen, den tiende dag i den syvende måned, lagde Aron, ypperstepræsten, sine hænder på offerdyret for at overføre alle de årlige synder begået af Israels folk til dyret. Dernæst skar han halsen over på dyret for at dræne det for blod, og dernæst tog han blodet med indenfor forhænget og stænkede det syv gange på Nådestolen (3 Mos 16:11-16).

Gennem blodet, som således blev stænket, mødte Gud israelitterne og gav dem velsignelsen i form af syndernes forladelse. Det var Guds nåde overfor israelitterne, at Han havde etableret offersystemet. Med håndspålæggelsen på offerdyret og dets blod havde Gud retfærdigt renset deres synder bort og givet dem sin nåde, syndernes forladelse igennem nåden.

Relaterede prædikener

  • De Åndelige Mysterier som er Gemt i Vidnesbyrdets Ark <2 Mosebog 25:10-22>
  • Ofringen for Syndernes Forladelse som blev Givet ved Nådestolen <2 Mosebog 25:10-22>

Copyright © 2001 - 2012 New Life Mission. Alle rettigheder er forbeholdt.