Ritualet, som omhandler overførslen af al menneskehedens synd til Jesus. I Det Gamle Testamente var forsoning at overføre synd til et offer ved håndspålæggelse på offerets hoved. I Det Nye Testamente betyder det Jesu dåb ved Johannes Døberen. På hebraisk og græsk betyder dette ord overførslen af synd til Jesus Kristus, for at syndere kan træde ind i det rette forhold til Gud. Det Nye Testamente illustrerer udmærket forsoningens offer: Jesu dåb og Hans død på korset.

I DET GAMLE TESTAMENTE: Ordet "forsoning" bruges omkring 100 gange i Det Gamle Testamente, og det udtrykkes altid (e.g. Tredje Mosebog 23:27, Fjerde Mosebog 5:8) som "kaphar" på græsk (sædvanligvis skrevet som at "udføre forsoning"). Forsoning er en oversættelse af et hebraisk ord, som betyder overførsel af synd ved at lægge hænderne på hovedet af en levende ged og over den bekende alle Israels forseelser, (Tredje Mosebog 16:20).

I DET NYE TESTAMENTE: Forsoning er relateret til det aramæiske ord "kpr", som betyder at dække. Dette betyder frelsen ved Jesu dåb i Det Nye Testamente. Jesus kom til denne verden og blev døbt i en alder af 30 for at opfylde menneskehedens frelse.