A. I Det Gamle Testamente skete forsoningen sædvanligvis gennem ofringen af et dyr (e.g. Anden Mosebog 30:10, Tredje Mosebog 1:4, 4:20-21).

B. I Det Nye Testamente blev idéen om forsoningens offer bibeholdt, men menneskets frelse er relateret til Jesus Kristus. Apostelen Paulus sagde, at Jesus Kristus døde for vores synder (1 Kor 15:3).

Ordet forsoning blev ikke brugt til kun at referere til Jesu død som udryddelsen af arvesynden, men også om fjernelsen af hele menneskehedens synd. Og efter dåben, gennem hvilken menneskehedens synder blev overført til Jesus (Matt 3:15), frelste Han menneskeheden ved at bløde på korset (3 Mos 1.1-5, Joh 19:30).

I Andet Korintherbrev 5:14 forklarer apostelen Paulus at "én er død for alle" og igen i vers 21: "for os", i Galaterbrevet 3:13: "Kristus har løskøbt os". Blandt mange vers i Det Nye Testamente, som refererer til Jesus som offer (e.g. Efeserbrevet 5:2) er Johannes evangeliet 1:29, 36 ("lammet" - Johannes Døber) og i Første Korintherbrev 5:7 ("vores påske" - apostelen Paulus).

Men Paulus specificerede, at Jesu dåb i Jordanfloden var forsoningen af al synd i verden. I Romerbrevet kapitel seks forklarer han, at alle menneskehedens synder blev overført til Jesus gennem Jesu dåb af Johannes Døberen.

Han fortsætter med at forklare, at Jesu korsfæstelse var dommen og betalingen for synd, at forsoningens offer blev ofret for menneskenes sjæle.

For os betyder Jesu død forsoningens offer i Det Gamle Testamente. Håndspålæg-gelsen i Det Gamle Testamente og dåben af Jesus i Det Nye Testamente er i overensstemmelse med Guds lov (Esajas 53:10, Matthæus 3:13-17), Hebræerbrevet 7:1-10, 18 og Første Petersbrev 3:21).

Det Nye Testamente ender ikke med dåben og Jesu død, men fortsætter med at fortælle os, at opfyldelsen af frelsen er vores dåb i Kristus og i Hans død (Rom 6:3-7, Gal 2:19-20).

Det fortæller os, at Jesus Kristus blev døbt af Johannes Døberen for at fjerne al synd i verden, og Han blev korsfæstet som følge af dette. Jesus Kristus vaskede ikke blot menneskets synd bort og udstod pinen gennem Sin dåb og Sit blod, men frelste også menneskeheden fra Satans magt og førte mennesket tilbage til Gud ved at acceptere dommen i stedet for menneskeheden.

Derfor løste Jesu frelse problemet omkring synden, som skilte mennesket fra Gud og bragte frelse, glæde (Rom 5:11), liv (Rom 5:17-18), og udfrielse (Matt 3:15, Joh 1:29, Hebr 10: 1-20, Ef 1:7 og Kol 1:14) på samme tid.